Aarhus Universitet har som et af sine strategiske mål at ”opnå en højere grad af international konkurrence om de faste stillinger og rekruttering af talentfulde forskere med et højt internationalt niveau”.

Problemet er, at det kræver, at Aarhus Universitet udgør en attraktiv arbejdsplads for de fremmeste internationale forskertalenter. Det skal være så attraktivt at komme til Aarhus, at en udenlandsk forsker beslutter at flytte sig selv og sin familie til et nyt land med en ny kultur, klar til at opbygge et helt nyt netværk og påtage sig udfordringen med at skaffe et arbejde til en eventuel partner og løbe den tilhørende økonomiske risiko.

Et væsentligt element i, at Aarhus Universitet kan betragtes som en attraktiv arbejdsplads – også for de fremmeste internationale forskertalenter – er, at en universitetsansættelse i Danmark har været set som et job med en rimelig aflønning, gode, fleksible arbejdsvilkår og sikkerhed i ansættelsen.

Vidtrækkende konsekvenser for den enkelte – og for AU

Det sidste er imidlertid ikke tilfældet. Der skete et paradigmeskift med fyringerne i 2014, og den seneste tids fyringer har igen ramt fastansatte videnskabelige medarbejdere. Dette er af ledelsen blevet set som en nødvendig reaktion på de besparelseskrav, der har ramt enkelte institutter slemt. Der er fyret i alle medarbejderkategorier, og hver af disse fyringer rammer den enkelte hårdt og påvirker universitetets drift negativt. En ekstra konsekvens ved at fyre en fastansat lektor er imidlertid, at dette har meget vidtrækkende konsekvenser for fremtidig rekruttering af internationale forskere – og måske endda for fastholdelsen af vores nuværende internationale kolleger.

'Tenure' = livslang eller blot fast ansættelse?

Når en lektor eller en professorstilling slås op internationalt, står der som regel i det engelsksprogede opslag, at dette er en stilling med 'tenure', hvilket for en dansk HR-medarbejder blot betyder en fast stilling. Men i den internationale akademiske verden har ordet 'tenure' en helt anden og større betydning. I langt de fleste af de lande, vi sammenligner os med, er en stilling med 'tenure' de facto en livslang ansættelse, hvor en fyring kræver, at medarbejderen foretager sig noget decideret ulovligt eller underpræsterer igennem en længere periode. Denne sikkerhed i ansættelsen er en af grundene til, at den akademiske verden kan tiltrække de dygtigste forskertalenter, som typisk har mange andre karrieremuligheder efter endt uddannelse. Ved international rekruttering handler det om, at den dygtige forsker skal vælge at flytte til Danmark og etablere en ny tilværelse i et job med en høj grad af specialisering, hvilket samtidig indsnævrer karrieremulighederne uden for den akademiske verden. En fyring betyder dermed ofte, at forskeren skal finde et nyt akademisk job i et andet land – og her er seks måneders varsel ikke ret lang tid!

En vildfarelse

Det får en kæmpe betydning for universitetets fremtidige evne til at rekruttere nationalt og internationalt, at det nu igen er blevet tydeliggjort, at vi ikke har 'tenure' på Aarhus Universitet. Ansættelsesretsligt har vi jo faktisk aldrig haft det, men den seneste tids hændelser viser tydeligt, at det videnskabelige personales opfattelse af, at der eksisterede en uudtalt overenskomst om stor sikkerhed i ansættelsen, har været en vildfarelse. Desværre, må man sige – både for de, der er blevet fyret, og for hele universitetet, der går en usikker fremtid i møde.

Korrekturlæst af Charlotte Boel