Internationalisering – en dilemmafyldt nødvendighed

Trump var ikke valgt, da det forskningspolitiske udvalg i Videnskabernes Selskab i efteråret 2024 lagde sig fast på, at temaet for årsmødet og den hvidbog, der udgives i forbindelse med årsmødet, skulle være internationaliseringen af dansk forskning og uddannelse – fra kvantitet til kvalitet. Men Trump-administrationens økonomiske sanktioner mod amerikanske universiteter og dens indgreb i den akademiske frihed har kun forstærket relevansen af årets emne.

Det var også de geopolitiske spændinger, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) indledte sin tale med ved årsmødet.

”De geopolitiske forandringer står nærmest i kø,” konstaterede ministeren og fortsatte:

”Vi lever i en tid, hvor akademisk frihed påvirkes af storpolitiske interesser. Vi ser det i Kina – og lidt mere uventet ser vi det også i USA, hvor politiske spændinger og kulturkamp presser friheden til at forske og undervise.” Christina Egelund mindede på den baggrund om, at vi ikke må tage den akademiske frihed for givet:

”Den er fundamentet for videnskabelig integritet og for samfundsmæssig integritet.”

Vil styrke den europæiske forskningssektor

Svaret er ikke at lukke sig om sig selv. Svaret er samarbejde, lod ministeren forstå:

”I regeringen tror vi på internationalt samarbejde. Vi ved, at forskningens gennemslagskraft bliver bedre gennem internationalt samarbejde. Vi ønsker flere internationale studerende på uddannelsesinstitutionerne, og vi skal aktivt søge internationale partnere. Men vi skal samtidig have blik for, hvem vi samarbejder med og om hvad,” sagde Christina Egelund, der understregede, at regeringen ønsker at styrke den europæiske forskningssektor.

Christina Egelund deltog sidste mandag i et møde for de europæiske uddannelses- og forskningsministre, hvor også Frankrigs præsident Macron og Europa-Kommissionens formand Von der Leyen deltog.

“På mødet udtalte Von der Leyen: ‘Europe will always choose science’. Det vil jeg holde hende op på. Akademisk frihed er en knap ressource i nogle dele af verden, og vi skal ikke være naive, der er lande og magthavere, som ikke deler vores værdisæt,” sagde Christina Egelund.

Balancen mellem åbenhed og sikkerhed

Ministeren nævnte også den rundtur til danske universiteter, som hun for nyligt har indledt for at drøfte, hvordan man finder den rette balance mellem den åbenhed, der er nødvendig for at kunne bedrive forskning, og behovet for at beskytte forskningen mod eksempelvis spionage. Egelund har i den forbindelse besøgt AU 28. april og har desuden været forbi SDU. Inden årsmødet havde hun været på AAU.

”Vi skal ikke lukke dørene, men vi skal vide hvem, der går igennem hvilke døre,” sagde ministeren.

Ida Ebbensgaard, der modererede årsmødet, ville vide, hvad der har gjort indtryk på ministeren efter mødet med forskerne på SDU, AU og AAU.

”Det er, hvor engagerede de er i dette spørgsmål. Jeg var bekymret for, at det ville blive en hård kamp at overbevise forskere om, at sikkerhed er nødvendigt. Men det ved de,” sagde ministeren.

Ida Ebbensgaard spurgte også ministeren ind til kursskiftet i dansk uddannelsespolitik, hvor der under den tidligere regering blev skåret i internationale studiepladser, hvilket førte til lukninger af engelsksprogede uddannelser. Mens den nuværende regering omvendt har åbnet for flere internationale studiepladser som led i Kandidatreformen. Egelund lagde ikke skjul på, at hun personligt var tilfreds med at være en del af en regering, der åbner for flere internationale studerende.

Hun blev også spurgt til, om regeringen vil afskaffe loftet på SU til internationale studerende, hvilket er en konkret anbefaling fra Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske udvalg i år. Til det svarede ministeren bekræftende:

”Det følger af, at jeg har ophævet SU-forliget, hvilket betyder, at loftet forsvinder efter næste folketingsvalg.”

Endelig blev hun spurgt til, hvilken linje hun anlægger, nu hvor den franske præsident står med vidt åbne arme og opfordrer amerikanske forskere til at komme til Frankrig og nyde godt af landets akademiske frihed.

”Det synes jeg også, vi skal gøre, og vi har gode forudsætninger for det, fordi vi står stærkt på felter som grøn teknologi og sundhedsforskning, som er blandt de felter, Trump går i rette med. Men vi skal ikke ansætte en forsker fra Harvard, hvis en inder er mere velegnet. Det er viden og kompetencer, der skal styre ansættelser, ikke nationalitet,” slog hun fast.

Bydende nødvendigt at øge talentmassen

Dan Zahavi, der er formand for det forskningspolitiske udvalg, beskrev ministerens oplæg som ”meget opmuntrende,” inden han tog fat på at præsentere hvidbogen.

Det forskningspolitiske udvalgs ambition er ifølge forordet i hvidbogen at ”genstarte samtalen om, hvordan vi bedst tager imod de dygtige internationale forskere og studerende, der vælger at tage deres talent med til Danmark.”  

Behovet for at drøfte dette intensiveres af de kommende år præget af små ungdomsårgange, hvilket vil føre til en voksende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det ”bydende nødvendigt at øge den talentmasse, der er til rådighed for det danske arbejdsmarked,” skriver udvalget i hvidbogen.

”Men man må heller ikke lukke øjnene for de udfordringer, som den øgede internationalisering har ført med sig. Økonomiske rammer, sprogbarrierer, kulturforskelle, politiske spændinger og sikkerhedshensyn er alle komplicerende faktorer,” skriver de videre.

In English, please – or not?

Netop sprogbarrierer, kulturforskelle og kvalitet i internationaliseringen blev drøftet i den efterfølgende paneldebat. Panelet bestod af prorektor for uddannelse ved Universitet i Oslo, Bjørn Stensaker, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Bente Stallknecht, professor ved Det Teologiske Fakultet ved KU, Mette Birkedal Bruun og underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder.

Mikkel Haarder påpegede nødvendigheden af at blive bedre til at fastholde den talentmasse, man opdyrker, og problematiserede, at en stor del af de ph.d.-studerende, danske universiteter uddanner, rejser ud af landet, når ph.d.-graden er i hus. Panelet drøftede relevansen af sproglig inklusion. Bente Stallknecht fortalte, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet netop har ansat en institutleder, som ikke forstår dansk.

”Normalt er ledelsessproget på KU dansk, men vi har stillet os selv den udfordring at arbejde med, hvordan vi i fakultetsledelsen sprogligt kan være mere inkluderende. For det er ærgerligt, at der er et glasloft, der betyder, at excellente internationale forskere ikke har adgang til at sidde i råd, nævn og udvalg, hvor de kan influere universitetspolitik. Men spørgsmålet er, om kvaliteten falder, når vi skifter til et andetsprog.”

Peter Mølgaard, rektor ved CBS, fortalte, at CBS netop af den grund kræver, at møder holdes på engelsk. Det er nødvendigt at være sprogligt inkluderende, hvis man vil tiltrække flere udlændinge.

En forsker med international baggrund bød ind med det modsatte synspunkt – vigtigheden af at lære dansk.

”Man kan gøre folk en bjørnetjeneste, ved at alt foregår på engelsk. Min forståelse for den danske kultur er øget, i takt medat jeg har lært sproget. At fungere i Danmark handler ikke kun om at fungere på en arbejdsplads, det er også at kunne forstå, hvad der sker på Aula,” sagde hun.  

Nødvendigheden af alliancer

Årsmødet bød også på oplæg fra Jo Ritzen, der er forhenværende undervisningsminister i Holland og professor i økonomi. Han påpegede, at europæiske universiteters svar på ”Trumps Swamp”, som han formulerede det, bør være øget international mobilitet, blandt andet i form af flere og ikke færre internationale studerende. Fordelene ved øget internationalisering rækker langt ud over universiteterne og bidrager til økonomisk vækst blandt andet som følge af øget innovation.

Også Bjørn Stensaker holdt et oplæg om mulighederne i europæiske universitetsalliancer. Både som en strategi for øget internationalt samarbejde om forskning og uddannelse – og for at styrke mulighederne for at præge det politiske niveau i Bruxelles.

”Når det er en usikker verden, har man brug for venner, og den får man gennem universitetsalliancer,” sagde han blandt andet.