Caroline Adolphsen går med hurtige skridt ned ad gangen på Juridisk Instituts tredje sal med en kop kaffe i hånden.

”Kommer du ikke for tidligt?”

Hun har ret, der er fem minutter til vores aftale. Caroline Adolphsen har en tætpakket kalender denne formiddag og har lige undervist på et kursus for Styrelsen for International Rekruttering og Integration over en Zoom-forbindelse, fortæller hun, da hun viser vej ind på sit kontor.

Caroline Adolphsen er lektor i socialret, herunder børneret og sundhedsret, og underviser desuden jurastuderende på første år i familie- og arveret. Hun underviser også i sundhedsjura på fakultetet Health. Det juridiske spor har hun haft snuden i siden kandidaten, hvor hendes daværende underviser, professor emerita Helle Bødker Madsen, udgjorde den faglige inspiration, der fik hende til at fatte interesse for feltet i en grad, så det også blev fokus for hendes ph.d.-afhandling om behandling af børn i sundhedsvæsenet.

Juraen blev hun smittet med hjemmefra.

”Min mor er jurist, og jeg har altid vidst, at jeg også ville være jurist. Jeg har altid syntes, at regler er spændende, og at ting skal gå ordentligt for sig. Der skal være rimelighed og retfærdighed til, og det er jo netop det, man sørger for som jurist,” siger hun.

Som jurist med speciale i socialret fokuserer hun blandt andet på, hvordan regler og love reelt beskytter, eksempelvis børn, socialt udsatte eller minoriteter – og ikke mindst, om reglerne overholdes. Er det ikke tilfældet, ser Caroline Adolphsen det også som sin rolle at udtale kritik. Derfor kan man fra tid til anden også støde på Caroline Adolphsen i medierne, hvor hun for nylig har kritiseret de danske myndigheder i sagen om mistanke om ulovlig adoption, som DR og mediet Danwatch har afdækket.

”Jeg er ikke aktivistisk. Jeg vil gerne være med til at sikre, at myndigheder forvalter efter lovgivningen, blandt andet gennem undervisning. Men hvis ikke myndighederne lever op til deres ansvar, går jeg om på den anden side og ytrer kritik,” siger hun.

Ny fællestillidsrepræsentant for VIP og AC-TAP

At tingene skal gå ordentligt for sig, er også drivkraften bag Caroline Adolphsens faglige engagement. Som ph.d.-studerende engagerede hun sig i instituttets lokale samarbejdsudvalg og i ph.d.-udvalget. I 2017 blev hun tillidsrepræsentant for instituttets videnskabelige medarbejdere, og siden 2020 har hun været fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus BSS.

Nu overtager hun så posten som fællestillidsrepræsentant for alle videnskabelige medarbejdere (VIP) og de teknisk-administrative medarbejdere med akademisk baggrund (AC-TAP) efter Olav W. Bertelsen.

”Det er igen det med at være med til at sikre fair betingelser og ordentlige vilkår. Min tilgang til jura passer meget godt med tillidshvervet,” siger hun.

”For at vi kan sikre ordentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, må vi skabe et godt arbejdsklima og nogle rammer, der gør, at man som medarbejder kan passe sit arbejde ordentligt. Og skabe tryghed for medarbejdere, der for eksempel bliver ramt af sygdom,” siger hun.

Principper og virkelighed

Adspurgt, hvordan medarbejdere og ikke mindst ledelsen vil mærke, at der er en ny på posten som fællestillidsrepræsentant, svarer Caroline Adolphsen:

”Olav kan levere hårde budskaber på en rund og blød måde. Der er jeg nok mere jurist og pointerer tingene nøgternt, kort og præcist.”

Der er flere emner, som Caroline Adolphsen gerne vil bringe op i sin nye rolle som fællestillidsrepræsentant. Blandt andet mener hun, der kan være langt fra de principielle og strategiske beslutninger, truffet enten på politisk niveau eller af AU’s øverste ledelse, og til medarbejderne, som konkret skal udmønte reglerne i det daglige møde med de studerende. En udmøntning, som ikke altid giver sig selv – og som kan være dilemmafyldt.

Som eksempel nævner hun, at universitetet som myndighed har pligt til at tage hensyn til studerende med handicap.  

”Vi kan blive mødt af studerende, som med henvisning til dette ønsker at optage undervisningen. Men da vi som undervisere har ophavsret til vores undervisning, kan vi med rette sige nej til det, selvom den studerende har fået tilladelse et andet sted fra. Og hvem har så retten på sin side?” spørger hun retorisk og fortsætter:

”Et andet eksempel kunne være, hvem der har ansvaret for at gribe studerende, der dumper tredje forsøg, eller som snyder til eksamen. Hvem har ansvaret for, at de studerende bliver hjulpet videre?”

”Aggressivt for diversitet”

Et andet emne, hun også gerne vil diskutere, er diversitet. Hun er med egne ord ”aggressivt for diversitet”.

”Jeg ved, at jeg er uenig med nogle af de andre tillidsrepræsentanter, i forhold til hvordan vi sikrer lige muligheder for alle,” siger hun og fortæller, at uenigheden primært går på, hvilke midler man skal benytte for at opnå diversitet.

”Jeg går for eksempel ikke ind for, at man skal genopslå en stilling, fordi der ikke var nok ansøgere af et bestemt køn. Der er jeg nok også  formet af vilkårene på jura, hvor det bare ikke er en mulighed at opnå en ligelig kønsfordeling i et ansøgerfelt,” siger hun. 

Positiv forskelsbehandling til fordel for det underrepræsenterede køn er heller ikke den rette vej at gå, mener hun.

”Jeg ville ikke selv søge den slags stillinger eller forskningsprogrammer. Jeg vil alene bedømmes ud fra mine meritter.”

Af den grund mener hun også, at man bør fjerne køn helt fra ansøgningsprocessen.

”Det er helt malplaceret. På samme måde som man ikke længere må spørge til folks alder, skal vi heller ikke spørge til folks køn i en ansøgningsproces, for det har ingen relevans på et universitet; vi skal vurderes på baggrund af vores faglighed og meritter.”

Og så er vi igen tilbage ved reglerne. For Caroline Adolphsen mener, at hvis vi får skabt nogle ordentlige, klare og gennemsigtige rammer – og administrerer efter dem – så er vi langt i forhold til at sikre lige adgang.

”Der skal være åbenhed om procedurerne for ansættelse og rene linjer, så der ikke lønforhandles uden for de officielle lønforhandlingsperioder.”

”Vi må ikke tabe blikket for retssikkerheden. Hvis man giver noget til nogen i et nulsumsspil, så går det ud over andre.”

”Du har jo ingen fysisk autoritet!”

Når vi taler om diversitet, er det nærliggende at bemærke, at Caroline Adolphsen er den første kvindelige fællestillidsrepræsentant for VIP og AC-TAP i Aarhus Universitets historie. Dog har posten som fællestillidsrepræsentant for TAP’erne i adskillige år været beklædt af kvinder.

Rollen som første kvinde på posten er imidlertid ikke noget, Caroline Adolphsen tillægger særlig værdi. Hun er i det hele taget bevidst om ikke at bruge sit køn i faglig sammenhæng. Men hun spiller nogle gange på det faktum, at hun er lille og spinkel, og bruger det som balancerede modvægt til at slippe afsted med noget, som ellers kunne opfattes som provokerende, siger hun.

”Som en af mine studerende formulerede det: 'Caroline, du har jo ingen fysisk autoritet! Men når du åbner munden, så er det noget andet!' Det brugte jeg for eksempel, da jeg tog regnbuearmbind på til en forelæsning i forbindelse med fodbold-VM i 2022 og sagde: 'Hvis landsholdet er for store kujoner til at bære regnbuebindet, så må jeg jo gøre det'. Det kan jeg slippe afsted med uden at virke demonstrativ eller provokerende på grund af min fysiske størrelse.”

Hold fokus på det væsentlige

Debatten om diversitet og ligestilling er dog også præget af emner, som Caroline Adolphsen finder irrelevante.

”For mig har det absolut ingen betydning, om folk vil tiltales med ’han’, ’hun’ eller ’de’. Og jeg oplever også, at mine studerende sagtens kan finde ud af det. De tager det helt roligt og kan godt finde ud af at navigere i det. Vi skal tage de rigtige diskussioner, såsom diskussioner om diversitet i pensum, og hvem der kan sikre kvaliteten i pensum.”

Og så minder hun om, at universiteterne står over for store problemer i de kommende år, som bør have langt mere fokus, end det er tilfældet i øjeblikket. Hun nævner i flæng kandidatreformen, SU-reformen og problemer med stort frafald blandt danskere med minoritetsbaggrund.

Caroline Adolphsen overtager også posten som fællestillidsrepræsentant, netop som der er landet en ny overenskomst for medarbejderne i staten. En overenskomst, som Caroline Adolphsen er lunken over, blandt andet fordi den ikke i høj nok grad sikrer de universitetsansatte den fleksibilitet, som er så efterpurgt.  

Skal hun fremhæve én positiv ting ved overenskomsten, er det, at den sikrer mere barsel til fædre og medmødre – og dermed er vi tilbage ved ligestillings- og diversitetsdagsordenen.

”Det er så afgørende for at skabe bedre vilkår for både mænd og kvinder. Jeg siger ofte til mine studerende i faget familieret: Hvis vi skal sætte en stopper for, at bopælen ofte ender med at blive hos moren i forældreansvarssager, så skal mænd til at tage noget mere barsel. Vi skal have delt det forældreskab.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel