AU-arkæolog har egen gade i tyrkisk badeby

Når en af de mange turister, som hvert år besøger badebyen Bodrum i det sydvestlige Tyrkiet, i fremtiden slentrer rundt for at se nærmere på byens verdensberømte turistattraktion, kan de også vandre i en pæn og hyggelig gade, der bærer navnet på en dansk arkæolog, som delte sit lange, professionelle virke mellem Aarhus Universitet og en helt bestemt plads midt i Bodrum.

”Han ville synes, at det var sjovt og en lille smule kuriøst,” fortæller Lotte Jeppesen, som selv var til stede med sine to døtre, da den fine gade Sokak 1205 i Bodrum lørdag skiftede navn til Kristian Jeppesens Sokağı, Kristian Jeppesens Gade.

I 1958 blev hun gift med Kristian Jeppesen, som havde uddannet sig til arkitekt I 1949 og magister i klassisk arkæologi i 1951.

Kristian Jeppesen (1924 – 2014) får sin helt egen gade i Bodrum for sin indsats med at udgrave, opmåle og formidle et af den antikke verdens syv vidundere, Mausoleet i Halikarnassos, som Bodrum hed, da Mausolos i år 377 før vores tidsregning blev persisk statholder over Karien i det sydvestlige Lilleasien og gjorde byen til sin hovedstad.

”Vi besøgte Bodrum første gang i 1963. Dengang vandede kvinderne deres kameler på stranden, og der lå bare et enkelt lille hotel,” fortæller Lotte Jeppesen.

Som studerende havde Kristian Jeppesen arbejdet ved en svensk udgravning i nærheden, og havde flere gange stødt på navnet Mausolos i forbindelse med de fund, der blev gjort af svenskerne. 

”Kristian var jo uddannet både arkitekt og klassisk arkæolog, og han var meget optaget af oldtidens bygninger. Efter studierne skrev han disputats om tre bygningsværker, man kun havde skriftlige overleveringer om. En af dem var Mausoleet i Halikarnassos, så han har været optaget af den bygning, så længe jeg har kendt ham,” fortæller Lotte Jeppesen.

De skriftlige kilder beretter om Kong Mausolos, som byggede et enormt gravmæle på byens bedste plads som et kommende monument over sig selv og som dermed skrev sig ind i historiebøgerne som ophavsmand til et af den antikke verdens syv underværker og til selve begrebet mausoleum, som stadig bruges i dag.

Den engelske vicekonsul, Charles T. Newton havde allerede i 1856-57 været i gang i Halikarnassos, optegnet dele af bygningerne i den oldgamle by og ført statuer og andre genstande med sig hjem til British Museum i London, hvor Kristian Jeppesen ca. 100 senere nysgerrigt havde studeret dem.

Selve Mausoleet blev ødelagt, formentligt under et jordskælv i 1200-tallet og mange af stenblokkene blev brugt til noget andet. Blandt andet til den korsridderborg, der stadig møder sejlende som noget af det første, når de ankommer til byen i dag, og som nu huser Bodrum Museum of Underwater Archaeology.

Men tanken om det prægtige mesterværk havde lagret sig i hovedet på Kristian Jeppesen, som efter sine studier fik ansættelse på Aarhus Universitet. Han ønskede gennem arkæologiske undersøgelser at opnå bedre forståelse for den enorme bygning, og da, og da chancen bød sig, slog han til.

Med midler fra Carlsbergfondet fik Kristian Jeppesen tilladelse af de lokale myndigheder til at købe grunden, der hvor Mausoleet lå, og så gik danske og lokale tyrkiske arkæologer i gang med at udgrave den store terrasse, Mausoleet var bygget ovenpå.

”Og når Kristian først kastede sig over et projekt, blev han hængende. I Bodrum så han mulighederne og greb chancen for at komme et spadestik dybere, fortæller Lotte Jeppesen.

I perioden 1966 – 1977 udgravede Kristian Jeppesen sammen med danske og tyrkiske kolleger terrassen, som Mausoleet i sin tid blev bygget på, og kunne konstatere, at den måler hele 242 meter i længden, 105 meter i bredden og hele syv meter i højden og den var opført i blå kalksten og hvidt marmor. Og med 44 meter højt mausoleum ovenpå må synet have været intet mindre end spektakulært.

Med sine evner som både arkitekt og arkæolog var Kristian Jeppesen den helt rette til at kombinere de to fagkundskaber. 

”Han opmålte hver eneste sten. Meget bliver jo rutine, når man gør det samme igen og igen, men Kristian nød at arbejde med særligt de helt store sten, der havde været brugt i byggeriet af selve mausoleet. Blandt andet afstanden mellem søjlerne, som han kunne sammenholde med beretninger om mausoleet i de skriftlige overleveringer. Med dem kunne han verificere og rekonstruere, hvordan mausoleet må have set ud, og det sad han så bagefter og byggede i krydsfiner,” fortæller Lotte Jeppesen. 

Det er der kommet to smukke modeller af mausoleet ud af. Den ene står i det lokale museum på mausoleumsgrunden i Bodrum, og det andet står på Antikmuseet på Aarhus Universitet. 

For Lotte Jeppesen og hendes døtre var det en stor oplevelse at være tilbage i Bodrum i forbindelse med 60-års-jubilæet, der kulminerede med navngivningen af gaden, Kristian Jeppesen Sokağı.

”Det projekt har fyldt rigtig meget i vores tilværelse. Kristian var glad og lettet, da han satte det sidste punktum i den sidste af sine mange publikationer om fundene i Bodrum, og det er dejligt, at jeg og vores to piger kan tage en tur til Bodrum igen og besøge vores bekendte og den by, vi har tilbragt så meget tid igennem årene,” fortæller Lotte Jeppesen. Og det glædede ham meget at hans gode kollega og tidligere studerende, nu professor emeritus ved SDU Poul Pedersen, fortsatte det arkitektoniske arbejde med at afdække hele byens antikke topografi, terrasseanlæg, templer og stadion.

Med på turen til Bodrum var ud over Poul Pedersen også lektor emerita i Klassisk Arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Birte Poulsen, som i dag er forskningsansvarlig for det tyrkisk-danske Halikarnossos-projekt.

”En af Kristian Jeppesens store styrker, og grunden til at han overhovedet turde binde an med det her projekt, er hans uddannelse som arkitekt og dermed hans vej ind til projektet,” fortæller Birte Poulsen, som fik ideen til at foreslå bystyret i Bodrum at opkalde en vej efter Kristian Jeppesen i forbindelse med jubilæet.

Siden udgravningen af Mausoleumsterrassen har over 100 danske arkæologer, antikforskere, arkitekter, konservatorer og studerende gennem årene deltaget i at udvide omfanget af projektet og bidraget med ny viden om fortidens byggeteknikker, bymure, forsvarsværker, beliggenhed og indflydelse i regionen gennem tiden for bare at nævne et fåtal af de projekter, Halikarnossos-projektet har bidraget med, og gennem årene er der udgivet det ene bind med forskningsresultater og fund efter det andet.

”Arkæologi er en videnskab. Vi kan ikke finde noget, som ikke er der. Som arkæologer opnår vi præcis viden gennem arkæologiske undersøgelser, og i Bodrum har vi haft mulighed for at følge byens udvikling gennem mange århundreder, og det er helt unikt,” siger Birte Poulsen.

”Og Kristian Jeppesen fik sikret grunden og resterne af byggeriet og terrassen, så der er noget at se for de tusindvis af turister, som hvert år besøger Bodrum. Som resultat af sine undersøgelser, fik Jeppesen fik tilmed bygget en præcis model, som turisterne også kan se på det lokale museum,” fortsætter hun.

Kristian Jeppesen satte første gang skovlen i jorden i Bodrum i marts 1966 og tog uden at vide det første spadestik til den hidtil længstvarende danske arkæologiske ekspedition uden for landets grænser.

Nu ligger Kristian Jeppesens Sokağı som en rolig og smuk lille gade, der fører fra hovedgaden ned mod resterne af Mausoleumsterrassen, hvor Kristian Jeppesen kom og arbejdede gennem det meste af sin karriere, og hvor hans kone og børn i den forgangne weekend var med til at fejre 60-års jubilæet for forbindelsen mellem Aarhus Universitet og kong Mausolos’ monumentale gravmæle og samarbejdet mellem Tyrkiet og Danmark gennem en menneskealder.