DEBAT: Houston, vi har en udfordring!

»Vi har ikke problemer, vi har kun udfordringer.« Sådan lyder det ofte let ironisk, når noget er problematisk. Men hvad er udfordringen med ordet problem egentlig? Begreberne udfordring og problem bruges i flæng – det første mest eufemistisk om det sidste. Men det mest interessante er vejen til løsningen.

Kigger man nærmere på de to begreber, bliver det klart, hvorfor managementretorikken bedst kan lide at tale om udfordringer, men også hvorfor problemer alligevel ikke skal sættes til side.

Tankevirksomhed og heltemod

Et ordbogsopslag kan gøre os klogere på forskellen mellem de to begreber. Ordet problem kommer af det græske proballein, der betyder at kaste frem eller forelægge. Den primære betydning ifølge Den Danske Ordbog er ”væsentligt, uafklaret anliggende, som man bør forholde sig til ved hjælp af analyse eller tankevirksomhed”.
Ser vi på, hvad en udfordring er i ordbogsforstand, ender vi med ”opgave, der stiller (intellektuelle og kreative) krav til én”.
En udfordring er historisk en opfordring til duel, og at tage imod en udfordring er at vise heltemod (måske ikke en helt fjern definition for individer, der modtager udfordringer i forandringstider). Men den moderne definition er mindre heltemodig og alligevel også anderledes end definitionen på et problem på det afgørende punkt, at problemet er et uafklaret anliggende, som bør analyseres, mens en udfordring er en konkret opgave. Begge dele stiller intellektuelle krav, men konkretiseringsgraden er væsensforskellig.

Bosswords

Frasen »content is king« er ligesom udfordring blevet et boss(buzz)word i managementretorikken. I denne sammenhæng passer det imidlertid. Indholdet af og konteksten for de to ord problem og udfordring er i den grad styrende for forståelsen.
En søgning i KorpusDK på ordnet.dk giver et indblik i, hvordan ordene problem og udfordring indgår i sammenhæng med andre ord i det danske sprog. Her bliver det tydeligt, hvorfor ordet udfordring forekommer mere positivt ladet end ordet problem.
Der er mange signifikante naboord til ordet problem: uløste, volde, presserende, løser, tårner, udestående, uløselige, løse, altoverskyggende.
Der er tale om ret negative begreber i den nære kontekst af ordet problem. Omvendt er det straks mere positive konnotationer, vi finder i relation til ordet udfordring: fremtidens, etiske, spændende, virkelige, søge, største, nye, møde.
En udfordring er spændende og virkelig, et problem er uløst, presserende, uløseligt og altoverskyggende. Der har vi nøglen til, at managementretorikken har travlt med at fokusere på udfordringer frem for problemer.

Problemet med udfordringer

Når jeg alligevel slår på tromme for, at vi kommer tilbage til at tale om problemer, når vi skal forandre, udvikle og omstille, er det netop på grund af den moderne ordbogs definition. Et problem fordrer, at man analyserer og tænker over selve problemet. Man forelægger sig selv problematikken og gennemtænker den. Ikke nødvendigvis med et mål for øje, måske blot med problemet selv for øje.
Frem for ensidigt at løse udfordringer og opgaver i en fart og se dem som spændende, virkelige og store, opfordrer jeg til, at vi er nysgerrige på problemer og lader dem ægge til tankevirksomhed, langsomhed og udforskning.
Når vi udforsker problemerne, forbedrer vi det andet, der knytter sig til både problemer og udfordringer: løsninger. Mens udfordringer kalder på løsninger, der er virkelige, store og spændende, kræver problemet, at man ser ud over det oplagte og løser det presserende, altoverskyggende og uløselige. Udfordringen peger på hurtig succes, mens problemet fordrer nytænkning og innovation. For at konkurrere med oplevelsen af succes ved at finde en hurtig løsning på en udfordring må problemet have en renæssance som fænomen. I hvert fald, når løsningen skal være andet end en standardløsning på et standardproblem.