Millionbevilling til ung AU-forsker: Vil blive klogere på vores forståelse af tid
Assyriologi- og litteraturforskeren Sophus Helle er en af de fire unge forskere fra AU, der skal ud i verden med Danmarks Frie Forskningsfonds internationaliseringsbevilling. For Sophus Helles vedkommende går turen til Princeton University i New Jersey, hvor han skal studere gamle eposser for at blive klogere på, hvordan vi forstår og forholder os til tid.
Assyriologi er studiet af Mellemøstens sprog og samfund. Københavns Universitet skriver, at studiet omfatter "tolkninger af Mesopotamiens historie, sprog, kulturer og samfundsforhold i oldtiden [...] på baggrund af de arkæologiske levn og tekster".
Kileskrift er kileformede tegn, som blev ridset ind i våde lertavler. Det er den første skriftform, vi kender til, og det tidligste eksempel stammer fra cirka år 3500 f.Kr.
Eposser er fortællende digte, som handler om helte og heltinders beretninger.
Gendigtning er det ord, som Sophus Helle foretrækker at bruge frem for 'oversættelse', når det drejer sig om hans arbejde med at genudgive gamle digte og eposser på dansk. Ifølge forskeren kan man nemlig ikke sætte lighedstegn mellem hans versioner og de oprindelige, fordi der ligger et stort fortolkningsarbejde i gendigtningen.
Kilder: Københavns Universitet og Den Danske Ordbog
Det ville være en underdrivelse at sige, at Sophus Helle interesserer sig for nicher. Selv kalder han sig 'historisk skralder', fordi han med sin forkærlighed for alt det glemte og oversete har dedikeret sin forskning til at sprede lys over emner, der interesserer ham og bliver forbigået af andre. Indtil videre har han to gendigtninger fra kileskrift til dansk på CV’et, og i skrivende stund arbejder han på en dansk gendigtning af det oldengelske helteepos Beowulf.
I øjeblikket foregår den unge forskers arbejde hos Freie Universität Berlin, men snart går turen over Atlanten, hvor han med en bevilling på 2,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond skal dykke ned i de fem eposser Gilgamesh, Mahabharata, Iliaden, Æneiden og Beowulf. Og da han møder, hvad der må være enhver forskers yndlingsspørgsmål, er svaret parat:
”Når jeg bliver spurgt, hvorfor jeg laver mine projekter, og hvad vi kan lære af dem, plejer jeg at hive fat i mit motto: Historien gør nutiden mærkelig. Vi vokser op i vores samfund og trænes til at tænke på en bestemt måde. Det interessante ved at være historiker er, at man ser på andre samfund og tænkemåder. De er ikke nødvendigvis bedre, men de er anderledes. Derfor kan historien udvide vores intellektuelle, kulturelle og sociale mulighedsrum og skabe perspektiv,” lyder det.
”Institutioner former vores tankegang”
International forskning er ifølge Sophus Helle centralt for at få adgang til den viden, det kræver at forske i oldtidens litteratur. Forskeren spøger med, at han da i teorien kunne have foretaget sine studier hjemme fra soveværelset over Zoom, men understreger, at det ikke ville kunne måle sig med den viden, han ser frem til at tilegne sig ved at have en fysisk dagligdag med sine nye kolleger på New Jerseys IVY League-universitet, Princeton.
”Institutioner former vores tænkning. Hvis et fag bliver præsenteret ud fra de samme bøger og teorier i to forskellige klasselokaler på to forskellige institutioner, er det ikke den samme oplevelse. Det samme gælder for forskningen, hvor vores akademiske virke bliver påvirket af de institutioner, vi er på. Og institutioner kan både være andre universiteter og andre fag,” forklarer forskeren.
Sophus Helle har en kandidatgrad i assyriologi fra Københavns Universitet og en ph.d. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Og den faglige kobling inviterer ifølge forskeren særligt til internationale samarbejder.
”Jeg er selv udvandret fra et meget snævert fag og kørt over til litteraturvidenskaben, som man på engelsk kalder comparative literature. Aspektet med sammenligning placerer mig helt naturligt mellem discipliner. Både fordi litteraturvidenskaben i sig selv er interdisciplinær, og fordi jeg selv arbejder på tværs af fag. Så jeg er helt afhængig af de her tværfaglige forskningssamarbejder. I dette projekt skal jeg blandt andet arbejde med Gilgamesh, som er min egen specialisering, og sammenligne det med en række andre eposser. Og det kan jeg kun, fordi jeg opholder mig på et sted, hvor der er eksperter i det,” lyder det fra forskeren, som kalder sin nye bevilling ”enormt generøs”.
Om bevillingen
- Danmarks Frie Forskningsfond sender igen i år en række unge forskere ud i internationale forskningsmiljøer med deres internationale postdoc-bevilling. I år er der i alt givet bevillinger for knap 24 millioner kroner fordelt på 13 projekter. Ud af de 13 projekter er fire af dem gået til unge forskere fra AU.
- Foruden Sophus Helle er de støttede AU-forskere Nis Langer Primdahl med hovedområde i 'Kommunikation og kultur', Anne Katrine Ravn med hovedområde i 'Natur og univers' og Jens Emil Sloth Grønbæk med hovedområde i 'Teknologi og produktion'.
- Læs mere om dette års bevillinger hos Danmarks Frie Forskningsfond.
Til forsvar for den glemte genre
Med projektet med titlen 'The Music of Time: Temporal Concepts in Ancient Epics' ønsker Sophus Helle at blive klogere på, hvordan vi forstår og forholder os til tid. Og hvordan man har gjort det helt tilbage til 2700 år før vores tidsregning, da Gilgamesh blev skrevet. Derfor har projektet to ben: eposser og tid.
”Jeg er meget optaget af eposser og synes, at det er en enormt skøn litterær form – og en meget overset form. Jeg har generelt en glæde for det oversete. Eposser bliver set ned på som tørre, lange og lidt kedelige både internt i litteraturhistorien og populært set, men jeg synes, at koblingen af det narrative og poetiske giver mulighed for at udforske nogle emner på en meget kompleks og interessant måde,” fortæller forskeren.
En accelereret tidsoplevelse
Projektets andet ben, tid, har vakt forskerens interesse af andre årsager. Her er det blandt andet klimakrisen, der har givet ham anledning til at overveje, hvordan vi i dag forstår tid.
”Jeg interesserer mig for tid, fordi vi lige nu lever i et historisk øjeblik, hvor tid bliver forhandlet på nye og spændende, men også ret frygtelige måder. Tager man klimakrisen som eksempel, er der en følelse af, at tidens gang er i stykker. De temporale rytmer, vi er vant til, foregår ikke, som de plejer. Vi er i en tid, hvor de ting, der plejer at gå langsomt, som geologi og meteorologi, pludselig går enormt hurtigt. Det giver en følelse af acceleration i vores oplevelse af tid, som gør det både svært og mærkeligt at se bare 30 år ud i fremtiden,” forklarer han.
Ikke et aktivistisk projekt
Selvom klimakrisen for Sophus Helle er et vigtigt og personligt anliggende, har han ingen ambitioner om at komme med løsninger herpå med sit projekt.
”Jeg har ingen illusion om, at mit projekt kommer til at gøre noget godt for klimakrisen. Det ville være absurd at tro. Men projektet er interessant for mig personligt, fordi jeg har en uhyggelig oplevelse af at leve i det her historiske øjeblik. Som så mange andre borgere tænker jeg meget på klima og tid. Jeg tænker nok mere på tid end andre, fordi jeg forsker i det, men jeg tror, at denne her oplevelse af den historiske fremdrift er noget, der fylder i manges bevidsthed,” siger han.
Forskeren ser desuden en iøjnefaldende kobling mellem heltene i de eposser, han forsker i, og nutidens klimademonstranter.
”Det at være en helt i et epos er en meget tidslig gerning. Noget af det, der karakteriserer helte, er, at de er mere investerede i fremtiden end i nutiden. De er villige til at opleve noget ubehageligt og få tæsk nu og her, fordi der er noget langsigtet, de gerne vil opnå. Og derfor synes jeg også, at klimademonstranter er helte. De er villige til at ofre deres tid, deres karriere og den slags for at skabe en bedre fremtid,” udtaler han.
Forskning og formidling i forening
Når projektets konklusioner ligger klar, står Sophus Helle på spring for at videreformidle dem. Han ser nemlig sig selv som formidler i lige så høj grad som forsker. Foruden forskningen og oversættelsesarbejdet dedikerer han nemlig også sin tid til at skrive forskningsformidling hos både Weekendavisen og Politiken Historie.
”Jeg har en interesse i at finde ting, som interesserer mig, og prøve at få andres øjne op for det. Både personligt og professionelt. Det er det, der gør mig glad – og nogle af mine bedste opdagelser som litteraturhistoriker har jeg gjort, mens jeg var ved at forklare noget til nogen,” afslutter han.
Korrekturæst af Charlotte Boel