Det var bogstavelig talt en rystende oplevelse for de ansatte på Steno Museet, da bygningsarbejdere sidste efterår begyndte at banke store jernkonstruktioner ned i nabogrunden i Universitetsparken, hvor Health opfører Institut for Biomedicins nye forskningsbygning.

»Museumsgenstande begyndte simpelthen at falde ned fra hylderne. Og nogle af de store kikkerter, vi har, begyndte at glide ud af deres ophæng,« siger Bent Lorentzen, der er direktør for Steno Museet, som drives af Science and Technology (ST).

Byggeriet blev derfor sat på standby, og dekan på Health Allan Flyvebjerg måtte sammen med projektets styregruppe i tænkeboks for at overveje mulige løsninger.

Løsning nummer ét: ni millioner kroner på bordet

Én af mulighederne var, at Health skulle dække udgifterne for, at Steno Museet kunne pakke udstillingerne sammen og holde lukket, mens arbejdet med jernkonstruktionerne stod på.

Museumsdirektør Bent Lorentzen blev derfor bedt om at regne på, hvad det ville koste at flytte museumsgenstandene, lukke museet ned og genåbne igen. Ni millioner kroner, svarede direktøren.

Og det er penge, Allan Flyvbjerg ikke bare lige hiver op af lommen, siger dekanen.

»Fakultetet har ikke ni millioner stående. Det ville betyde, at pengene skulle hentes andre steder i vores budgetter, og i værste fald, at vi skulle afskedige folk.«

Løsningen ville samtidig medføre, at byggeriet skulle stå stille, mens museet pakkede sammen. Det er ikke gratis.

Den rådgivende ingeniør estimerede omkostningerne for at sætte byggeriet på standby, udskydelse af aftaler om leverancer samt øvrige følgeudgifter til cirka 8,5 millioner kroner. Det fremgår af et mailsvar til Omnibus fra Bygningsstyrelsen, som er bygherre på projektet.

En fortsættelse af den oprindelige metode til nedsætning af jernkonstruktioner ville ydermere betyde risiko for uforudsete skader på inventar i bygning 1110 og 1120, der ligesom Steno Museet var blevet påvirket af vibrationerne fra byggepladsen. Begge bygninger tilhører ST og huser blandt andet fagene bioinformatik og geologi.

Løsning nummer to: Tysk assistance for 20 millioner kroner

Så i stedet for at sende en check til sin kollega, dekan på ST Niels Christian Nielsen, valgte Allan Flyvbjerg i samarbejde med styregruppen for byggeriet at lade en tysk underentreprenør stå for nedsætningen af jernkonstruktionerne.

Entreprenørfirmaet benytter nemlig en mindre voldsom metode med slidsevægge, som hverken larmer eller udsender rystelser.

Til gengæld har beslutningen om assistance fra Tyskland fordyret byggeriet med omkring 20 millioner kroner, fremgår det af mailsvaret fra Bygningsstyrelsen.

De penge skal findes et andet sted i det samlede bygge- og renoveringsbudget på en lille milliard, fortæller Allan Flyvbjerg.

»Vi har ikke flere penge til projektet end dem, der er budgetteret med fra start,« fastslår han.

Må ofre forskningsfaciliteter

Ud over opførelsen af den nye forskningsbygning dækker det samlede budget over renovering af Bartholinbygningen (1240-1245) og det tidligere Anatomi på Wilhelm Meyers Allé (1230-1235), der i dag er en del af Institut for Biomedicin.

På grund af ekstraudgifterne i forbindelse med nybyggeriet må dekanen nu gå på kompromis med renoveringsprojektet.

»Det betyder, at der vil være enkelte planlagte laboratorier på Anatomi, som vi i første omgang i stedet må indrette til kontorer og opholdsrum,« siger han.

Allan Flyvbjerg håber imidlertid stadig, at det vil være muligt at finde penge andre steder i det samlede projekt, så laboratorierne alligevel kan gennemføres, som det oprindelig var planlagt.

Dyre løsningsforslag

1. Lukning af Steno Museet:

• Cirka 9 millioner kroner. For at dække museets omkostninger ved lukning. Penge, som dekan Allan Flyvbjerg skulle have op af lommen med det samme.
• Cirka 8,5 millioner kroner i følgeudgifter for at sætte byggeriet på standby. Penge, som skulle findes i det samlede byggebudget.

I alt cirka 17,5 millioner kroner.

2. Ændring af spunsmetode (metoden til nedsætning af jernkonstruktioner):

I alt cirka 20 millioner kroner.
Penge, som nu skal findes i det  samlede byggebudget.

Se omnibus.au.dk for fakta om byggeriet og uddybning af udgifter forbundet med lukning af Steno Museet.

Fakta om nybyggeriet og renoveringen 

• Nybyggeriet kommer til at bestå af 8.300 m2 laboratoriebygning over jorden og ca. 4.800 m2 underjordiske anlæg.
• Bygningen skal huse kontorer, laboratorier, dyrestalde og fællesområder for ca. 300 medarbejdere.
• Nybyggeriet forventes at stå færdigt i slutningen af 2016.
• Bygningen kommer til at hedde Skoubygningen opkaldt efter nobelpristager Jens Christian Skou.
• Derudover moderniseres 14.400 m2 eksisterende biomedicinske bygninger i Universitetsparken, bl.a. Bartholin-bygningen.
• Udvidelsen og renoveringen er finansieret af Bygningsstyrelsen og Aarhus Universitet. En tredjedel af midlerne kommer fra de såkaldt Unilab-midler, som staten har afsat til modernisering af universiteternes laboratorier.
• Projektet er udformet af Cubo Arkitekter A/S (totalrådgiver) samt Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører A/S FRI og Thing & Wainø Landskabsarkitekter.

Kilde: newsroom.au.dk og Bygningsstyrelsen

Læs meget mere og se animationsvideo om projektet