Minister kritiserer AU-forskeres ulveopgørelse – og vælger nu at se bort fra den

Siden den første ulv i nyere tid luntede over grænsen fra Tyskland tilbage i 2012, har der været stor interesse for at vide, hvor stor bestanden af ulve er i Danmark. Siden 2018 har forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet med professor Peter Sunde i spidsen i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus stået for at overvåge bestanden af ulve i Danmark og rådgive myndighederne på området. 

Selvom Peter Sunde er blandt de første til at kalde ulven ”en samfundsmæssigt perifer sag”, har han af flere omgange kunnet konstatere, at ulven har stor, politisk bevågenhed og kan trække overskrifter i medierne. Alligevel spærrede han øjnene op, da hans opgørelse over ulvebestanden i Danmark for nyligt blev genstand for en siddende ministers kritik.

I Jyllands-Posten er minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) 16. september citeret for, at der bliver taget for meget hensyn til ulven, når eksperterne vurderer, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.

”Jeg synes, der har været for meget vægt på at forstå ulvens biologi og for lidt vægt på naboerne og fåreavlernes vilkår,” udtaler ministeren til avisen. 

I artiklen udtrykker ministeren også kritik af, at forskerne har ændret den metode, der danner baggrund for opgørelsen af antallet at ulve – og at han ”nærmest fik det overleveret i pressen, at man nu har ændret opgørelsesmetode hos DCE,” uden at han som minister har haft indflydelse på det.

Tager kritik alvorligt – men forstår den ikke

Peter Sunde tager kritikken alvorligt. Det mener han principielt, man som forsker og som universitet bør gøre, når man får kritik. 

”Uanset om kritikken er berettiget eller ej, bør den tages alvorligt, og man må bede den, der fremfører kritikken om at konkretisere den. Hvis kritikken er berettiget, må man tage den på sig og tage ved lære og eventuelt rette ind. Men selv hvis kritikken er uberettiget, er den alligevel alvorlig, fordi den kan underminere universitetets autoritet som upartisk forskningsinstitution og min autoritet som forsker,” siger han.

Adspurgt, hvordan han som forsker forholder sig til den konkrete kritik fra ministeren, svarer Peter Sunde:

”Vi forstår ikke kritikken.” 

”En siddende minister kritiserer vores faglige arbejde for ikke at have taget samfundsmæssige hensyn, han siger, det har været tendentiøst. Men præcis hvad der er substansen i kritikken, kan jeg ikke få greb på,” siger han og oplyser, at han ikke har fået yderligere uddybning af substansen fra ministeriet.

At forskerne i en bestandsopgørelse skal tage højde for fåreavlere og naboer, som ministeren udtalte til Jyllands-Posten, giver ingen mening, påpeger Peter Sunde: 

”Vi har fået en opgave og en klar instruks, hvis vi havde fraveget den, havde det været embedsforsømmelse. Vi laver biologiske analyser ud fra biologiske præmisser. De analyser kan politikerne så vælge at følge eller lade være – der går det fra at være faglig rådgivning til at blive politik. Det politiske skal vi som forskere ikke mene noget om, og politik skal holdes helt ude af biologiske analyser,” slår han fast.

Har oplyst om behovet for ny metode 

Når det gælder ministerens udmelding om ikke at være blevet bekendt med, at forskerne har ændret metode for optælling af ulve, melder Peter Sunde hus forbi. Forskerne meldte allerede i 2024 ud, at de så sig nødsaget til at ændre metode for optælling af ulve som følge af for få ressourcer til DNA-prøver set i forhold til den øgede ulvebestand, hvilket øger analysernes usikkerhed. Det fremgik også af det seneste notat, som forskerne har sendt til ministeriet og offentliggjort 21. marts i år.

”Selvfølgelig er det også blevet løbende kommunikeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (under Ministeriet for Grøn Trepart, red.), da der i overvågningskontrakten er en mulighed for at udvide antallet af DNA-prøver efter behov, hvilket vi jo har påpeget, at vi mente, der var behov for.”

Peter Sunde fortæller videre, at han 7. maj har givet ministeren og en stor del af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg en redegørelse for opgørelsesmetoden. Dette bekræftes af en orientering ministeren sendte til Miljø- og Fødevareudvalget 12. maj. 

Ønsker ministeren, at forskerne går tilbage til den gamle metode, vil det være muligt, siger Peter Sunde, under forudsætning af, at ulveovervågningen tilføres flere ressourcer til at gennemføre det nødvendige antal DNA-analyser. 

Minister går imod forskernes rådgivning  

Antallet af ulve i Danmark er politisk interessant, fordi ministeren for Grøn Trepart i denne uge har rapporteret ulvens bevaringsstatus til EU-Kommissionen. Ulvens bevaringsstatus har betydning for muligheden for at regulere ulvebestanden – altså at indføre jagt på ulve. En arts bevaringsstatus afgøres på baggrund af dens udbredelse, bestandsstørrelse, levesteder og fremtidsudsigter. DCE estimerer med den nye metode den danske ulvebestand til at bestå af 42 individer, mens den i 2023 blev opgjort til 56 på baggrund af den gamle metode. 

Omnibus har spurgt ministeren, hvorfor han ikke finder, at en metode, der anvendes bredt både nationalt og internationalt til at opgøre bestande af dyrearter, herunder ulvebestanden i flere europæiske lande, ikke kan anvendes, når det gælder opgørelsen af den danske ulvebestand. Til det svarer ministeren i et skriftligt svar:

”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har peget på, at der vil være behov for mere præcise data, når man ønsker en forvaltning af ulve i Danmark. Med den kommende optællingsmetode og model for ulvebestanden finder vi ud af, hvor mange ulve vi har, og hvor mange der er plads til. Det kommer til at give os et bedre grundlag for at regulere ulven – hurtigst muligt.”

Men ifølge DR har ministeren onsdag rapporteret til EU-Kommissionen, at ulvebestanden i Danmark er ’ukendt’ og underkender dermed DCE-forskernes opgørelse. Over for DR efterlyser ministeren et ”fagligt, sagligt grundlag at stå på” og en bestandsmodel, der kan simulere bestanden under forskellige forudsætninger. 

Det har fået Enhedslistens klima-, miljø-, natur- og transportordfører Leila Stockmarr til at bede ministeren redegøre for, ”i hvilke tilfælde myndighederne har valgt ikke at følge den faglige vurdering og/eller anbefaling fra DCE eller andre myndighedsbetjenere i forhold til at indberette bevaringsstatus for beskyttede arter og naturtyper efter habitatdirektivet?”.  

Ved at ændre ulvebestanden til ukendt opnår ministeren også, at ulvens bevaringsstatus i Vestjylland – og dermed muligheden for at regulere den – går fra at være ’stærkt ugunstig’ til at være ’gunstig’.  

Men uanset, om man benytter den nye eller den gamle opgørelsesmetode, er man langt fra den grænse på 100 individer, som DCE tidligere har vurderet som en mulig grænse for, hvornår ulvebestanden kan reguleres, understreger Peter Sunde. 

Universitetet må på banen

Peter Sunde har over for flere medier kommenteret på ministerens kritik. Men han så også gerne, at universitetet markerede sig i denne og andre sager, hvor universitetets forskning og rådgivning underkastes kritik i offentligheden. 

”Vi har jo set i flere sammenhænge, at universitet får kritik for at være tendentiøs. Det er vigtigt, at universitetet som forskningsinstitution stiller krav om, at kritikken konkretiseres, så man kan afgøre, om der er substans i kritikken eller ej – også så det ikke over for offentligheden ser ud til, at universitetet fører værdipolitik.” 

Selv vedstår Peter Sunde at være pikeret over kritikken, som anfægter hans faglighed som forsker. 

”Men jeg er jo bare en padde på gulvet, men kritik som denne kan være ødelæggende for universitetets renommé,” siger han. 

DCE-direktør: uforstående over for ministerkritik

Maria Sommer Holtze er direktør ved DCE og er ligesom Peter Sunde uforstående over for den kritik, som DCEs opgørelse over ulvebestanden har fået fra ministerside. Hun har talt med flere journalister om sagen og er citeret i Jyllands-Posten og har givet et skriftligt svar til Radio IIII. 

”Vi har kun fået ministerens kritik i den konkrete sag om opgørelse af ulvebestanden via pressen. Tilsyneladende går kritikken på, at vi skal lægge vægt på naboer og fåreavleres vilkår, når vi opgør ulvebestanden, men det har ikke været en del af vores opgave. Vi går dog gerne i dialog med ministeriet, hvis der er nye opgaver, de gerne vil have os til at løse,” siger Maria Sommer Holtze. 

Adspurgt, hvilken tilgang hun har haft i sin håndtering af sagen i pressen, svarer Maria Sommer Holtze:

”Det har været afgørende for min tilgang, at det er svært at gennemskue, hvad ministeren konkret kritiserer. Hvis vi skal gøre tingene på en anden måde, har vi brug for at have en dialog med ministeriet, hvor de konkretiserer, hvad vi skal gøre anderledes,” siger hun og tilføjer, at det altid er en konkret vurdering, hvordan DCE vælger at reagere på kritik, men at svaret altid vil være fagligt.  

”Vores arbejde er at være biologer, ikke at være politikere. Det er vores råderum,” siger hun.

Prodekan: Vi ønsker ikke, at forskningsrådgivningen politiseres

Ole Hertel, der er prodekan for forskningsbaseret myndighedsrådgivning og erhvervssamarbejde ved fakultetet Technical Sciences forklarer, at fakultetets forskere blandt andet rådgiver myndigheder på en række områder, som har stor, politiske bevågenhed, og hvor der for eksempel kan være konflikt mellem naturinteresser og erhverv. 

”Vi oplever nogle gange, at der kommer kritik fra politisk side eller fra private organisationer – også i form af meget personlig forfølgelse af enkelte forskere,” siger han. 

Han ønsker ikke at kommentere direkte på den aktuelle sag om ulveoptællingen, som håndteres i regi af DCE. Men han fortæller, at fakultetet – når sådanne konflikter opstår – generelt har fokus på, dels at støtte og beskytte den enkelte forsker, dels at værne om universitetet renommé. 

”Når vi får offentlig kritik, som i dette tilfælde med ulveovervågningen, har vi en praksis, hvor vi i dialog med forsker, ledelse og kommunikationsfolk beslutter, hvordan sagen håndteres bedst. Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvem der involveres i håndteringen. Fra ledelsens side har vi flere gange været ude at forsvare vores medarbejdere ved at understrege, at et rådgivningsprodukt, som de leverer, er uvildig, forskningsbaseret rådgivning, og ikke en personlig holdning,” siger Ole Hertel og tilføjer, at fakultetet typisk svarer på kritik ved at lade en institutleder eller en centerdirektør udtale sig.

I forhold til at værne om universitetets renommé, udgør AU’s ISO-certificerede kvalitetssikringssystem den bedste beskyttelse, mener Ole Hertel. Systemet skal sikre kvalitet og transparens i hele processen frem til levering af en ydelse.

Men det kan forekomme som en noget defensiv tilgang. Hvorfor ikke gå mere offensivt ud som institution og gå i rette med uberettiget kritik, for eksempel i debatindlæg eller mediebidrag? For det slider vel også på institutionens renommé over tid, hvis AU fra tid til anden får kritik, uden at institutionen tydeligt går i rette med den?

”Vi har en faglig og saglig tilgang og ønsker ikke, at forskningsrådgivningen politiseres.  Og vi forsøger at være mere proaktive, for eksempel ved at vi tager sager op, som vi forventer vil give offentlig debat. Vi har blandt andet arrangeret online presseseancer om aktuelle emner og udarbejdet explainere, hvor vi i et enkelt sprog forklarer vanskelige faglige problemstillinger. Men vi ser hele tiden på, hvordan det kan blive bedre, så vi kan synliggøre over for befolkningen, at det er det faglige og saglige, vi står på,” siger Ole Hertel.

Opdateret 10.10.25, kl. 17.30 med kommentar fra minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S).

Opdateret 13.10.25 kl. 14.30 med korrektion. Det fremgik tidligere, at det seneste notat blev sendt til ministeriet 11 dage inden, det blev offentliggjort 1. april. Peter Sunde oplyser: “Efter at artiklen er blevet offentliggjort, har kolleger gjort mig opmærksom på, at jeg fejlagtigt har angivet datoen for offentliggørelsen af notatet til den 1. april 2025. Notatet blev offentliggjort samme dag som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtog den endelige version, nemlig den 21. marts. Dette er en misforståelse fra min side, som skyldes at DCE og Naturhistorisk Museum Aarhus først offentliggjorde en nyhed om notatet 1. april.”