Omnibus prik

Kandidatstuderende i medicin på AU har fået udgivet særlig artikel i lægernes fagblad om rygsøjlelidelse

De to kandidatstuderende i medicin, Gustav Kelstrup og Jelle Rober, har med sparring fra overlæge og klinisk lektor Kristian Høy fået udgivet en statusartikel i Ugeskrift for Læger om en hyppig rygsøjlelidelse, og hvordan kirurgi kan hjælpe fremtidens patienter med lidelsen. Det er overordentligt flot, vurderer Kristian Høy.

Omnibus mødtes med de tre medicinere hjemme hos Kristian Høy, der ses til venstre. Til højre ses Jelle Rober, og på skærmen i midten er Gustav Kelstrup, som er med på en Zoom-forbindelse fra Tromsø, hvor han i øjeblikket er på udveksling. Foto: Omnibus

Det sker ikke hyppigt, at artikler af studerende udgives i det lægevidenskabelige fagblad. Det vurderer Thomas Benfield, der er videnskabelig redaktør hos Ugeskrift for Læger: "Det er usædvanligt, men ikke uhørt,” beretter han. Ikke desto mindre er to kandidatstuderende fra Aarhus Universitet at finde blandt artikelskribenterne i fagbladets udgivelse fra 23. september.

Der er tale om en såkaldt statusartikel, som er en oversigtsartikel, hvor man opdaterer den nyeste viden. Artiklen er blevet til med faglig sparring fra deres underviser, klinisk lektor og overlæge Kristian Høy. Hyppigt forekommende er omvendt den diagnose, de studerende beskriver i artiklen, som ifølge Kristian Høy svarer til to personer i hver klasse:

"Det er en sygdom, som kan gøre, at patienterne ikke kan leve et normalt liv og nedsætter deres livskvalitet,” fortæller Kristian Høy om den hyppige rygsøjlelidelse og fortsætter med en nærmere forklaring af diagnosen: "Man definerer den som en afglidning af hvirvlen, som medfører, at nervestrukturer kan komme under tryk,” beretter han. Dette tryk på nerverne resulterer i lænderygsmerter hos patienten.

Bragt sammen ved et tilfælde 

Gustav Kelstrup og Jelle Rober er i øjeblikket i gang med deres 11. semester på medicin og var begge på samme valgfagskursus på 8. semester, som Kristian Høy underviser i. Kurset handler om muskuloskeletale sygdomme, og de studerende blev fordelt i nogle grupper, hvor de havde ansvaret for at præsentere et af de emner, som de havde stiftet bekendtskab med undervejs. 

"Der var vores emne spondylolistese. I virkeligheden er det lidt tilfældigt, at det var den gruppe, vi havnede i,” påpeger Gustav Kelstrup om, hvordan han og Jelle Rober endte i en gruppe sammen med tre andre medicinstuderende. Kristian Høy fandt deres præstation så overbevisende, at han spurgte i plenum, hvorvidt de havde mod på at arbejde videre med emnet. 

"De havde en bund fra det muskuloskeletale kursus, hvor alle fra gruppen havde bidraget til den opgave. Det endte med, at Jelle og Gustav gerne ville fortsætte,” siger Kristian Høy. Men selvom de havde en bund at bygge videre på, skulle arbejdet med artiklen vise sig at være mere omfattende end som så. 

Kulminationen på ét års arbejde 

"Det er jo ikke bare lige at lave sådan en artikel, fandt vi ud af,” fortæller Jelle Rober om den arbejdsproces, der skulle vise sig at tage ét år, fra de var færdige med det muskuloskeletale kursus, til artiklen blev godkendt af fagbladet efter et par revisioner. 

"Det har krævet mange aftener. Vi har gjort det ved siden af studie, arbejde og venner,” siger Gustav Kelstrup. Artiklen er også skrevet under den præmis, at der ikke er nogen garanti for, at den bliver godkendt og udgivet, understreger Kristian Høy med sine næsten 40 års erfaring. 

"Jeg vil ikke sige, at jeg har været hård. Men jeg vil have et færdigt produkt, inden jeg laver den forespørgsel (til Ugeskrift for Læger, red.). Det har noget at gøre med mit eget renommé,” beretter Kristian Høy og fortsætter: "Hvis jeg først forespørger en videnskabelig redaktion, om de vil have en statusartikel, vil jeg også kende kvaliteten af produktet,” afrunder han. 

Til spørgsmålet om, hvad der har været det mest udfordrende, lyder svaret fra Jelle Rober: 

"Vi har en dygtig vejleder med høje krav, så vi har brugt en del tid på statusartiklen – for at overbevise Kristian om, at den er god nok.” Han uddyber: "Den her frem og tilbage-dialog har givet en masse arbejde. Når man tror, at den er færdig, er den ikke helt færdig endnu,” siger Jelle Rober om de 5-6 gange, artiklen er blevet revurderet enten af Kristian Høy eller fagbladet. 

Sten, saks, papir 

I den akademiske verden er det normen, at den forsker eller forfatter, som står skrevet først i listen over forfattere, er den, som har ydet mest af arbejdet relativt til de andre forfattere. I dette tilfælde er det Jelle Rober, som står først på statusartiklen, men af en lidt anden årsag: 

"De slog sten, saks, papir om, hvem der skulle stå først. Jelle vandt,” fortæller Kristian Høy og understreger, at seancen var med afsæt i, at de har ydet en lige stor arbejdsindsats. Det tæller foruden det skriftlige arbejde med artiklen en masse læsning af langt mere end de 30 videnskabelige artikler, der er den øverste grænse for en statusartikel og det antal artikler, som de refererer til. 

"Det er overordentligt flot. Jeg har rost dem for at have en stor ihærdighed,” fortæller Kristian Høy. 

En påmindelse til læger og medicinstuderende

Jelle Rober og Gustav Kelstrup håber, at deres fund kan hjælpe både patienter og praktikere i fremtiden, når det kommer til tidligere brug af kirurgi i behandlingen.

"Artiklen kan bruges til dels at huske spondylolistese som en vigtig diagnose, når der kommer en patient – ung som gammel – med lænderygsmerter. Dels, at kirurgi faktisk øger patienternes livskvalitet,” beretter Jelle Rober, hvor Gustav Kelstrup supplerer: 

"Det kan jo forhåbentlig bruges af praktiserende læger, for hvem det er lidt tid, siden de har haft ortopædkirurgi og neurokirurgi. Blandt andet til, hvor lang tid der skal gå med konservativ behandling, før man sender dem til en som Kristian.” 

"Det har virkelig været et spændende projekt. Jeg synes lidt, vi er eksemplet på, at nogle gange opstår der muligheder, hvis man er lidt opsøgende og møder op til helt almindelig undervisning,” afslutter Gustav Kelstrup om hele forløbet.

Korrekturlæst af Charlotte Boel