Jeg vil være en rigtig forsker

Indonesiske Siwi Gayatri forfølger i Danmark drømmen om en forskningskarriere og nyder forskningsmiljøet, roen og den friske luft i Foulum. Men kontrasten til den lille midtjyske by er stor, når man som Siwi Gayatri kommer fra en by med fem millioner indbyggere.

Selvom køer er lige ved hånden i Foulum, så foregår Siwi Gayatris arbejde foran computeren, hvor hun analyserer de data, hun har indsamlet i Indonesien. I løbet af sit ph.d.-ophold i Danmark skal hun to gange til Indonesien for at indsamle data. Foto: Jesper Rais
Foto: Jesper Rais
Foto: Jesper Rais
Siwi Gayatri bor på Nørresø Kollegiet i Viborg i et hus med unge fra otte andre lande. Siwi har medbragt lidt indonesiske specialiteter i form af krydderiblandinger, rejechips, te, hvid kaffe og peanutsauce. Det hjælper, når hun af og til savner sit hjemland. Foto: Jesper Rais

Siwi Gayatri husker dengang i september sidste år, hvor hun første gang kørte forbi kvæget på markerne, der leder op til Institut for Husdyrvidenskab i Foulum.

»Jeg troede, jeg skulle bo i Aarhus, i en storby med masser af folk. Men nej, jeg skulle bo i Viborg, og instituttet lå i den endnu mindre by Foulum, og jeg tænkte: Hvor er alle menneskerne henne?«

Den 29-årige ph.d.-studerendes hjemby Semarang på Java har godt fem millioner indbyggere, hvis man tager forstæderne med, så kontrasten var til at tage at føle på.

Overraskelsen over den landlige beliggenhed er imidlertid for længst forduftet, og Siwi Gayatri går hjemmevant rundt på instituttets gange og trives i Sektion for Epidemiologi og management. Og hun er langt fra den eneste med international baggrund. Faktisk er godt halvdelen af de 150 ph.d.-studerende i Foulum fra udlandet.

»Der er et fantastisk forskningsmiljø her.«

Og roen har sine fordele.

»Det er let at koncentrere sig om sit arbejde,« smiler Siwi Gayatri.

Muligheder og netværk

Siwi Gayatri har en bachelor i husdyrvidenskab og en master i socialvidenskab. De to uddannelser kombinerer hun i sit ph.d.-projekt. Den indonesiske regering har iværksat en politik, der skal højne graden af selvforsyning og derved mindske landets import af oksekød, og Siwi Gayatri undersøger blandt andet, hvordan den politik kommunikeres til landmændene.

»Det er et etnografisk studie, hvor jeg blandt andet interviewer både landmænd og embedsmænd om politikken, « fortæller hun.

Af to omgange skal hun til Indonesien og indsamle data. Første indsamling er overstået, og Siwi Gayatri er nu i gang med at bearbejde de indsamlede data.

»Lige nu går min tid med at transskribere interviews, det er tidskrævende arbejde, men heldigvis kan jeg gøre det på mit eget sprog indonesisk, jeg skal ikke oversætte det hele til engelsk.«

Der er stor forskel på indonesisk landbrug og dansk landbrug, fortæller hun.

»Her i Danmark er bedrifterne meget store med flere hundrede kvæg. Men i Indonesien har en landmand typisk 5-6 køer, og han er rig, hvis han har ti.«

»Blandt udfordringerne for landmændene er manglende uddannelse og ringe indflydelse på beslutninger og kvægpriser,« forklarer hun.

Men hvorfor tage helt til Danmark for at forske i den indonesiske landbrugssektor?

»Mit mål var at komme til Europa, for den indonesiske regering har et program, der gør det muligt for unge studerende og forskere at komme til Europa, så jeg søgte også til Holland og Tyskland. Men uddannelsessystemet i Danmark er vældig godt, og mulighederne for at publicere i internationale tidsskrifter og skabe mig et internationalt netværk ville jeg slet ikke have på samme måde i Indonesien,« fortæller Siwi Gayatri.

Den indonesiske regering betaler for hendes rejser og leveomkostninger, mens Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet dækker hendes studieafgift.

Respekt for tid

Det treårige ph.d.-stipendiat i Danmark giver også Siwi Gayatri mulighed for at stifte bekendtskab med en kultur, der er meget forskellig fra den i hendes hjemland. Maden er ikke så krydret, der er knap så mange helligdage som i Indonesien, hvor befolkningen tæller både muslimer, hinduer, buddhister og kristne, og så har hun fået et andet forhold til tid.

»I Danmark er der stor respekt omkring begrebet arbejdstid. Det har jeg lært meget af. At respektere og bruge den tid, jeg har til rådighed.«

Og når bussen kun kører en gang i timen, så lærer man også at skæve til en busplan.

»I Indonesien stiller man sig bare ved busstoppestedet, og så kommer der en bus i løbet af kort tid. Det er lidt noget andet her i Foulum.«

Frihed til at være højtuddannet kvinde

Siwi Gayatri har også hæftet sig ved, at mænd og kvinder er mere lige i Danmark end i Indonesien.

»Det er ikke på samme måde accepteret i Indonesien, hvis en kvinde har en højere uddannelse end en mand. Selvom en kvinde er chef, bliver hun ikke altid accepteret som sådan af de mandlige ansatte. Mange har en opfattelse af, at kvinder bare skal tage sig af huset og passe børn.«

»Fordi jeg er 29 år, har en høj uddannelse og endnu ikke er gift, har jeg hørt kommentarer som: Nu er der jo ikke nogen, der vil have dig.«

Siwi Gayatris blik bliver bestemt:

»Jeg er så træt af den tilgang til kvinder. Den er nærmest feudal,« konstaterer hun skarpt.

Mand og børn er ikke på programmet foreløbig, slår hun fast. Hun nyder frirummet til at være sig selv og dyrke sin karriere. Det er forskerdrømmen, der trækker.

»Jeg vil være en rigtig forsker.«


International ph.d.-studerende i Foulum

Halvdelen af de 150 ph.d.-studerende i Foulum kommer fra udlandet. Indonesiske Siwi Gayatri på 29 år er en af dem. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Siwi Gayatri har en BA i husdyrvidenskab fra Diponegoro University i Indonesien og en MA i socialvidenskab fra University of the Philippines Los Baños.