Health har fået nyt sæt principper for kønsneutralt sprog: Skift embedsmand ud med embedsperson

På fakultetet Health er det fremover ikke ligegyldigt, om medarbejdere enten siger formand eller forperson eller talsmand eller talsperson. Fakultetet har nemlig indført et nyt sæt principper for kønsneutralt sprogbrug, som skal få administrative medarbejdere, forskere og studerende til at vænne sig til at luge ud i kønnede ord – både på skrift og i tale.

På Health kan man nu finde en liste med eksempler på kønsneutrale alternativer til ord, der beskrives som kønnede. Anbefalingen er, at hver gang ”du møder et kønnet udtryk, bør du overveje, om det støtter en stereotyp, og om der findes et mere neutralt ord”.

Det anbefales for eksempel, at man dropper at skrive den mandlige sygeplejerske, men blot kalder det en sygeplejerske, ligesom man ikke bør kalde nogen en kvindelig læge, men blot læge. Derudover foreslås en ændring, som de seneste år er blevet mere og mere gængs, nemlig at formand ændres til forperson, eller tillidsmand ændres til tillidsrepræsentant. Der er også eksempler, som er mindre gængse, for eksempel at embedsmand kan ændres til embedsperson, eller at ordet mandsopdække kan erstattes af ordet overvåge. I eksemplerne fra Health anerkendes det dog, at ombudsmand, vismand og tjenestemand kan være svære at finde kønsneutrale alternativer til.

Anne-Mette Hvas, der er dekan på Health, forklarer, at det skal skubbe på udviklingen for mere inklusion, fordi sproget er med til at farve virkeligheden.

”Jeg tror, det hjælper til en oplevelse af ligeværd: at alle er ligeværdigt med omkring bordet. Hvis nu du vendte det om og sagde: Fra nu af kalder vi alle en forkvinde, uanset hvem du er. Så kan du godt mærke den der: Arh, det er jeg ikke. Så snart du vender det rundt, kan man godt mærke, hvad det støder ind i. Vi har bare historisk vænnet os til det andet. Det er historiske betegnelser, som betyder noget for, hvordan vi ser verden, mere eller mindre bevidst. Det er det, vi gerne vil have flyttet hen til en mere nutidig måde at se verden på,” siger Anne-Mette Hvas.

Det er ikke et sprogpoliti

Fakultetet bruger betegnelsen retningslinjer om det nye tiltag om kønsneutralt sprog. Men ifølge Anne-Mette Hvas skal det mere anses som principper eller en hensigt.

”En kulturændring er ikke noget, du dikterer. Det er noget, du viser vejen for. Og det her er en del af den vej, vi gerne vil vise,” siger hun.

Man er ikke tvunget til at følge retningslinjerne, understreger dekanen. Der er således ingen sanktioner for ikke at bruge kønsneutralt sprog på fakultetet.

"Der er ikke nogen, der kommer efter nogen"

”Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er fordi, vi vil lave et sprogpoliti. Der er ikke nogen, der kommer efter nogen. Men vi vil gerne sende et klart signal om, at vi synes, det betyder noget – og derfor har vi lavet retningslinjer. Vi vil gerne have, at medarbejderne tænker over det og tager det til sig, at en del af at være en inkluderende arbejdsplads er, at sproget er kønsneutralt,” siger hun

Den føromtalte liste over kønsneutrale alternativer er ikke en facitliste, forklarer Anne-Mette Hvas. Man behøver som medarbejder ikke at følge den blindt.

”Det er tænkt som en øjenåbner for, hvor mange steder vi har kønnede begreber – især er stillinger kønnede. Men det handler ikke kun om formand/forperson. Det er et relativt banalt eksempel, hvor man så kan sukke og sige: Hvilken forskel gør det? Listen er der for at give dig en ahaoplevelse: Hold da op, det er da også rigtigt. Hvorfor ændrer vi ikke det?”

Dekanens håb er, at det kønsneutrale sprog bliver så almindeligt, at man vil studse over, hvis nogen ikke bruger det.

"Det kan være, det bliver så almindeligt, at nogen vil studse over, at man ikke gør det"

”Det kan være, det bliver så almindeligt, at nogen vil studse over, at man ikke gør det. Det kan være, man som studerende vil tænke: Hold da op, er man ikke kommet længere? Der sker jo noget, når først nogen begynder at gøre det. Og så gør flere det, og på et tidspunkt bliver det naturligt. Det er sådan, jeg gerne vil have, det ændrer sig,” siger Anne-Mette Hvas.

Håber, at forskere vil tage det til sig

Dekanen er således udmærket klar over, at det for nogen vil være sværere at affinde sig med eller vænne sig til. Hun har en formodning om, at det kønsneutrale sprog falder de studerende mere naturligt, mens det for nogen, der ikke er vokset op med det, måske kan være sværere. Den synlige ændring vil i første omgang komme fra den administrative side, som i forvejen arbejder meget med tekst og kommunikation og hurtigt vil implementere de nye retningslinjer. Men Anne-Mette Hvas håber, at også forskerne vil følge trop.

”Jeg håber, at også forskere med tiden vil tage det til sig. For det tager tid. Sproget er automatisk lagret i os, og det anerkender jeg. Der er også nogen, der i starten måske vil synes, at noget af det føles kunstigt. Men når man så har gjort det nogle gange, så gør man det lige pludselig uden at tænke over, at det nogensinde har været anderledes,” siger hun.

Men hvad tænker du om, at hver person jo har sit eget sprog, og at nogle måske vil stille sig på den anden side og mene, de ikke kan se sig selv i det her?

”Det ved jeg, der er, for det kan jeg høre, og det anerkender jeg også. Men alligevel vil jeg gerne stå fast på, at sproget har en betydning for, hvordan vi ser verden, og hvordan vi ser hinanden. Det er mit standpunkt, og det er mit privilegie at få lov til at sige, at jeg gerne vil være med til at se mere nuanceret på det fremover. Som leder betyder det noget for mig at være med til at sætte en retning. En af de retninger er, at vi har en inkluderende arbejdsplads og studieliv, og en del af det er et kønsneutralt sprog, og det er den retning, jeg gerne vil være tydelig omkring,” siger Anne-Mette Hvas, som også fra sig selv kan genkende, at det nogle gange kan være svært.

”Jeg kan også mærke det på mig selv en gang imellem, for jeg er også vokset op med det andet. Så det er ikke noget, der bliver lavet om fra den ene dag til den anden. Men bare det, at vi har en samtale om det nu, betyder jo noget. Verden flytter sig. Rigtigt mange steder skal vi gøre tingene anderledes, end vi har gjort engang. Da jeg voksede op, var der ikke sikkerhedssele på bagsædet, spædbørn kunne ligge og sove bag i bilen, og min far røg i bilen. I dag ville det være fuldstændigt utænkeligt. Jeg tænker, det er det samme med sproget. Der er sket så meget i vores måde at se på blandt andet køn, så sproget trænger til at følge med,” siger Anne-Mette Hvas.

Forholdt nogle af eksemplerne fra listen med kønsneutrale alternativer anerkender Anne-Mette Hvas, at nogle af ordene er mere ligetil end andre. Mange vil for eksempel ikke være vant til at sige embedsperson, som heller ikke er et ord, der kan slås op i ordbogen.

”Det er jeg enig i, og jeg tænker også, at det med nogle af eksemplerne kan blive for kunstigt eller principielt. Det har jeg det OK afslappet med. Det vigtige for mig er, at vi arbejder med sproget, og at de termer, vi bruger rigtigt tit, bliver ændret,” siger hun.

Tillidsrepræsentant: Alle, jeg taler med, ser positivt på det

Christine Cramer, der er læge og ph.d.-studerende på AU, er fællestillidsrepræsentant for alle i fagforeningen Yngre Læger på Health og tillidsrepræsentant for alle i Yngre Læger på Institut for Folkesundhed. Hun forklarer, at der blandt hendes kolleger er en positiv indstilling til de nye principper.

"Det er ikke en ny dagsorden for hverken mig eller mine kolleger"

”Alle de kolleger, jeg har talt med om initiativet, ser positivt på det, og alle synes, det er vigtigt at sætte ligestilling og inklusion på dagsordenen. Jeg kommer fra en fagforening, hvor beslutningen om at lave kønsneutrale titler blev truffet tilbage i 2022, så det er ikke en ny dagsorden for hverken mig eller mine kolleger. Rigtigt mange af de ord og forslag, der nævnes, er noget, som allerede er implementeret for mange af mine kolleger,” siger Christine Cramer.

Tiltaget kan ikke stå alene

Samtidig oplever hun, at de øvrige læger ser det som et mindre tiltag, som ifølge dem gerne skal føre til større skridt mod en inkluderende arbejdsplads.

”Folk nævner, at det er fint at sætte fokus på sproget, men at der jo er mange andre vigtige emner i forhold til at skabe en inkluderende arbejdsplads: arbejdsvilkår, løn og lige muligheder. Det er et fint tiltag, men det kan ikke stå alene. Det er ikke et tiltag om sprogbrug, som alene skaber en inkluderende arbejdsplads.”

I forhold til AU’s samlede handleplan for ligestilling, diversitet og inklusion og Healths egen indsats på området anerkender Anne-Mette Hvas, at der er mange andre tiltag, der er vigtige, men hun mener ikke, man kan undervurdere vigtigheden af sproget.

”Ja, det kan nok synes som et lille tiltag, men det er vigtigt, fordi sproget betyder meget for, hvordan vi – mere eller mindre bevidst – opfatter hinanden. Det er et relativt stort tiltag forstået på den måde, at det kan være svært for den enkelte at ændre, fordi det ligger lagret hos os hver især. Men det er virkelig vigtigt for mig, at vi taler sammen på en måde, hvor vi viser, at vi inkluderer hinanden ligeværdigt,” siger Anne-Mette Hvas.

Lægevidenskaben baserer sig på biologisk køn

Christine Cramer henleder opmærksomheden på, at der på et sundhedsvidenskabeligt fakultet fortsat vil være situationer, hvor kønnede udtryk har sin plads, fordi lægevidenskaben i høj grad baserer sig på biologiske køn.

”Men det giver selvfølgelig god mening ikke at kønne vores sprog unødvendigt, og at man overvejer sin brug af kønnede udtryk, så alle føler sig godt tilpas på arbejdspladsen,” siger Christine Cramer.

Korrekturlæst af Charlotte Boel