”På et universitet er ordet og tanken fri. Der er højt til loftet. Her i Aulaen, hvor vi står, er der 18,5 meter fra gulv til loft,” lød det fra rektor Brian Bech Nielsen, da han bød velkommen til det ’konstruktive vælgermøde’, som Aarhus Universitet onsdag aften var vært for i samarbejde med Constructive Institute, Epinion, Folkeuniversitetet og Avisen Danmark.

”Jeg har ladet mig fortælle, at der i Folketingssalen er lidt over 14 meter til loftet, så jeg håber, I her vil føle, at der er plads til at tænke endnu større tanker og komme endnu højere op i helikopteren,” fortsatte rektor.

Ulrik Haagerup, der er direktør for Constructive Institute, kaldte det konstruktive vælgermøde for et ”demokratisk eksperiment” og forklarede, at formålet med aftenen var at ”udfordre den uenighed, som kun er taktisk”.

Og for at sætte musik til opfordringen om at værne om demokratiet, som også gennemsyrede arrangementet, trådte Poul Krebs ind på scenen og sang:

”Ku vi være dem, der holder sammen i en verden, der falder fra hinanden?”

Krisers paradoks

Her var den konstruktive scene sådan set allerede sat. Men for lige at understrege, hvad der er på spil, havde arrangørerne bedt professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, om at sige et par ord om tillid.

”Danmark ligger højt, når vi måler på tillid i befolkningen. Men der er mørke skyer i horisonten, og vi må ikke tage tilliden for givet. I 1980’erne var der ikke mere tillid i Danmark end i USA. Herefter steg den frem til 2007-2008, hvor finanskrisen tærede på tilliden og bragte den fra 70 procent ned på 50 procent. Og vi er nok under det niveau i dag,” lød vurderingen fra professoren, der også bad politikerne huske på følgende:

”Krisers paradoks er, at de kræver tillid for at blive løst, samtidig med at de udhuler tilliden.”

Og for lige at sætte en tyk streg under opfordringen til politikerne om at være konstruktive præsenterede arrangørerne nye data fra Epinion, som viste, at dette valg vil blive karakteriseret ved en massiv vælgervandring – op mod 46 procent af vælgerne forventes at stemme på et andet parti end ved sidste valg. Og at danskerne mener, politikerne taler for meget udenom og ikke leverer svar på de store samfundsproblemer.

Politikere: Vi kan rent faktisk godt samarbejde

Således opmuntret kunne politikerne indtage scenen til et vælgermøde, som aldrig udviklede sig til en egentlig debat – men nærmere var en opremsning af de respektive politikere og partiers synspunkter.

Adspurgt om, hvordan de som politikere forholder sig til det aktuelle politiske klima, var Pernille Vermund fra Nye Borgerlige hurtig til at afstå fra et af aftenens dogmer om ikke at kritisere andre, idet hun hurtigt rettede en kritik mod medierne, som hun mener er med til at forfladige den politiske debat. Flere politikere understregede dog, at nok er fronterne trukket hårdt op under en valgkamp, men i dagligdagen fungerer samarbejdet udmærket.

Mai Villadsen pointerede, at hun mener, politik er langt bedre end sit rygte:

”Vi laver aftale efter aftale, hvor vi samarbejder på tværs af partier i god ånd.”

Dette er særligt vigtigt i den tid, vi står i nu, lød det fra Pia Olsen Dyhr fra SF:

”Vi har krig i Europa, inflation og klimakrise, som udgør et alvorligt bagtæppe for, at der er blevet skabt mange aftaler i et bredt politisk fællesskab.”

Mens Søren Pape Poulsen understregede, at han med en fortid som borgmester i Viborg har mærket, at nationalpolitik er et helt andet game end kommunalpolitik.

”Men mine 178 kolleger i Folketinget vil det bedste for Danmark.”

Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre rundede den indledende runde af med at understrege, at han mener, konflikt er godt.

”Holdninger skal brydes – og af samme grund mener vi i Venstre, at en regering over midten er en dårlig idé.”

Fin form

På tilhørerpladserne sad Annette Friis og Birte Karlsson, som begge er pensionister, samt Charlotte Nybroe, som er jurist. Og her faldt formen på vælgermødet i god jord.

”Det er noget helt andet end de valgdebatter, man ser på tv. Dem gider jeg ikke se, fordi det bliver så stereotypt med mudderkast og kritik,” lød det fra Annette Friis.

”Tonen mellem politikerne i aften er god, og de anerkender også hinanden,” sagde Charlotte Nybroe.

Alle var enige om, at nok tog det lang tid at nå raden af partiledere rundt, når alle skulle høres, men at det trods alt var det værd for at få alle partiers synspunkter repræsenteret.

Signe Glinvad Krogh og Martine Nielsen, begge studerende fra statskundskab, nød en kop kaffe i pausen sammen med Maiken Løhde, der læser til bygningsingeniør. Her faldt formen på vælgermødet også overvejende i god jord.

”Det fungerer godt, at der kommer borgere op og præsenterer spørgsmål for politikerne, og at de bagefter også får mulighed for at kommentere på politikernes svar,” sagde Signe Glinvad Krogh, som derimod var mindre imponeret over aftenens moderatorer, som hun mente enkelte steder kom til at trække debatten unødigt ned med deres spørgsmål til politikerne, hvilket blandt andet gjorde sig gældende ved et spørgsmål til Inger Støjberg om udenlandsk arbejdskraft.

”Staccato-debat”

Blandt politikerne i panelet var der derimod mere delte meninger om, hvorvidt aftenens koncept var vellykket. Særligt i blå blok var der kritik af konceptet, blandt andet fra Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti:

”Der er ikke så meget dynamik, når vi ikke får mulighed for at replicere på hinanden – eller anholde hinandens præmisser. Det bliver – for nu at bruge et begreb fra musikken – en staccato-debat.”

Den holdning delte Søren Pape Poulsen fra Konservative:

”Det bliver mest til statements – og vi har ikke mulighed for at teste hinandens synspunkter.”

Sikandar Siddique fra Frie Grønne var derimod begejstret og kaldte valgmødet for det bedste i valgkampen indtil nu.  

Ulrik Haagerup pointerede, at arrangementet netop er deklareret som et vælgermøde og ikke som en egentlig valgdebat.

”Valgkampen er lige begyndt – I skal nok komme til at debattere.”