"Han var der altid. Men pludselig er han der bare ikke mere …"
Filosoffen Jon Boiesen blev lørdag bisat fra Stakladen på Aarhus Universitet, for universitetet var i høj grad omdrejningspunktet for hans liv. Jon Boiesen var et kendt ansigt på universitetet – og stærkt engageret i det filosofiske, politiske og litterære miljø i Aarhus. Han var også en særdeles aktiv debattør. Men i juledagene blev der stille. For Jon Boiesen døde i en alder af 42 år.
Få studerende får en øl af rektor, når de afleverer deres speciale. Men det gjorde Jon Boiesen. Efter 11 år som filosofistuderende. For Jon Boiesen var én, man lagde mærke til.
Carsten Fogh Nielsen, der er ph.d. og videnskabelig assistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, mødte første gang Jon Boiesen i år 2000, hvor han som studenterunderviser havde Jon Boiesen på sit hold.
”Han var én, man lagde mærke til, for han snakkede meget og stillede mange spørgsmål. Han var let at snakke med og engagerede sig hurtigt på studiet. Alt, hvad der var socialt, var Jon med i,” fortæller Carsten Fogh Nielsen, der beskriver sin ven som en af de klogeste og mest givende personer, han har kendt.
Hårdt for ham, da studietiden sluttede
Mens Carsten Fogh Nielsen fik kandidatgraden i hus og siden skrev ph.d.-afhandling, fortsatte hans ven ufortrødent livet som studerende. Først i 2010 afleverede Jon Boiesen, hvilket ikke alene fik opmærksomhed fra rektor, men også kom på bagsiden af den daværende universitetsavis UNIvers.
Fra UNIvers #13, 25. oktober 2010, foto: Jesper Rais/AU Foto
Afleveringen satte punktum for filosofistudiet, der havde været en stor del af Jon Boiesens liv. Og selvom han de følgende år fortsat havde sin gang på universitetet, blandt andet i form af kortere ansættelser som ekstern lektor, blev det aldrig rigtigt det samme, fortæller Carsten Fogh Nielsen.
”Jeg tror, det var hårdt for ham at blive færdig, fordi han ikke længere havde samme formelle tilknytning til universitetet. Han havde boet på Parkkollegiet det meste af sin studietid. Universitetet og Universitetsparken var et hjem og en familie for ham.”
Af samme grund stod det klart for Carsten Fogh Nielsen, at det var universitetet, der skulle danne rammen om Jon Boiesens bisættelse, efter at han pludseligt døde kort efter jul, formentlig af et hjerteanfald, mens han sov.
Den sidste øl i Unibaren
Da Jon Boiesen ikke havde en nær familie – ud over sin far, som han ikke så regelmæssigt – blev det den selvvalgte familie, som Carsten Fogh Nielsen formulerer det, der arrangerede bisættelsen.
Foruden Carsten Fogh Nielsen bidrog professor i idéhistorie, Mikkel Thorup, der også har været ven med Jon Boiesen i flere år, til at arrangere bisættelsen. Det samme gjorde flere af Jon Boiesens andre nære venner.
”Sidst vi så Jon, var kort før jul til en julefrokost i Stakladen, og derfor – og fordi der skulle være plads til mange mennesker, eftersom Jon havde så stor en kontaktflade – ville vi gerne holde bisættelsen der. Og det fik vi heldigvis lov til. Både Studenterhusfonden og universitetsledelsen var hurtige til at sige ja,” fortæller Carsten Fogh Nielsen.
”Og Niels Overgaard fra Unibaren (studenterhus Aarhus, red.) tilbød selv, at vi kunne holde gravøl i Unibaren, hvor Jon er kommet meget. Niels nævnte, at han havde serveret øl for Jon i 23 år, og at det ville være en ære for ham at servere den sidste øl for Jon.”
Stakladen var fyldt
Bisættelsen fandt sted i lørdags med omkring 400-450 deltagere.
”Stakladen var helt fuld, alle siddepladser var optaget, og folk måtte stå op,” fortæller Carsten Fogh Nielsen, der også stod for at præsentere taler, sange og digte ved bisættelsen. Blandt talerne var også Anne Hegelund fra Enhedslisten, som Jon Boiesen var en aktiv del af i flere år. Blandt andet som vikarierende sekretær for Enhedslistens byrådsgruppe i Aarhus.
Begraves tæt på universitetet
Det er planen, at Jon Boiesen skal stedes til hvile på Nordre Kirkegård.
”På den måde kommer han stadig til at være tæt på universitetet,” fortæller Carsten Fogh Nielsen, der allerede mærker savnet af vennen.
”Jeg når at tænke, at det her skal jeg lige sige til Jon, når jeg ser ham. Eller jeg tænker, at Jon kommer lige om lidt. For Jon var der bare altid. Men pludselig er han der bare ikke længere.”