Institutleder Per Stounbjerg: Regeringen risikerer at smadre internationalt samarbejde

Hvis regeringen får held til at sætte en kile ind i forhold til optaget på de engelsksprogede uddannelser, vil det formentlig betyde, at det humanistiske fakultet Arts og det samfundsfaglige fakultet BSS må optage 170 færre studerende, fortrinsvis på kandidatuddannelser.

Ærgerligt og perspektivløst. Det er ordene, institutleder Per Stounbjerg bruger om udspillet. Ifølge ham vil det være ødelæggende, hvis det bliver til virkelighed.

”Det vil få to store konsekvenser. Den ene er banal og drejer sig om økonomien, for det kommer til at koste millioner for universitetet. Den anden er, at man risikerer at smadre nogle internationale samarbejdsaftaler, som det har taget årevis at oparbejde,” siger institutlederen.

I den sammenhæng fremhæver han blandt andet Erasmus Mundus-masteruddannelsen i Journalism, Media and Globalization som et eksempel på et stort internationalt samarbejde omkring en uddannelse, der udbydes af Aarhus Universitet. 

Kan også betyde uddannelseslukninger

Journalistkandidaten med 78 studiepladser er blot en af mange, der kan komme i betragtning til en nedjustering. Meget mindre uddannelser kan også komme i spil, og i så fald kan det også komme til at betyde uddannelseslukninger ifølge institutleder Per Stounbjerg: 

”Selvom jeg nødig vil sprede panik, er jeg nødt til at sige, at vi ikke er sikre på at kunne opretholde viften af uddannelser. Vi har nogle uddannelsesretninger som Kognitiv Semiotik, hvor der optages helt ned til 15 til 18 studerende, og hvis vi får besked på at halvere antallet, er det jo ikke rentabelt at videreføre dem,” siger han.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det uddannelsesinstitutionerne selv, der i dialog med ministeret skal vurdere, hvilke uddannelser der skal nedjusteres. Hvordan det præcist vil falde ud er endnu uklart. Men universitetsledelsen har tilkendegivet, at det vil få direkte konsekvenser i optaget for fakulteterne Arts og BSS. Universitet vil heller ikke kunne øge antallet af udenlandske ingeniør- og datalogistuderende på trods af høje beskæftigelsestal. 

En ud af tre spytter i kassen

Regeringens ønskede justering af de engelsksprogede uddannelser skal ses i lyset af analyser fra 2017, der viser, at udenlandske studerende som oftest forlader Danmark hurtigt efter at have fået eksamensbeviset. For eksempel er 42 procent fra de engelsksprogede kandidatuddannelser rejst ud af Danmark to år efter den sidste eksamen. Og det er kun én ud af tre internationale studerende, der i sidste ende bidrager til den danske statskasse.

Institutleder Per Stounbjerg får nu ikke rynker i panden over den statistik. Han mener, at problematikken skal ses i en større sammenhæng: 

”Det er en af omkostningerne ved at have engelsksprogede uddannelser. Nogle rejser hjem, og vi har også danskere, der er rejst ud for at læse og er vendt tilbage til det danske arbejdsmarked. Hvis man vil være med i det spil, så må man acceptere, at der er nogle udenlandske studerende, der gør det samme,” siger Per Stounbjerg.

På trods af at to ud af tre af de internationale studerende er en minus-forretning for statskassen, skønnes de som samlet flok da også at bidrage positivt til de offentlige finanser med mellem 100.000 og 350.000 kroner per studerende ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets egne tal.