Omnibus prik

LEDER: En uafhængig universitetsavis hører ikke hjemme bag en login-mur

KU’s ledelse foreslår at lægge Uniavisen bag login-mur på universitetets intranet. Det sker som led i en stor reform af universitetets administration, som også skal generere millionbesparelser. Det er dog svært at se det konkrete forslag som andet end ledelsens forsøg på at spare sig for offentlig kritik, skriver ansvarshavende redaktør ved Omnibus, Marie Groth Andersen.

Foto: Lise Balsby

Dette er et debatindlæg. Synspunkterne, som udtrykkes i indlægget, er skribentens. Vil du deltage i debatten, så send dit indlæg til opinion.omnibus@au.dk

Sidste forår var jeg inviteret til et møde for uafhængige universitetsaviser i Danmark. Anledningen var, at Uniavisen på Københavns Universitet havde 50-års jubilæum. Rundt om bordet sad repræsentanter for redaktioner, bladudvalg og redaktionskomitéer fra fire universitetsaviser ved Copenhagen Business School, Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Skulle mødet holdes i dag, ville billedet være et andet. CBS WIRE er lukket. En lukning, der fra ledelsesside begrundes med, at universitetet sidste år skulle spare 55 millioner kroner. RUC Paper er også lukket. Og nu har ledelsen på Københavns Universitet stillet et forslag, der gemmer Uniavisen væk for den brede offentlighed og derved i alvorlig grad stækker mediet.

Som led i en stor reform af administrationen på Københavns Universitet, der medfører en årlig besparelse på 300 millioner kroner, foreslår ledelsen på Københavns Universitet blandt andet at flytte Uniavisen fra sit eksterne og offentlige domæne til det interne KU-net. Vi, der ikke er medarbejdere eller studerende på Københavns Universitet, vil dermed løbe panden mod en login-mur, når vi vil læse Uniavisen fremover, hvis forslaget gennemføres.

Som nævnt har Uniavisen nu i 50 år været offentligt forum for varmblodig debat og uafhængig journalistik om livet på Danmarks ældste og største universitet. Indhold, man også herovre vestpå skaffer sig tid til at læse, kan jeg attestere. Vores læsere – både studerende og medarbejdere – refererer ofte til artikler og debatindlæg, de har læst i Uniavisen. For eksempel da studerende på psykologistudiet kritiserede deres uddannelse for at mangle faglig bredde. Og senest dækningen af propalæstinensiske studerende, der – nu også med en teltlejr – stiller krav til KU’s ledelse om at ændre sin kurs over for Israel. Emner bragt op i Uniavisen finder også vej til landsdækkende medier.

Men fremover bliver vi og andre i den brede offentlighed tilsyneladende smækket ude og afskåret fra at læse Uniavisens artikler og debatstof. Vi kan heller ikke længere samle en avis op i en stander på KU’s campus, hvis vi er på de kanter, for de resterende to årlige printudgivelser agter KU-ledelsen også at nedlægge.

De foreslåede tiltag, i særdeleshed forslaget om at lægge Uniavisen ind bag en login-mur, vil stække Uniavisen som kritisk og uafhængigt universitetsmedie – og ikke mindst KU-medarbejdernes og KU-studerendes mulighed for at ytre sig kritisk over for ledelsen.

I en leder beskriver Uniavisens konstituerede redaktør Gry Bartroff Gaihede forslaget som en strangulering forklædt som en spareøvelse. Konsekvensen vil være, "at de væsentlige værdidebatter, der opstår i den kulturbærende krudttønde, som Københavns Universitet er for det omkringliggende samfund, bliver kvalt. Det betyder også, at mediets funktion som et kærligt og kritisk korrektiv vil hendø”, skriver Gry Bartroff Gaihede.

Det er svært at se de spareforslag, KU-ledelsen retter mod Uniavisen, som andet end ledelsens forsøg på at spare sig for kritik – og for at undgå at få det beskidte vasketøj hængt til tørre offentligt.  

For at vende tilbage til det store billede er det en forstemmende udvikling, at der bliver færre og ikke flere uafhængige universitetsmedier i Danmark. På universiteterne bryster man sig normalt af at være forsvarere af ytringsfriheden, den akademiske frihed og den frie og kritiske tanke. Med til den rolle hører også at værne om den åbne debat – og det gør man ikke ved at gemme den væk.

Korrekturlæst af Charlotte Boel