Hvad laver de studerende i studienævnet og akademisk råd – og bliver de hørt?

Så tæt på – og så alligevel så langt væk. Sådan kan man passende beskrive universitetsvalget, for det er helt tæt på din hverdag som studerende, når studenterrepræsentanterne i akademisk råd og studienævnet vedtager beslutninger om eksamener, studieordninger og antal stikkontakter. 

Alligevel er univalget ikke rigtigt på radaren hos 80 procent af de studerende. Sidste år lå den samlede stemmeprocent på 18,25 procent. Men det er vigtigt at bruge sin stemme som studerende, lyder det ikke overraskende fra nogle af de mange studerende, der i år håber på at blive stemt ind i studienævn og akademisk råd. 

Forstå univalget på 2 minutter

En af dem er Rasmus Bøgh Vinther, der er næstforperson i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag, og han mener, at studienævnet er noget af det vigtigste for de studerende.

”Studienævnet har kæmpe indflydelse på de studerendes hverdag. Alt, der foregår på studiet, er blevet besluttet i studienævnet. Grunden til man har holdundervisning, og hvornår man har de forskellige fag på de forskellige semestre er fastlagt af studienævnet,” siger Rasmus Bøgh Vinther, der genopstiller til studienævnet i år. 

”Noget af det vigtigste, vi har lavet det seneste år, er, at vi har fået mere vejledning på bachelorseminarerne, og det helt store er, at vi har udarbejdet en ny kandidatuddannelse, som træder i kraft i 2027,” siger Rasmus Bøgh Vinther. 

Kasper Atzen Gade, der er næstforperson for Studienævnet for Kommunikation og Kultur, har generelt det indtryk, at der bliver lyttet til de studerende på møderne i studienævnet.

Han har siddet i studienævnet i to år og genopstiller til dette års univalg. 

”Indflydelsen svinger i perioder, afhængigt af hvad vi arbejder med. Vi arbejder meget med studieordninger lige nu på grund af kandidatreformen, så nu har vi meget indflydelse som studerende,” siger han. 

I Studienævnet ved Natural Sciences sidder næstforperson Simon Mosgaard Jørgensen, der genopstiller til studienævnet ved dette univalg. 

Han mener, at studenterrepræsentanterne i studienævnet på Natural Sciences over det seneste år har fået mere indflydelse. 

”Administrationen har været meget inde over studienævnet med opgaver som dispensation og klagesager, men vi har fået indført et forretningsudvalg i studienævnet med videnskabeligt personale og studenterrepræsentanter,” siger Simon Mosgaard Jørgensen, som læser fysik på femte semester. 

”Vi diskuterer ret meget problematikkerne omkring GAI, og hvordan man bedst kan inkludere det i undervisningen,” fortæller Simon Mosgaard Jørgensen om møderne i studienævnet.

Marie Heuckendorff Hansen sidder i akademisk råd på Health-fakultetet på tredje år og genopstiller ved dette univalg. Hun er enig i, at de studerende bliver hørt og kommer med et eksempel: 

”Lige da jeg startede i akademisk råd, snakkede vi om det fysiske studiemiljø, og mange steder var der ikke stikkontakter. Så sagde vi det til ledelsen, og så kom der stikkontakter,” fortæller hun.

Karen Eika har siddet i Akademisk Råd på Aarhus BSS fra januar til september og stiller nu op til Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag.

”De studerende bliver hørt i akademisk råd, helt klart. Der sidder dekanen, 14 repræsentanter for det videnskabelige personale, og de studerende har fire pladser, så omkring 25 procent af de stemmeberettigede i rådet er studerende. Derudover sidder der tre observatører for det teknisk-administrative personale, som ikke er stemmeberettigede,” siger hun.

”Akademisk råd er jo et rådgivende organ, så vi laver mest af alt høringssvar, indstillinger og forholder os til universitets regnskab og budgettet og sådan nogle ting,” siger Karen Eika, der læser statskundskab.

Som de studerendes stemme er det naturligvis vigtigt at vide, hvad de studerende ønsker af forbedringer. 

Både Kasper Atzen Gade, Rasmus Bøgh Vinther, Marie Heuckendorff Hansen og Simon Mosgaard Jørgensen er af den opfattelse, at de har god føling med, hvad snakken går på blandt deres medstuderende. 

”Jeg bruger uddannelsesnævnet, hvor man har studerende fra de forskellige årgange, til at få inputs,” siger Kasper Atzen Gade.

”Det afhænger også lidt af, om de forskellige studier har et fagråd eller et fagudvalg. Her kan man rådføre sig med de studerende,” siger han.

Netop den strategi benytter Simon Mosgaard Jørgensen fra Studienævnet ved Natural Sciences. 

”Jeg er også med i fagrådet Sigma (Studenterrådets fagråd på fysikstudiet, red.), så på den måde prøver jeg at holde øje med, hvad der foregår,” siger han. 

Rasmus Bøgh Vinther fra Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag mener også, han har fingeren på pulsen, hvad angår de studerendes tanker om studielivet.

”Vi involverer de studerende, så meget vi kan. Vi afholder en brokkedag hvert halve år, hvor de studerende kan komme og brokke sig. Det tager vi så med videre. Vi holder også åbne møder, hvor folk kan komme og gøre opmærksom på deres holdninger,” siger han. 

Billedet er det samme i det akademiske råd på Aarhus BSS, siger Karen Eika. 

”Vi prøver virkelig at få input fra de studerende, så det er vigtigt, at de studerende deltager, fordi det giver os rigtig meget viden.” 

Marie Heuckendorff Hansen fra Akademisk Råd på Health fortæller, at Medicinerrådet (Studenterrådets fagråd på medicinuddannelsen, red.), som hun også er medlem af, gør en indsats for at følge med i, hvad de studerende er utilfredse med på medicinstudiet. 

”Vi gør et stort stykke arbejde for at vide, hvor de studerende er henne. Der er foreningsbazar og kage-klage-dage. Vi mødes også løbende i Medicinerrådet,” siger hun. 

Ifølge de fem repræsentanter står grundene til at stemme til univalget i kø. 

”Der er mange gode grunde til at stemme. Det værner om demokratiet, men det er også en mulighed for at vise instituttet, at de studerende gerne vil høres. Jeg plejer at sige, at vi jo alligevel taler om de her ting i vores kredse, så hvorfor ikke tage det ind et sted, hvor vi kan ændre på det,” siger Kasper Atzen Gade fra Studienævnet for Kommunikation og Kultur. 

”Studienævnet har stor indflydelse på hverdagen for den studerende. Meget mere, end man lige tror,” siger Rasmus Bøgh Vinther fra Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag.  

”Det er en mulighed for de studerende at få indflydelse på deres studieliv. Det er jo ret unikt i Danmark, at vi har indflydelse, og at det er skrevet ind i lovgivningen,” siger Karen Eika og henviser til Universitetsloven.

”Jo flere, der stemmer, jo bredere et mandat sidder jeg på, og jo mere alvorligt bliver man taget,” siger Marie Heuckendorff Hansen. 

”Det er vigtigt, at de studerende er repræsenteret i ledelseslaget. Og det er vigtigt, at det ikke bare er videnskabeligt personale og administrationen, der vedtager tingene, for de har ikke den indsigt, som vi studerende har,” supplerer Simon Mosgaard Jørgensen. 

---

Du kan stemme til universitetsvalget den 10. november til den 13. november via AU’s valgside.

Du stemmer digitalt og skal altså ikke møde op på campus for at afgive din stemme.