”I går tog det 15-20 minutter at finde en studieplads”
Den årlige toprocentsbesparelse på universiteterne koster kvalitet, giver trængsel og skaber rift om læsepladserne. Det er i hvert fald konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse fra ingeniørfagforeningen IDA. Men mens flere parter råber vagt i gevær, tager institutlederen for Matematik det mere behersket.
Fakta: Spareøvelser på universiteterne
I 2016 indførte regeringen det såkaldte omprioriteringsbidrag, der har haft den konsekvens, at universiteterne de seneste år har måttet spare to procent årligt.
I regeringens nye finanslovsforslag skal omprioriteringsbidraget udfases i 2022. I 2020 og 2021 vil der altså fortsat være besparelser, men i 2022 vil universiteterne få en styrkelse i form af en reserve på 600 millioner kroner, der skal gå til både erhvervs- og universitetsuddannelser.
IDA, der er ingeniørernes fagforening, har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 595 undervisere og 1.505 studerende har svaret.
56 procent af de studerende mener at have oplevet mere trængsel på uddannelsen de seneste semestre, ligesom 37 procent af dem mener, at de får mindre feedback.
37 procent af underviserne vurderer, at deres muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet er blevet dårligere. 39 procent mener, det er uændret, mens 11 procent af underviserne mener, mulighederne er blevet bedre.
Med tunge skridt trasker en mand afsted med en kantinebakke i hænderne. Han sætter den foran sig, og kort derefter tilslutter hans kniv og gaffel det øvrige kor af klingen fra bestik i Matematisk Kantine. Koret suppleres hastigt af en insisterende mobiltone, lyden af et stoleben mod gulvet og snak fra fire kvinder, der er ved at koordinere deres kalender hen over kaffen.
I kakofonien af kantinelyde læser medicinstuderende Kathrine Bentzen og Nina Jakobsen op på biokemi en regnfuld tirsdag middag.
”I dag skal vi skal være til undervisning om en time, og i går tog det 15-20 minutter at finde en plads på Det Kgl. Bibliotek. Derfor kan det ikke rigtigt betale sig at forsøge at finde en plads derhenne i dag,” siger Kathrine Bentzen.
Begge vedkender sig, at kantinen ikke er den mest optimale plads. Men der er altså ikke noget at gøre:
”Lige nu, klokken 10 til 13, er det prime time, når det kommer til studiepladser,” forklarer makkeren Nina Jakobsen.
Netop studiepladsen eller manglen på samme er det mest fremtrædende kritikpunkt i IDAs nye spørgeskemaundersøgelse. Her har ingeniørfagforeningen fået svar tilbage fra omkring 1.500 studerende og 600 undervisere, der alle er blevet bedt om at forholde sig til uddannelsesvilkårene for de seneste år, hvor universiteterne har været omfattet af årlige toprocentsbesparelser.
56 procent af de studerende i undersøgelsen svarer, at de har oplevet en øget trængsel og mangel på studiepladser inden for de seneste to semestre. Og det lader til, at underviserne er af samme opfattelse. 47 procent af underviserne svarer nemlig, at trængslen i nogen eller høj grad er blevet større. Ligesom en andel på 37 procent af underviserne mener, at mulighederne for at levere undervisning af høj kvalitet er blevet dårligere, og som årsag peger 70 procent af disse på, at de har for mange andre arbejdsopgaver end undervisning.
Medicinstuderende Kathrine Bentzen og Nina Jakobsen har opgivet at finde en studieplads på biblioteket i dag. Og netop antallet af studiepladser er omstridt i ingeniørfagforeningen IDAs undersøgelse blandt undervisere og studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Ligesom at få børn
På baggrund af IDA-undersøgelsen retter ingeniørfagforeningen kritik mod regeringens besparelser på uddannelsesområdet, og det istemmes af blandt andet Danske Studerendes Fællesråd og oppositionen på Christiansborg.
Institutleder for Matematik, Jacob Schach Møller, stiller dog spørgsmålstegn ved, at de seneste års besparelser har resulteret i en ringere undervisning, som undersøgelsen hævder.
”Det er i hvert fald ikke blevet dårligere på Matematik,” siger Jacob Schach Møller, der langt fra er overrasket over undersøgelsens konklusioner:
”Hvis du ser på den slags undersøgelser rent historisk, har undervisere altid sagt, at det var dårligere for fem år siden. Det slår aldrig fejl.”
Hvorfor tror du, de svarer sådan?
”Jeg ved ikke, om det noget psykisk med, at man bliver ældre og næsten kun husker det gode. Ligesom da man fik børn; man husker alt det gode, men glemmer, da de var syge og havde 40 i feber.”
Ifølge institutlederen kan besparelserne tværtimod mærkes andre steder:
”Der, hvor vi har mærket det mest, er på den administrative side. Der er blevet skåret årsværk, og det kan mærkes i hverdagen, at de administrative medarbejdere er pressede. Nu skal der være en psykisk APV-undersøgelse (i 2019, red.), og jeg vil blive overrasket, hvis man ikke kan se det på den.”
Sid lige ned
Når det kommer til det mest omstridte punkt i undersøgelsen, nemlig pladsmanglen, er institutleder Jacob Schach Møller også klar i mælet:
”Antallet af læsepladser har slet ikke ændret sig på vores institut. Men jeg ved, at der kommer mange medicinstuderende og sidder hos os, fordi vi har flere pladser end på fakultetet Health,” siger han.
Og det kan de to medicinstuderende Kathrine Bentzen og Nina Jakobsen bevidne. I hjørnet af Matematisk Kantine bliver der lagt sidste hånd på forberedelsen til en holdtime, mens man i baggrunden kan høre, at opvasken løbende bliver ordnet.
For dem er der kun én ting i forhold til siddepladserne, der har ændret sig fra første til tredje semester:
”Dengang gik vi i små cirkler for at lede efter gruppepladser. Nu har vi fået udvidet vores horisont og kender flere steder at lede,” siger Nina Jakobsen.
Fakta: Spareøvelser på universiteterne
I 2016 indførte regeringen det såkaldte omprioriteringsbidrag, der har haft den konsekvens, at universiteterne de seneste år har måttet spare to procent årligt.
I regeringens nye finanslovsforslag skal omprioriteringsbidraget udfases i 2022. I 2020 og 2021 vil der altså fortsat være besparelser, men i 2022 vil universiteterne få en styrkelse i form af en reserve på 600 millioner kroner, der skal gå til både erhvervs- og universitetsuddannelser.
IDA, der er ingeniørernes fagforening, har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. 595 undervisere og 1.505 studerende har svaret.
56 procent af de studerende mener at have oplevet mere trængsel på uddannelsen de seneste semestre, ligesom 37 procent af dem mener, at de får mindre feedback.
37 procent af underviserne vurderer, at deres muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet er blevet dårligere. 39 procent mener, det er uændret, mens 11 procent af underviserne mener, mulighederne er blevet bedre.