APV-spørgeskema: Ingen kommentarer

Der er ikke noget kommentarfelt i det APV-spørgeskema, som mandag 29. februar blev sendt ud til AU’s medarbejdere. Det blev besluttet på et møde i hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) sidste år.

Ledelsen: Ja til kommentarer, nej til offentliggørelse

Udspillet fra universitetsledelsen var ellers en model, hvor medarbejderne skulle kunne komme med kommentarer, hvorefter ledelsen, arbejdsmiljøudvalgene og samarbejdsudvalgene (HSU-HAMU, FSU/ASU-FAMU/AAMU og LSU-LAMU) ville modtage kommentarerne fortroligt.

Universitetsledelsens begrundelse for at tilslutte sig den model var ifølge mødereferatet, ”at det bedst honorerer behovet for, på den ene side at sikre, at medarbejderne kommer til orde, uden at de kan risikere at blive hængt offentligt ud, samtidig med at kommentarerne kan bruges handlingsorienteret af de relevante fora, der skal lave handlingsplaner.”

Medarbejderrepræsentanter: Nej tak til kommentarer

Flere medarbejderrepræsentanter i de to udvalg var imidlertid ikke komfortable med den model.

Bekymringerne gik overvejende på, at anonymiteten og dermed beskyttelsen af den enkelte medarbejder ville ryge fløjten, når så stor en kreds af personer ville få adgang til kommentarerne, fortæller Per Dahl, fællestillidsrepræsentant for VIP’er og AC-TAP’er.

”Det er jo flere hundrede personer, der ville få adgang til kommentarerne, og så kan man ikke længere garantere anonymiteten, hvilket har været altafgørende for os. Derfor diskuterede vi, om vi i stedet kunne gøre noget andet,” fortæller han.

Ny model: Fokusgruppeinterviews og dialogmøder

Den model, man fik talt sig frem til, består dels af muligheden for, at fakulteterne og enhederne i administrationen kan supplere spørgeskemaet med specifikke spørgsmål, dels af muligheden for efterfølgende fokusgruppeinterviews eller dialogmøder i enhederne, hvis det skønnes relevant, fortæller Per Dahl.

”Modellen med fokusgruppeinterviews blev brugt i forbindelse med evalueringen af samarbejdsudvalgsstrukturen på AU og fungerede godt. Den fangede problemerne udmærket. Det, der blev meldt ud i disse fokusgruppeinterviews, var sagligt, skarpt og præcist,” siger Per Dahl.

Rektor Brian Bech Nielsen har følgende kommentar til modellen:

"Det vigtigste er at få løst problemerne, og det sker lokalt. Derfor kommer de lokale resultater også ud hurtigst muligt, så arbejdet med at få problemerne nærmere belyst og løse dem kan komme i gang. Det er afgørende, at den enkelte medarbejder tager del i opfølgningen i forhold til de punkter, som vedkommende ellers ville have kommenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Hvis man ikke finder, at emnet egner sig til de planlagte gruppeinterviews eller dialogmøder i forbindelse med den lokale opfølgning, kan man altid gå til sin tillidsrepræsentant eller chef – alt efter hvad man foretrækker," skriver rektor i en mail til Omnibus.

Kommentarfelt, minefelt …

I forbindelse med forrige psykiske APV på AU rettede flere medarbejdere kritik mod ledelsen, fordi de mange tusinde kommentarer til det psykiske arbejdsmiljø og reorganiseringen på AU ikke blev offentliggjort i APV-rapporterne.

Kommentarerne blev alene brugt af analysegruppen bag APV-rapporterne til at forstå mønstre i resultaterne og blev ikke offentliggjort af hensyn til medarbejdernes anonymitet.

Da AU i 2013 gennemførte en større spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og studerende i forbindelse med den interne problemanalyse, valgte man derfor at lade det være op til den enkelte medarbejder og studerende at bestemme, om vedkommende ville have sin kommentar offentliggjort eller ej. Det var der 2.146 medarbejdere svarende til 45 procent af medarbejderbesvarelserne og 2.559 studerende svarende til 61 procent af besvarelserne fra de studerende, som ønskede. Og det førte til et digert værk af en rapport på 655 A4-sider.

Her var tonen visse steder særdeles skarp, især i kritikken af administrationen, og rektor måtte mane til en mere sober og respektfuld tone medarbejdere og studerende imellem.

Berøringsangst?

Rektor Brian Bech Nielsen vedstår, at erfaringerne med offentliggørelsen af kommentarerne i forbindelse med den interne problemanalyse har spillet en rolle i drøftelsen omkring udformningen af APV-spørgeskemaet:

"Beslutningen om ikke at have kommentarfelter blev nøje drøftet i HAMU/HSU. Og det blev da berørt, at tonen i kommentarfelterne i forbindelse med problemanalysen i nogle tilfælde var for hård og rettet mod specifikke medarbejdere. Så det er korrekt at sige, at erfaringerne med problemanalysen indgik med vægt i drøftelsen," skriver rektor til Omnibus.

Per Dahl afviser, at beslutningen er udtryk for berøringsangst efter den hårde tone, som kom til udtryk i forbindelse med den interne problemanalyse.

”Det vil være forkert at kalde det berøringsangst. Men det er en erkendelse af, at kommentarer er komplicerede at have med at gøre og fremkalder reaktioner, som i virkeligheden ikke kan bruges til så meget. Det vigtige er at sikre, at der bliver fulgt op på en konstruktiv måde,” siger Per Dahl.

Han er dog forberedt på, at beslutningen om slet ikke at inkorporere et kommentarfelt kan blive genstand for yderligere kritik fra medarbejderne.

”Beslutningen vil nok komme bag på nogen, og både ledelsen og TR-organisationen vil måske også få kritik for den. Men så må vi forsøge at forklare, hvorfor vi mener, denne løsning er bedst. At det har været afgørende for os at sikre anonymiteten,” siger han.

De lokale ledelser, samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationer får i foråret til opgave at beskrive en proces for, hvordan man vil følge op på APV-spørgeskemaundersøgelsen med en uddybende dialog eller undersøgelser. I ugerne umiddelbart efter offentliggørelsen af APV-rapporterne bliver der afholdt lokale dialogmøder eller gennemført fokusgruppeinterviews, hvor det skønnes nødvendigt.