Forsker søger svar på samfundsrelevant spørgsmål, men har svært ved at få respondenter i tale
Antropolog Charlotte Nørholm undersøger på vegne af Region Midtjylland, hvorfor 70.000 patienter hvert år udebliver fra aftaler i sundhedsvæsenet alene i Region Midt. Problemet er bare, at forskerne ikke kan få de udeblevne patienter i tale.
Hvert år udebliver op til 70.000 patienter fra deres aftaler i Region Midtjylland. Det svarer til knap tre procent af alle ambulante aftaler på regionens hospitaler. Og selvom Region Midtjylland har en lang række sundhedsdata om udeblivelserne, ved de ikke ret meget om, hvorfor patienterne udebliver.
Det har Region Midtjylland derfor bedt antropolog Charlotte Nørholm om at skaffe svar på. Hun er tilknyttet Interacting Minds Centre på Institut for Kultur og Samfund og er ansat ved Region Midtjylland ved Hammel Neurocenter.
Som det er nu, registrerer regionen kun, at patienten udebliver, men ikke årsagen til udeblivelsen, fortæller Charlotte Nørholm, der har arbejdet på projektet i et halvt år sammen med to andre ansatte.
“Vi ringer ikke patienten op og spørger: »Hvorfor mødte du ikke op?« Vi mangler den viden, som gør, at vi kan begynde at handle på det.”
Men det har vist sig at være lettere sagt end gjort. Den største knast har uden tvivl været at etablere kontakten til de udeblivende patienter.
“Det er rigtig svært at få fat på dem, som udebliver – og uden dem, ved vi ikke, hvad det handler om,” beretter Charlotte Nørholm og understreger, at der også er regler, som medfører, at de ikke blot kan slå de udeblevne patienter op og kontakte dem.
Skyld spænder ben for indsigt
Det er ellers ikke fordi, at Charlotte Nørholm og hendes kolleger ikke har forsøgt at få fat på dem, som udebliver. Hun har både oprettet et Facebook-opslag, været med i et radioindslag på DR, som også udmundede sig i en artikel, oprettet en telefonlinje og henvendt sig direkte til patienterne i venteværelserne i Region Midtjylland. Og selvom det er anonymt at medvirke, har der ikke for alvor været hul igennem til de udeblevne patienter.
Charlotte Nørholms analyse er, at der hersker en meget stærk fortælling om, at det er patientens egen skyld, at de ikke møder op til aftalen. Det afskrækker mange fra at udtale sig.
“Der opstår hurtigt en diskurs om, at du har en moralsk forpligtelse til at møde op, så du ikke spilder vores fælles ressourcer. Det, tænker jeg, kan betyde, at det bliver rigtig vanskeligt at sige højt, at man har svært ved at møde op,” forklarer Charlotte Nørholm.
De har indtil videre snakket med 10 patienter, hvoraf ikke alle er udeblevet fra aftaler, og yderligere 10 ansatte fra forskellige afdelinger i Region Midtjylland.
Misset bussen, manglende sprogkundskaber og angst
Ud fra disse samtaler har de blandt andet fundet ud af, at der er mange forskellige årsager til udeblivelserne. Men ifølge Charlotte Nørholm kan udeblivelserne overordnet set inddeles i to kategorier, navnlig de akutte og de mere komplekse.
“Der er nogle helt simple årsager, som at have misset bussen, glemt det eller at man er blevet syg på dagen,” fortæller hun og påpeger, at disse udeblivelser er svære at løse, fordi de opstår akut.
“Men der er også nogle lidt mere komplekse udeblivelser. Det kan for eksempel være, at man har svært ved at læse det brev, man modtager, fordi man er ordblind, eller at man ikke er så god til dansk,” påpeger Charlotte Nørholm og uddyber, at det kan betyde, at patienten i sidste ende for eksempel ikke har fået fastet eller er stoppet med at tage en bestemt type medicin, der er et vilkår for at gennemføre undersøgelsen.
“Det kan også være angst eller nervøsitet omkring samtalen med lægen, hvor man er bange for at få et svar, fordi man er usikker på, hvordan det kommer til at påvirke ens liv,” forklarer Charlotte Nørholm. Det er især de mere komplekse udeblivelser, som de fokuserer på i projektet.
Færre udeblivelser kan nedbringe ventetiderne i sundhedsvæsenet
Ifølge Charlotte Nørholm er årsagerne til udeblivelserne en afgørende viden, fordi det både har menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.
“Hver gang der er en udeblivelse, er der også en patient, som ikke får hjælp i tide – eller hvert fald så hurtigt, som de kunne have fået den,” understreger hun og fremhæver et andet aspekt ved udeblivelserne:
“Fra et lidt større samfundsmæssigt perspektiv, handler det også om, at vi har nogle lange ventetider i sundhedsvæsenet i forvejen. Hver gang, at der er én som udebliver, har vi det helt naturlige problem, at køen hvert fald ikke bliver kortere. Patienten skal stadigvæk tilses af en læge,” beretter Charlotte Nørholm. Derfor håber hun på, at færre udeblivelser kan bidrage til, at køen bliver lidt kortere.
Tilføj til min kalender
I forbindelse med projektet, har de også spurgt patienter og ansatte til råds om mulige løsninger på, hvordan man kan nedbringe antallet af udeblivelser. Her har de fået rigtig mange gode ideer, men der er særligt to ideer, som Charlotte Nørholm har hæftet sig ved.
“Der er en patient, som siger: »Hvis I kunne gøre ligesom, når jeg skal på restaurant, hvor jeg får en mail med en bekræftelse - og kan trykke ‘tilføj’ til kalenderen i min egen telefon«. Det kunne være smart, hvis vi kunne gøre det med vores indkaldelser til patienterne,” fortæller Charlotte Nørholm.
Den anden ide er umiddelbart mere ressourcekrævende, men går i alt sin enkelthed ud på, at de patienter, som har brug for det, kan blive ringet op dagen før deres aftale, fortæller hun.
“Men det handler også om den enkelte afdeling, og hvad der kan lade sig gøre,” afslutter Charlotte Nørholm.