Health vil skære i den eksterne censur

Fakultetsledelsen på Health har besluttet, at de sundhedsvidenskabelige uddannelser skal reducere deres brug af eksterne censorer.

Det skyldes, at Health bruger ekstern censur i langt højere grad end de tilsvarende uddannelser på landets andre universiteter, forklarer Charlotte Ringsted, prodekan for uddannelse på Health.

”Vi bruger mange penge på det og på selve administrationen af det. Spørgsmålet er, om det er der, resurserne bruges bedst. Det er penge, der måske kunne bruges bedre på uddannelse eller noget andet,” siger Charlotte Ringsted.

Ekstern censur sikrer ens niveau

I studienævnene på Health ærgrer underviserne sig over den mindre censur, men anerkender behovet for at prioritere.

”Vi foretrækker alt andet lige at have ekstern censur frem for blot intern bedømmelse. Det tilgodeser en harmonisering af niveauet mellem lægeuddannelserne i Danmark og sikrer dermed en ekstern kvalitetssikring. Den har man ikke, når man fjerner den eksterne censur,” siger Per Höllsberg, som er professor og formand for Studienævnet for Medicin.

Han understreger dog, at det er studienævnets principielle holdning.

”Samtidig anerkender vi, at der også er økonomiske hensyn, og at der er situationer, hvor man ikke kan få censur.”

Samme position finder man hos de studerende.

”Det mest magtpålæggende for os er, at der er to sæt øjne på et eksamenssæt. Men det selvfølgelig rarest, hvis det er ekstern censur frem for intern, for det sikrer, at en medicinstuderende i Aalborg bliver vurderet ud fra samme kriterier som i Aarhus,” siger Nikolaj Bøgh, der er medicinstuderende og næstformand i Studienævnet for Medicin.

Ved endnu ikke, hvad besparelserne skal bruges til

Om det er den rette prioritering at spare dele af den eksterne censur væk, vil hverken Per Höllsberg eller Nikolaj Bøgh kommentere på, da det endnu ikke er klart, hvad en eventuel besparelse skal bruges til.

”Man kan håbe, at de penge, man sparer, bruges på at ansætte flere på AU. For man rykker jo bare det samme arbejde over på kræfter, der allerede er ansat på AU,” siger Nikolaj Bøgh.

Fakultetsledelsen anslår, at de kan spare omkring 3 af de 5,7 millioner kroner, de i dag bruger på ekstern censur i løbet af et studieår. Præcis hvad besparelserne skal bruges til, er det ifølge Charlotte Ringsted alt for tidligt at udtale sig om.

Ikke mindst fordi fakultetet endnu ikke ved, præcis hvor mange penge, de kan spare.

”Der er ikke nogen tvivl om, at vi er jo underlagt de her to procents besparelser, så hvis vi kan finde nogle penge et sted, hvor vi ikke går ind og hakker i kvaliteten af undervisningen, så er det vores pligt at gå ind og se, hvor kan vi finde noget. Der har lidt også ret,” siger hun.

Præcis hvilke fag, der i fremtiden ikke skal bedømmes med ekstern censur, forhandles på plads i løbet af de næste par år i forbindelse med, at studienævnene skal vedtage nye studieordninger for de enkelte uddannelser.

Derfor bliver reduktionen indfaset gradvist i takt med, at de nye studieordninger træder i kraft fra 2020 og i årene frem.