Lyden af snakkende medicinere og klirrende tallerkener fylder en af de mange stuer i Universitetsbyen 2C. Det er søndag eftermiddag, og omkring 74 medicinere får sig en frokost på gulvet på ugens sidste øvedag. Efter en uge fyldt med både undervisning og revyøvning hersker en vis træthed i rummet. I løbet af oktober øver medicinerne seks ud af ugens syv dage for at stable årets Medicinerrevy på benene, samtidig med at studiet også skal passes.

”Vi plejer at sige, at hver person cirka bruger 250 timer i løbet af de fem uger, hvor vi øver og har forestillinger,” fortæller Stine Bogetofte Thomasen, som er en af to forpersoner for revyen, mens hun betragter de trætte, men glade revyister. Medforperson Emil Krogh tilføjer:

”Det er hårdt arbejde i de fem uger, men det er det hele værd, når vi til sidst rykker ind i Hermans (i Tivoli Friheden, red.).”

Løfter i flok

Siden Medicinerrevyen for første gang så dagens lys i 1983, er der sket meget. Dengang øvede medicinerne i en baggård hen over et par weekender, mens de nu bruger de fleste dage i oktober på at blive klar til det, som de kalder Danmarks største studenterrevy. For at stable så stor en forestilling på benene kræver det derfor lidt af hvert af, som de selv beskriver, de ellers helt normale medicinstuderende. De får kun hjælp udefra til det allersidste praktiske, når de er rykket ind på scenen i Hermans, der ligger i Tivoli Friheden. Publikum ser skuespillerne spille, synge og danse rundt på scenen, men hvad de ikke ser, er alt det arbejde, der ligger bag. Der skal både sys kostumer, bygges kulisser, arrangeres musik og skrives scener.

Før det overhovedet er muligt at gå i gang med forberedelserne, nedsættes en bestyrelse i begyndelsen af året. Den står for store dele af det bagvedliggende arbejde og planlægning, som begynder i løbet af foråret og sommeren. Her sørger de blandt andet for at finde instruktører og revyens overordnede tema, så medicinerne i september kan gå i gang med at skrive scener og musik til revyen. Bestyrelsen består blandt andet af forpersonerne, producer og kapelmester, og som noget nyt i år har de indsat en forestillingsleder, som skal tage noget af arbejdet fra revyens instruktører. 

”Revyen har ændret sig meget gennem årene. Hvert år evaluerer og vurderer vi alt det praktiske omkring at lave revyen, for at det fungerer endnu bedre næste år,” fortæller Emil Krogh, og Stine Bogetofte Thomasen tilføjer:

”Vi har også som noget nyt i år fået tillidsrepræsentanter. Revyugerne er en hektisk tid, hvor vi skal nå meget, så derfor skal der også være plads til at snakke om de ting, som kan være lidt svære i perioden,” siger hun.

Selvom der ligger meget arbejde i det for revyens bestyrelse, er forpersonerne enige om, at det helt store arbejde løftes ude i revyens store arbejdsgrupper, som hver varetager en del af revyens samlede helhed: Grovregien bygger kulisser, finregien syr kostumer, rytmegruppen og 'blysergruppen' (blæser- og strygergruppen) øver musikken, og skuespillerholdet både synger og øver scener. 

”Fællesskabet er helt klart drivkraften bag revyen. Vi løfter virkelig på tværs af alle grupperne. Selvom der ligger et større bestyrelsesarbejde for os, er det virkelig de fem uger op til revyen, hvor det helt store læs trækkes,” fortæller Stine Bogetofte Thomasen.

”Det hele er bygget op om, at vi har tillid til hinanden og de forskellige grupper, da vi ikke alle kan være med til alt hele tiden. Derfor står grupperne også for en stor del af idéudviklingen og udførelsen,” tilføjer Emil Krogh.

Revyåndens magt

Stine Bogetofte Thomasen og Emil Krogh tænker netop det, at der hvert år bliver evalueret og vurderet, som en del af grunden til, at revyen i år kan fejre 40-års jubilæum. Det er vigtigt, for at revyen bliver ved med at være et samlende fællesskab for medicinere på tværs af årgange, at der bliver gjort noget for, at revyen opbygges bedst muligt. Da de bruger meget tid med hinanden i løbet af oktober, er det vigtigt, at der er plads til, at det ikke altid er en fest at lave revy.

”Det hårdeste er, hvor mange timer vi bruger her. Man bliver lidt nødt til at sætte resten af sit liv på pause i de her fem uger op til premieren, og det kan godt være lidt svært nogle gange,” fortæller Emil Krogh.

”Det hjælper virkelig, at alle er gode til at være søde og rummelige over for hinanden. Vi er gode ved hinanden og giver mange krammere, og det er også en vigtig del af revyånden,” siger Stine Bogetofte Thomasen.

Denne revyånd, som Stine nævner, er ifølge forpersonerne det fællesskab, der opstår i arbejdet med revyen.

”Revyånden er lidt det, der vokser ud af ingenting hvert år, når vi begynder. Det er måske lidt det frirum, der skal til, for at der kan opstå skøre og sjove ting,” siger Stine Bogetofte Thomasen, og Emil Krogh tilføjer:

”Revyånden er det underholdende, sjove og gakkede. Vi griner meget sammen, og det er også en del af det.”

Et show om magtuniverser og styreformer

Men hvad kan du egentlig se frem til at se i dette års Medicinerrevy? De to forpersoner er ikke vilde med at afsløre, hvad der skal ske på Hermans scene, og kigger tøvende på hinanden, men får alligevel sat følgende ord på:

”Det hedder 'Censurt show', som sætter rammen for det overordnede tema. Der foregår noget med magtuniverser og styreformer. Men man bliver næsten nødt til at komme ind og se det,” forklarer Emil Krogh og kigger på Stine Bogetofte Thomasen, der nikker let.

Heldigvis kan årets instruktørduo, Mads Naldal Christensen og Benedikt Hansen, løfte lidt mere af sløret for forestillingen. De lover med selvtillid, at dette års revy ikke alene vil være den sjoveste nogensinde, men også kan sætte tankerne i gang:

"Hvis man har lyst til at grine og tænke, skal man komme ind og se 'Censurt show'. Vi lover, at man vil blive godt rystet rundt i Tivolis manege."

Korrekturlæst af Charlotte Boel