KLUMME: Nat-dekan: Vi skal vise politikere og samfund, at investeringer i grundforskning batter noget

I et efterår præget af sektordimensionering og kandidatreform virker et håndslag til regeringen nok noget overraskende, men der er en forklaring.

Regeringens grønne plan for forskning og innovation indeholder mindst 15 milliarder til grøn forskning frem mod 2030. Regeringen definerer grøn forskning som forskning, der direkte eller indirekte bidrager til den grønne omstilling af samfundet, såvel konkrete løsninger og teknologier som grundlæggende viden. Planen anerkender det som ”afgørende, at den langsigtede, strategiske og grundlagsskabende kapacitet på universiteterne styrkes”. Argumentationen er både fremsynet og klar i spyttet: ”Opbygningen af langsigtet kapacitet er afgørende for at skabe grundlaget for fremtidens løsninger”. Oveni kommer 0,5 milliarder kroner til universiteternes basismidler på forskningsreserven for 2025.

Lad os vise politikerne, at det batter noget

Politikerne skal genvælges minimum hvert fjerde år, men grundforskning er mere langsigtet. Penge afsat til grundforskning i dag opfylder næppe befolkningens behov eller akutte ønsker, før den næste valgdato oprinder.

Vi plejer at sige, at den grønne grundforskning, vi udfører nu, næppe vil bidrage til at indfri klimamålsætningerne for 2030, men er helt essentiel for at nå målene for 2050.

Derfor er det vores opgave – sideløbende med forskningen – at blive endnu mere bevidste om at vise samfundet, hvordan den grundlagsskabende frie forskning er helt afgørende for at løse klima-, energi- og biodiversitetskriserne. Vi skal vise politikerne, at det er helt rigtigt at fokusere ressourcer til fri grundforskning.

Ikke for at udskyde løsninger, men for at skabe bedre løsninger i fremtiden.

Vi skal bringe vores viden i spil

Natural Sciences har Offentlige foredrag i Naturvidenskab, der tiltrækker langt mere end 10.000 mennesker tirsdag efter tirsdag; vi har Science Museerne, der besøges af næsten 300.000 gæster årligt – og vi har Aktuel Naturvidenskab, der gennem 25 år har formidlet naturvidenskabelig forskning.

Læg dertil en lang række andre initiativer og arrangementer på vores institutter og på de andre fakulteter, der bærer forskningen ud i samfundet. Vi gør det allerede rigtigt godt.

Alligevel vil jeg hæve ambitionen og styrke vores vidensudveksling med samfundet. Vi skal i endnu højere grad vise, hvordan grundforskning er afgørende for at løse de udfordringer, verden står overfor. Det kan vi gøre i samarbejde med industrien, ved at bidrage til debat og oplysning, deltage i råd og nævn og bedrive innovation og entreprenørskab – alt sammen på et solidt fundament af grundforskning.

Vi skal gribe mulighederne

Træet sætter heldigvis hele tiden nye, lavthængende frugter. For eksempel bevilgede Danmarks Grundforskningsfond for nylig fem nye grundforskningscentre til forskere på Aarhus Universitet. Tre af dem lander på Natural Sciences, og de skal henholdsvis finde nye energimaterialer baseret på bæredygtige råstoffer, skabe overblik over konsekvenserne for havmiljøet, når isen smelter på Nordpolen, samt øge forståelsen af, hvordan planter tilpasser sig ændringer i miljøet, så de kan modstå klimaforandringer og sikre fremtidens fødevareproduktion.

Energilagring, klimaforandringer og fødevareproduktion – meget af vores frie grundforskning bidrager med nye indsigter lige der, hvor samfundet står over for store udfordringer.

Samtidig er den excellente grundforskning essentiel for EU’s konkurrenceevne. Den nye EU-Kommission ser fri forskning som en vigtig innovationsmotor og foreslår bl.a. at fordoble bevillingen til det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Politikernes og EU’s ambitioner byder på en fantastisk mulighed for at styrke den frie grundforskning. Den skal vi gribe – vi skal tilvejebringe vidensgrundlaget for fremtidens løsninger og engagere os aktivt i samfundet.

Korrekturlæst af Charlotte Boel