Hvad er det næste og bedste skridt for min karriere?

Første gang postdoc Marija Banovic møder sin mentor, lektor Irene Pollach, er til kick-off-arrangementet for AU’s mentor-program ”Styrk Talentet!” i november sidste år. De klikker godt sammen med det samme.
Som yngre forsker føler Marija Banovic, at hun let bliver så opslugt af sin forskning, at det kan være svært at bevare det store, forkromede overblik over, hvad det næste og bedste skridt vil være for hendes karriereudvikling.

”En mentor giver dig muligheden for en værdifuld og mere objektiv vurdering af din personlige udvikling. Udover personlig støtte giver mentor-programmet dig også mulighed for professionel socialisering, som også er ret vigtigt for at sikre dig bedre chancer for et job,” fortæller Marija Banovic om sin motivation for at melde sig til mentorordningen.

Universitetsledelsen har i marts vedtaget en ny handleplan, der skal få flere kvinder til at forfølge en karriere i universitetsverdenen. Jo højere man kommer op ad karrierestigen i forskningsverdenen, jo færre kvinder finder man nemlig på de danske universiteter. Blandt professorerne på AU er kun 19 procent kvinder. I en artikel på au.dk fremhæver universitetsledelsen mentorordninger som et af initiativerne i handleplanen, som forhåbentlig kan være med til at styrke de kvindelige talenter på AU.

LÆS OGSÅ:  KU-kønsforsker: Ligestilling er ikke bare et spørgsmål om personalepolitik

Store krav i akademia

Irene Pollach er ansat som lektor ved Institut for Erhvervskommunikation på BSS, og Marija Banovic er postdoc ved MAPP Centre – Research on Value Creation in the Food Sector for Consumers, Industry and Society, BSS. Selvom de to kvinder kun har mødtes fire gange indtil nu, flyder snakken let og fortroligt mellem dem. Ingen af dem kan komme i tanke om oplevelser, hvor de har følt, at de på AU er blevet forfordelt på grund af deres køn. Men de påpeger, at den akademiske verden i sig selv er et krævende sted at gøre karriere.

”Akademia bliver nogle gange sammenlignet med en tikamp, fordi du er nødt til at have en lang række af forskellige kompetencer for at få succes. Du skal blandt andet være en nørd, der tilbringer flere dage alene med at læse og skrive. Men du skal også være god til at netværke til konferencer og være en entertainer i undervisningslokalet for at inspirere de studerende,” siger Irene Pollach.

Begge kvinder fremhæver, at tilværelsen som forsker er præget af usikkerhed, indtil man bliver tilbudt en fast stilling. Marija Banovic har som postdoc ikke nogen garanti for et fast job, når den tidbegrænsede stilling løber ud, men hun har alligevel revet sit eget og datterens liv op med rode fra Dublin, hvor hun sidst var ansat, for at flytte til Aarhus.

”Jeg tror, det er vigtigt at gøre arbejdsforholdene mere attraktive, hvis vi vil have flere kvinder til at gå forskningsvejen, specielt for de internationale. Vi har brug for mere rådgivning og assistance, når vi kommer til Danmark,” siger Marija Banovic.

Med det sagt, anerkender hun også, at instituttet har givet hende en plads i institutforummet, selvom hun ikke taler dansk. De vanskeligheder, hun refererer til, er mere af praktisk karakter. Hun har eksempelvis haft svært ved at finde et ordentligt sted at bo og har derfor været nødt til at være adskilt fra sin datter i en periode. Manglen på en international børnehave på eller i nærheden af campus nævner hun som en anden stor udfordring i forbindelse med sit ophold på AU, hvilket også er en hæmsko for karrieren.

Hendes mentor bakker op:

”Talentet gør det ikke alene. Du er også nødt til at have passionen for en akademisk karriere,” siger Irene Pollach.

Et fortroligt rum

Sammen med sin mentor har Marija Banovic fået skabt et fortroligt rum, hvor hun føler, at hun kan tale frit om alt det, hun har på hjerte:

”Jeg føler mig helt tryg sammen med Irene. Vi er ikke fra samme institut, og derfor kan hun se mere objektivt på min karriere og dens udvikling. Irene hjælper mig også med at læsse af i forhold til alle de svære ting, som jeg kan møde i min hverdag og ikke føler, at jeg kan dele med mine kolleger,” fortæller Marija Banovic og uddyber:

”Vi taler om mange forskellige ting i forhold til min forskning og arbejde på daglig basis, men oftest er emnerne relateret til min karriereudvikling og muligheder for at opnå et bedre og mere fast akademisk job.”

Dansk hang til knus, sang og fælles morgenmad

Irene Pollach har boet i Danmark i otte år. Hun er oprindeligt fra Østrig, og Marija Banovic har taget sin uddannelse i Portugal, men er født i Serbien. Derfor er den danske arbejdspladskultur – og i det hele taget bare det at være udenlandsk forsker i Danmark – også noget, de taler en del om.

”Hvorfor giver danskere hele tiden hinanden knus? Der er også meget sang til fester, og så er de glade for at spise morgenmad sammen. Det hele kan virke lidt kultagtigt, men også med masser af latter, kage og et stærkt socialt fællesskab. Kommer du fra et land, hvor man generelt er mere reserverede, er du nødt til at lære at åbne op,” fortæller Irene Pollach.

Hun var i perioden 2011-2015 medlem af AU’s Udvalg for Mangfoldighed, der både har været involveret i handleplanen for flere kvinder i forskning og oprettelsen af mentorprogrammet ”Styrk Talentet!”. Af den grund har det været meget naturligt for hende at melde sig som mentor. Hun har altid været nysgerrig efter at få indblik i, hvordan man organiserer sig på andre institutter, fordi det kan give hende nye perspektiver på, hvordan hverdagen er skruet sammen på hendes eget institut. Valget om at blive mentor for en anden forsker med udenlandsk baggrund var desuden helt bevidst.

Nødvendigt at kunne dansk på AU

”Vi deler mange af de samme oplevelser og møder de samme udfordringer. Eksempelvis det, at det administrative sprog på AU er dansk. Det holder dig tilbage i din udvikling, fordi du ikke kan deltage i nogen administrative eller ledelsesmæssige aktiviteter eller beslutninger de første fem års tid. Det er i hvert fald så lang tid, det tog mig at få et fornuftigt greb om det danske sprog. Det er også noget Marija kæmper med,” fortæller Irene Pollach.

”Jeg giver de råd, jeg ville ønske, at jeg selv havde fået,” tilføjer hun.

Og et af de råd er hurtigt at lære dansk.

Udsigten til fast job betyder meget for valg af karrierevej

Marija Banovic og Irene Pollach er enige om, at indsatsen for at få flere kvinder til at gå forskervejen er vigtig. I forhold til tiltagene i AU’s handleplan bifalder de blandt andet universitetets ønske om at øge brugen af såkaldte tenure track-forløb. Det er stillinger på adjunktniveau, som giver mulighed for en efterfølgende fastansættelse som lektor, hvis du efter det femte ansættelsesår får en positiv faglig bedømmelse.

”Mange af mine veninder har forladt universitetsverdenen til fordel for et mere stabilt liv med faste job i andre brancher. Som postdoc er du ikke sikker på et job, og derfor synes jeg, at det er en god idé med flere tenure tracks,” siger Marija Banovic.