KLUMME: Rektor: "Vi står over for svære beslutninger"

Først og fremmest håber jeg, at I alle har haft en god sommer, har kunnet slappe af og har fundet ny energi. Om lidt kommer de nye studerende fulde af nysgerrighed og med masser af livsglæde. Den slags smitter – og tusind tak for det. De minder os alle om, hvilket magisk sted universitetet er. Det får vi brug for at huske på, når udfordringerne banker på. Og det gør de. For vi står som universitet over for en både stor og svær opgave i den kommende tid.

Som bekendt indgik et flertal i Folketinget sidste år en aftale om en universitetsreform, der indebærer indførelse af nye og kortere kandidatuddannelser, flere erhvervskandidatuddannelser samt en sektordimensionering, der for Aarhus Universitets vedkommende indebærer en nettoreduktion i tilgangen til universitetets akademiske bacheloruddannelser på 545 i forhold til den gennemsnitlige tilgang i perioden 2018-2022. Fordelingen af nettoreduktionen mellem fakulteterne er netop meldt ud 15. august.

Den politiske bevæggrund bag sektordimensioneringen er bl.a. ønsket om at kanalisere flere unge ind på de korte og mellemlange videregående uddannelser, der har oplevet vigende søgning gennem nogle år.

Ledelsens tilgang

Nu bliver det lidt teknisk, men jeg synes, det er vigtigt, at I kender vores tilgang til at udmønte sektordimensioneringen, som er en svær opgave for os. Hvert universitet får som følge af sektordimensioneringen et loft for tilgangen af bachelorer fra 2025 og frem, og for Aarhus Universitets vedkommende er loftet placeret ved 5.191 pladser. Som nævnt er det 545 færre pladser end den gennemsnitlige tilgang i årene 2018-2022 (og 346 færre end tilgangen i 2023).

De 545 pladser er nettoreduktionen af antal pladser. Samtidig har vi en forpligtelse til at oprette 200 nye pladser, som blev aftalt i forbindelse med udflytningsreformen. Disse pladser skal findes inden for det nye loft for vores optag, så dimensioneringen af de eksisterende bacheloruddannelser øges reelt med de 200 nye pladser.

De anvendte kriterier

I den politiske aftaletekst er angivet en række kriterier, som skal iagttages i fordelingen af dimensioneringen. Aftalen peger især på dimittendledighed som en væsentlig parameter, og det har vi derfor vægtet med 50 procent i fordelingen af de første 545 pladser.

Det andet kriterie er, at den samlede effekt af sektordimensionering og omlægning af kandidatuddannelserne skal indgå i fordelingen af dimensioneringen. Dette har vi på AU håndteret ved at fordele de sidste 50 procent af de 545 pladser, så fakulteternes relative tab af uddannelsesindtægter som følge af reformen er ens – set i forhold til 2023.

Hvad angår de 200 nye pladser, har vi set det som en fælles opgave at tilvejebringe disse. Det betyder, at fakulteter, der modtager de nye pladser, også skal bidrage til at finde dem. Vi har besluttet, at fakulteterne bidrager ligeligt til den ene halvdel af pladserne, mens den anden halvdel er fordelt på baggrund af fakulteternes antal optjente STÅ i 2023.

Ovenstående bemærkninger giver forhåbentlig en indsigt i de kriterier, universitetsledelsen har anvendt. Vi har i fordelingen af de dimensionerede pladser bestræbt os på at balancere de mange forskellige hensyn inden for den politiske aftales rammer. Hvis man er interesseret, kan fordelingen af pladserne sammen med flere tekniske detaljer findes her.

En svær opgave venter

Efter denne sektordimensionering vil Aarhus Universitet stadig være et stort universitet med en bred fagportefølje. Aarhus BSS og Arts vil fortsat med afstand være de to fakulteter med de største studenterpopulationer, mens Health, Nat og Tech stadig vil være de fakulteter, der optager færrest bachelorstuderende.

Alle fem fakulteter står dog over for svære drøftelser og beslutninger i den kommende tid. Her skal man ikke alene fordele dimensioneringen på uddannelsesniveau, men også tage højde for omlægning til en række nye kandidatuddannelser. Kandidatudvalget, som jeg selv sidder med i, kommer med sine anbefalinger til det nye kandidatlandskab til oktober, men langtfra alle detaljer vil dermed være på plads. Det er tværtimod den spæde begyndelse på en meget stor opgave for universitetet i forhold til at planlægge, hvordan vi fremadrettet skaber et godt uddannelsestilbud. Vi får uden tvivl behov for at rykke sammen i bussen, støtte hinanden og gøre vores bedste for at sikre, at der findes så gode løsninger som muligt inden for de givne rammer.

Vi får uden tvivl behov for at rykke sammen i bussen, støtte hinanden og gøre vores bedste for at sikre, at der findes så gode løsninger som muligt inden for de givne rammer.

Det er selvsagt hverken en simpel eller behagelig opgave. Men det er ikke desto mindre den opgave, vi har fået. Vores overordnede ansvar som samfundsinstitution er nu at sikre, at vi formår at fortsætte vores vigtige samtale om, hvordan vi bevarer den høje kvalitet i vores uddannelser sammen med et godt studiemiljø. Samtidig skal vi søge at udnytte de muligheder, der trods alt er i reformen – det gælder f.eks. rekruttering og fastholdelse af internationale studerende samt det skærpede fokus på efter- og videreuddannelse, hvor vi allerede har igangsat en satsning i samarbejde med universitetets forskningsfond.

Udfordringer kan også give muligheder. På Aarhus Universitet har vi gang på gang vist, at vi kan løfte selv svære opgaver med et godt resultat. Det er jeg også overbevist om, at vi kan denne gang med fælles hjælp.

Korrekturlæst af Charlotte Boel