Implementeringen af Kandidatreformen bliver lempet lidt
I regeringsgrundlaget for Danmarks nye regering er der lagt op til ændringer af den udskældte kandidatreform, ny national AI-strategi for uddannelsesområdet, flere penge til forskning og uddannelse, 2.000 nye STEM-bachelorpladser og udsigt til en national strategi ”fra kvanteforskning til kvanteindustri.
Det vil Regeringen:
Seks centrale nedslag i regeringsgrundlaget, der har betydning for Aarhus Universitet.
Side 7: ”Udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.”
Side 10: ”Regeringen vil (…) evaluere 2028-kandidatoptaget og indkalde forligspartierne til en statusdrøftelse i 2028. Regeringen vil, for at sikre en styrket implementering af reformen, foreslå forligskredsen, at 90 pct. af de studerende i 2028 stadig kan tilgå en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS, hvis de ønsker det.”
Side 44: ”Der afsættes mindst 1 pct. af BNP til forskning.”
Side 50: ”Styrke Danmarks forskningsposition ved at sikre, at Danmark mindst investerer 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning, og se på mulighederne for at tiltrække flere EU-forskningsmidler.”
Side 50: ”Fremlægge en national strategi “Fra kvanteforskning til kvanteindustri.”
Side 50: ”Oprette 2.000 ekstra BA-pladser på uddannelser primært inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM).”
Med dannelsen af en ny regering følger også et nyt regeringsgrundlag, som sætter ord på de politiske ambitioner for de kommende år.
Selvom ordet universitet blot er nævnt én enkelt gang på de 77 sider, giver regeringsgrundlaget alligevel indblik i, hvad den nye regering bestående af S, SF, Moderaterne og Radikale agter at gøre inden for uddannelses- og forskningsområdet. En af de ting, der umiddelbart springer i øjnene er, at Regeringen lægger op til en lempelse af Kandidatreformen, som i den seneste regeringsperiode fik landets universiteter på barrikaderne.
Kandidatreformen fra 2023 ændrede op til 30 procent af kandidatuddannelserne, så 10 procent af kandidatoptaget skulle være på nye, kortere kandidatuddannelser, men 20 procent skulle optages på erhvervskandidatuddannelser, hvor studie og arbejde kombineres.
Oprindeligt var det planen, at 10 procent af de kandidatstuderende skulle optages på de korte kandidatuddannelser allerede i 2028, og at 10 procent af de kandidatstuderende skulle optages på en erhvervskandidatuddannelse i 2028. I 2030 og igen i 2032 optages yderligere 5 procent på en erhvervskandidatuddannelse, sådan at det samlede antal når op på 30 procent. Dog med den mekanisme, at optages der færre erhvervskandidater, skal der optages tilsvarende flere på de korte kandidatuddannelser.
Regeringen lægger nu op til en mere lempelig implementering af reformen:
”Regeringen vil, for at sikre en styrket implementering af reformen, foreslå forligskredsen, at 90 pct. af de studerende i 2028 stadig kan tilgå en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS, hvis de ønsker det,” står der i regeringsgrundlaget. Men regeringen slår derudover fast, at den vil ”fortsætte arbejdet med at implementere universitetsreformen og vil arbejde for at opfylde forligspartiernes ambition med reformen”.
Det kræver dog opbakning fra de øvrige partier i forligskredsen, inden Regeringens forslag kan blive til virkelighed.
2.000 nye STEM-bachelorpladser
Regeringsgrundlaget lægger op til, at der afsættes en milliard kroner ekstra om året til forskning og uddannelse, uden at det dog specificeres, hvor pengene skal bruges, og så skal der oprettes 2.000 nye bachelorpladser indenfor det såkaldte STEM-område, der dækker naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.
Regeringen giver i regeringsgrundlaget også et løfte om en national AI-strategi, der skal gælde hele uddannelsesområdet fra folkeskolen til universiteterne, og der lægges op til endnu en national strategi “Fra kvanteforskning til kvanteindustri.”, der skal ”understøtte vækst og konkurrenceevne samt digital og teknologisk suverænitet frem mod 2035 og arbejde for, at Danmark udvikler nye industrielle styrkepositioner og fastholder produktion, viden og værdiskabelse i Danmark i en tid med skærpet global konkurrence og geopolitiske forandringer.”