Hvornår bør du slå op med dit studie?

Der findes en sæson for studietvivl. Som Line Reif, der er rådgiver ved Studenterrådgivningen i Aarhus, formulerer det:

"Det er som om, at der lige efter uge 42 er noget, der rammer de førsteårsstuderende. Og det fortsætter hele vinteren.”

Samme oplevelse har Maria Solhøj Madsen. Hun er studievejleder på AU og ansvarlig for studenterstudievejlederne på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun mener, at timingen muligvis skyldes, at de førsteårsstuderende forsøger at give studiet lidt tid, inden de tager studietvivlen til efterretning. Derudover er der også mange, der ringer lige før og efter eksamen, ’hvor man måske har fået nogle lidt andre resultater, end man havde regnet med’, som Maria Solhøj Madsen formulerer det.

Og selvom Maria Solhøj Madsen og Line Reif møder flest studietvivlere i de mørke måneder, er det ikke ensbetydende med, at det også er her, flest studerende vinker farvel.

”Der kan for eksempel gå tid, fra de træffer beslutningen, til de dropper ud – måske af hensyn til deres SU-indkomst, eller fordi de ikke er helt afklaret. Nogle holder også op med at komme til undervisningen, men de er i processen for at beslutte det,” fortæller Maria Solhøj Madsen.

Faktum er, at det for mange af tvivlerne ender med, at de dropper ud. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det lige omkring én ud af tre studerende på de videregående uddannelser i Danmark, der ikke færdiggør studiet. 

Frafaldet italesættes ofte som et stort problem, og det er det også set med økonomiske briller. I 2013 estimerede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri, at afbrudte videregående uddannelser årligt koster samfundet omkring en milliard kroner. Med en stigning i frafaldet taget i betragtning er der grund til at tro, at den pris er endnu højere i dag. 

Men selvom det ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er et tab, når studerende opgiver deres studium, kan det være en god beslutning for den enkelte studerende ifølge Line Reif og Maria Solhøj Madsen. 

Hvornår skal jeg så tage mit gode tøj og gå?

Spørgsmålet til de to rådgivere er selvfølgelig: Hvornår er det så tid til, at den studerende dropper ud af universitetet? Ingen af dem vil komme med direkte svar på det spørgsmål, men de vil gerne pege på, hvad der bør vægte, når så stor en beslutning skal tages. 

Spørgsmålet bliver derfor: Hvornår kan det være en fornuftig beslutning at droppe ud?

”Når man begynder at mærke meget mistrivsel. Man skal mærke efter, hvor meget tvivlen fylder i ens hverdag. Det kan være, at man ikke længere har lyst til at tage i skole, eller man sidder og knokler hele tiden, uden at der kommer noget godt ud af det. Jeg møder studerende, der har haft det sådan i halvandet år, og det er rigtig lang tid at være i mistrivsel,” siger Line Reif.

Maria Solhøj Madsens svar centrerer sig også om, hvor opslidende tvivlen er på én: 

”Hvis den er der, så er den der altså; så må man vælge en strategi for, hvordan man vil håndtere den. Nogle vælger ikke at lytte til den, fordi de har besluttet at tage første semester, og det er også en måde at forholde sig til den,” siger Maria Solhøj Madsen.

At give studielivet en chance kan være et fornuftigt valg, mener hun:

”Jeg kan sagtens følge dem, der lader den ligge for en tid. For hvis man evner det, kan det være en styrke at undersøge lidt mere om det sted, man er endt. Man kan ikke altid tænke sig frem til svaret med det samme. Det kommer med tiden.”

Men andre er nødt til at gå i dialog med den med det samme, fordi tvivlen tærer for hårdt på dem:

”Og så er det vigtigt, at man søger viden hos nogen, der kan hjælpe én,” siger Maria Solhøj Madsen.

LÆS OGSÅ: Fire typer af studietvivlere

Politik skaber studietvivl 

Frafaldet er størst blandt bachelorstuderende, og ser man det på fakultetsniveau, er det højest på Science and Technology, hvor 38 procent i 2017 droppede ud under deres bachelor, og lavest på Health med kun 13 procent. 

Og allerhøjest er frafaldet det første år, hvor 17,5 procent af AU’s førsteårsstuderende i 2017 droppede ud.

Men både vejleder Maria Solhøj Madsen og rådgiver Line Reif peger på en øgning i studietvivlen lige inden afslutningen af bacheloren, hvor de studerende er ved at ramme uddannelsesloftet. 

Ifølge Maria Solhøj Madsen får det også nogle studerende til at tvivle, selvom de egentlig ikke har grund til det: 

”Uddannelsesloftet skaber en større tvivl, fordi de studerende pludselig har en deadline for deres beslutning – og det kan presse nogen, der ellers slet ikke ville have været i tvivl,” siger hun.

I det hele taget mærker Line Reif og Maria Solhøj Madsen, at den politiske diskurs har sin effekt:

”Den politiske tone påvirker dem helt sikkert. Når en studietvivler kan komme ind til mig og sige, at hvis de dropper ud, ’så har jeg spildt et helt år’, så kan man godt høre sammenhængen. De er bevidste om det både i tankerne og i sproget. Men det er ikke spildt. Det er en livslæring. Og næste gang kender de sig selv bedre,” siger Maria Solhøj Madsen.

Et fy-ord, du skal slå op med

Ikke alene er det at droppe ud usmart ifølge nogle studerende. Også tvivlen i sig selv kan være skamfuld for mange, og derfor taler de heller ikke om deres tvivl, fortæller Maria Solhøj Madsen: 

”De går og tænker på, om de bare er dén eneste, der i tvivl, fordi de andre bare virker som om, at de har det mega godt på studiet. Men vi har en saying her i vejledningen. Den lyder: ’Man skal passe på med at sammenligne sit eget indre med de andres ydre’. Der er altså et hav af studerende, som er i tvivl.”

Samme opfattelse blandt de studerende møder Line Reif i Studenterrådgivningen:

”Samfundsstemmen siger til dem, at de skal træffe nogle valg, men glemmer at sige, at tvivl er normalt. Jeg møder mange, der tror på rigtige og forkerte valg, og tvivlen er et tegn på, at man ikke har styr på sit shit. Tvivl er blevet et fy-ord, der viser, at man ikke har en plan.” 

Måske er det netop den opfattelse, vi skal slå op med.

”Der er ikke rigtige eller forkerte valg. Man skal lytte til sin tvivl, for den har et budskab. Nogle gange skal man handle på den, og andre gange er den en følgesvend, som man må lære at leve med. Det, jeg er optaget af, er, at man træffer valg bevidst. Hvor bevidst er du om det, du har gang i?” spørger Line Reif. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg har altid forbundet det at droppe ud med, at man ikke var dygtig nok”