Målrettet, men i tvivl
Studenterrådets nye formand Emil Outzen var med egne ord meget målrettet, da han valgte at læse marketing efter handelsskolen. Men alligevel kom han i tvivl undervejs i studiet. Nu læser han økonomi og deler lussinger ud til uddannelsesloftet. Som han siger: ”At forestille sig, at alle kan gå den snorlige vej, er at stikke sig selv blår i øjnene.”
Der går ikke mange minutter af interviewet, før den nyvalgte studenterrådsformand Emil Outzen bringer uddannelsesloftet på banen. Loven, der forringer studerendes mulighed for at tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau end den, de har i forvejen, er seneste eksempel på de ”politiske tåbeligheder”, der har fået den 24-årige økonomistuderende til at engagere sig i studenterpolitik.
”Dimensioneringen og fremdriftsreformen tændte virkelig en ild i mig. Jeg fik den der dybfølte følelse af, at man skal sgu gøre noget,” fortæller han og fortsætter:
”Men vedtagelsen af uddannelsesloftet, er et af de tidspunkter, hvor jeg har været vredest. For det er håbløst og uretfærdigt over for mennesker, der faktisk forsøger at planlægge deres liv efter bedste evne, at man ikke giver dem muligheden for at vælge om.”
I tvivl
Om Emil Outzen
- 24 år og opvokset i en lille by uden for Haderslev.
- Blev handelsstudent i 2011, kom til Aarhus for at studere i 2012 og nåede derimellem lige at arbejde et år som kontormus og Excel-jonglør i medicinalvirksomheden PAREXEL i Berlin.
- Er i gang med en bachelor i økonomi efter at have taget en bachelor i Marketing and Management Communication (før uddannelsesloftet blev indført).
- Har spillet basketball i et årti, men stoppede efter en skade og som følge af tidsnød.
- Har været aktiv i Communication Council og i Oeconrådet, blev stemt ind i Studenterrådets forretningsudvalg for et år siden.
- Læs mere om Studenterrådet på AU og mød det øvrige forretningsudvalg
Fem skæve til Emil Outzen
1. Sidst jeg var oppe i det røde felt, var fordi: … Det var afgjort i dagene omkring, at lovforslaget om uddannelsesloftet blev vedtaget. Og da politikerne, der havde vedtaget forslaget, så begyndte at smugle forbehold ind, fordi de efterfølgende godt kunne se, at lovforslaget er problematisk.
2. De færreste ved, at jeg: … har en næsten sygelig fascination af mildt brutalistisk arkitektur. Panum Instituttet, Børglum kollegiet og Vestervang (boligkompleks i Aarhus, red.) – jeg er helt vildt med det. Ja, jeg har sågar en bog om Aarhus-arkitekterne Friis & Moltke til at ligge på mit natbord.
3. Jeg kan ikke få det bedre, end når jeg: … lige har læst en god bog eller artikel i min avis (holder Weekendavisen og abonnerer på Zetland og går lige nu i overvejelser om, hvorvidt jeg skal abonnere på The Economist igen) med pointer, der åbenbarer sig for mig.
4. Min yndlings-app er: … min podcast-app. Det er svært at læse på vejen til og fra universitetet, eller når man står og tager opvasken, så her er det godt at lytte til podcasts. Jeg lytter blandt andet til Den Korte Radioavis, Freakonomics eller RomerRiget.
5. Mit yndlingssted på AU er: … lige der kl. 11 tirsdag, onsdag eller torsdag, når jeg går ind på foreningsgangen, hvor Økonomisk Forening ligger, og får den der kop kaffe, der er lidt for stærk til at være god, men hvor fællesskabet på Økonomi opvejer det, fordi døren altid står åben, og der altid er nogen at snakke med.
Emil Outzen er selv en af de sidste studerende, der parerede uddannelsesloftet. Han nåede at få sin bachelor i Marketing and Management Communication i hus og skifte til økonomi, inden politikerne i januar vedtog uddannelsesloftet.
”Jeg kom i tvivl om, det var marketing, jeg ville beskæftige mig med resten af mit liv. Jeg ændrede interesse i løbet af mine år på universitetet, det var mere det samfundsøkonomiske, der trak, frem for marketingsdelen. Jeg var stadig i tvivl det første halve år på økonomi, for godt nok har jeg altid været glad for matematik, men blev det nu for meget? I dag er jeg dog ret glad for, at jeg skiftede uddannelse.”
Idéen om, at unge allerede i gymnasiet skal have et formfuldendt billede af, hvad de vil resten af deres liv, mener han er forfejlet.
”Jeg synes, jeg var meget målrettet, da jeg valgte marketing efter handelsskolen, og brugte store dele af mit sabbatår på at overveje mit uddannelsesvalg. Men jeg kom alligevel i tvivl. Og jeg mener, der skal være plads til tvivl på universitetet,” siger han og fortsætter:
”Det bliver nogle meget finitte valg, man foretager som studerende, når man ikke kan vælge om, hvis man skulle have valgt forkert. Du er typisk 18-19 år, når du vælger uddannelse, og du bliver jo klogere i løbet af tiden på universitetet. At forestille sig, at alle kan gå den snorlige vej, er at stikke sig selv blår i øjnene. Så skulle studerende nærmest være de eneste i samfundet, der gør det.”
Han anerkender, at politikerne har lempet på loven om uddannelsesloftet, så man nu kan tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau seks år efter endt uddannelse. Men det ændrer ikke på, at han ser loven som udtryk for en uheldig drejning i samfundets syn på uddannelse og viden.
”Vi er i samfundet stoppet med at se viden som noget ubetinget godt. Viden er kun det værd som det samfundsøkonomiske output, den fører til,” siger han.
Studerende skal stå sammen nationalt
De reformivrige politikere kan være svære for et enkeltstående studenterråd at gå i rette med, erkender han.
”Derfor er det nationale samarbejde i Danske Studerendes Fællesråd og samarbejdet med studenterrådene på landets andre universiteter så vigtigt,” slår han fast.
Det lokale er kernen i Studenterrådet
Men der er også masser at rive i lokalt på AU. Og netop det lokale optager ham meget, for den lokale forankring i kraft af fagrådene er for ham at se kernen i Studenterrådet. Derfor er det vigtigt, at fagrådene kan se sig selv i det, Studenterrådet laver, mener han.
Som eksempler på nogle af de sager, han sammen med det øvrige studenterråd tager fat på i år, nævner han AU’s store studiemiljøundersøgelse og en omlægning af studenterbladet Delfinen til udelukkende at være et digitalt medie.
”Og så skal vi internt i Studenterrådet evaluere på den måde, vi opstiller på til universitetsvalget. Det er fagrådene, der bestemmer, hvordan det kommer til at ske fremover.”
Ved valget i november førte uventet mange stemmer på Artsrådets liste til, at kun den ene af Studenterrådets to spidskandidater blev stemt ind i universitetets bestyrelse. Herefter trak hele Artsrådets liste sig, så begge spidskandidater fra Studenterrådet fik en plads i bestyrelsen. Og det førte til kritik af Studenterrådet fra valgudvalgets formand juraprofessor Jørgen Albæk Jensen, Frit Forum og KS – Konservative Studenter.
LÆS OGSÅ: Valgdrama på AU
Ret jysk anlagt
Om sin linje som studenterrådsformand siger Emil Outzen:
”Jeg er jo ret jysk anlagt, så det bliver med en vis pragmatisme, og jeg kan godt lide, at tingene foregår nede på jorden. Men i forhold til sager som uddannelsesloftet og SU-reformen vil jeg slå i bordet og sige, at nok er nok.”
Emil Outzen afløser Mads Hareskov Jørgensen på posten som formand for Studenterrådet.