Morgenstund har rågeskrig i mund
Beboerne på Parkkollegie 2 og 3 er forsat plaget af larm fra rågekolonien i egetræerne i Universitetsparken. Aarhus Universitet har ellers i foråret forsøgt at regulere rågebestanden, men efter reguleringsperiodens ophør forstyrrer rågekolonien stadig beboerne, og det er kritisk her i eksamensperioden.
Her kan du høre en optagelse af rågeskrig kl. 5 om morgenen foran Parkkollegium 2.
Tidligere denne måned kunne Omnibus berette om regulering af rågeunger i Universitetsparken, da en rågekoloni hen over foråret har slået sig ned i egetræerne på toppen af amfiscenen.
Grundet larmen fra rågernes skrig, gav Naturstyrelsen tilladelse til at regulere rågeungerne i kolonien. AU vurderede nemlig larmen fra de sorte fugle til at være sundhedsskadelig.
Jæger skal bekæmpe rågekoloni i Universitetsparken
Reguleringsperioden sluttede den 15. juni, men inden da vurderede teamleder for gartnerafdelingen på AU, Stefan Boldsen Hansen, at ungerne enten var blevet reguleret eller var fløjet fra reden.
Men det lader til, at rågekolonien stadig lever efter rapperen Gillis princip om at gå sent i seng og stå tidligt op.
Flere beboere på de to kollegier beretter fortsat om generende larm fra rågekolonien efter reguleringsperiodens ophør.
Gruppeterapi i fælleskøkkenet
Da Omnibus efter reguleringsperiodens ophør rakte ud til beboerne på Parkkollegium 2 og 3 for at gøre status på rågekoloniens larm, blev indbakken mildt sagt bombarderet.
I fælleskøkkenet på anden sal på kollegium 3, mindede eftermiddagsstemningen rundt om bordet mest af alt om en session gruppeterapi.
”Jeg har slet ikke lagt mærke til, at det skulle være blevet bedre efter reguleringen,” siger beboer Mads Vilman.
”Jeg føler, det er helt det samme, om ikke værre. Jeg vågner stadig om natten,” supplerer Liv Hunnekleiv, der bor på samme gang.
”Jeg flytter om på den anden side ad gangen på grund af larm fra råger og vejen,” siger hun.
”Altandøren står på klem, hvilket er nødvendigt her om sommeren, fordi der bliver så varmt inde på værelset,” siger Mads Vilman.
”Men så vågner jeg jo bare hver morgen kl. 5 eller 6 af rågerne,” siger han.
”Det er lidt problematisk om sommeren, når man ikke kan sove med åben dør eller vindue. Morgensolen er jo ret varm,” udtaler en anden beboer, Augusta Banke Føhns.
”Rågerne er et meget omdiskuteret emne her på gangen,” siger Mads Vilman.
Køkkenets beboere har set jægeren, Stefan Boldsen Hansen, i aktion med sin salonriffel og orange høreværn.
”Jeg har set nogle råger dø,” siger Augusta Banke Føhns.
Er der nogen af jer, der har overvejet ørepropper eller en gulvventilator?
Kollegianerne i køkkenet ryster alle på hovedet.
”Det kan være, at vi skal til at gøre det,” siger August Banke Føhns.
Men ørepropper er ikke nok, fortæller Apolonia Knach fra kollegium 2, som ligeledes fortsat døjer med rågeskrig i de tidlige morgentimer.
”Jeg vågner som regel klokken fem eller seks om morgenen. I nat var der dog en råge, der larmede klokken halv fire, så der vågnede jeg også,” siger hun.
”Jeg synes, at reguleringen hjalp lidt i starten, men det er kommet tilbage nu,” siger Apolonia Knach, der til dagligt læser psykologi.
”Jeg bliver nødt til at sove med lukket vindue. Jeg har prøvet ørepropper, men det er ikke nok,” siger hun.
”Jeg kan ikke engang sidde udenfor og tale i telefon, fordi det larmer så meget nogle gange,” fortæller hun.
Beboer på kollegium 2, Cecilie Brinch Ottsen, er også vågen hver morgen klokken fem i selskab med Apolonia Knach, dele af kollegium 3 og, selvfølgelig, rågekolonien.
”Det forstyrrer min søvn, fordi jeg vågner ofte ved en fem-seks-tiden og har svært ved at falde i søvn igen bagefter,” fortæller hun.
”Det har især været kritisk her i eksamensperioden, hvilket gør, at jeg ikke kan have altandøren åben,” siger hun
Rågejæger: Mulighederne er begrænsede
Der er ikke blevet reguleret flere rågeunger, siden Omnibus talte med teamleder for Gartnerafdelingen, Stefan Boldsen Hansen.
Det blev derfor til 17 regulerede rågeunger i denne reguleringsperiode.
Og der er ikke meget mere, der kan gøres, siger Stefan Boldsen Hansen.
”Rågen er en fredet fugl, og derfor kan man hverken sende raketter op, klatre op i træerne eller gøre andre tiltag, som kan få dem til at flytte fra området, det er begrænset, hvad vi må jf. lov,” siger han.
”De studerende kan formentlig heller ikke gøre ret meget,” siger han.
Daglig leder for Parkkollegierne, Anette W. Andersen, udtrykker at Parkkollegiernes administration også er kommet til kort i forhold til muligheder for at få rågerne til at tie.
”Vi administrerer bygningerne, så vores beføjelser går kun til soklen og ikke parken. Parkområdet ejes af Bygningsstyrelsen,” siger hun.
”Det er begrænset, hvad vi kan gøre,” siger hun og tilføjer:
”Jeg forstår godt, at det er træls for beboerne. Rågeskrig er da møgirriterende,” siger hun.
Rågejægeren Stefan Boldsen Hansen understreger, at det kun er rågeungerne, der er enten er blevet reguleret eller er fløjet fra reden.
”I rågekolonien holder råger til – unge som gamle,” siger han.
Derfor kan beboerne stadig opleve larm, selvom der er blevet reguleret rågeunger i foråret.
Eksamensperioden er så småt gået på hæld. En pæn portion af beboerne på Parkkollegie 2 og 3 har højst sandsynligt udskiftet rågeskrig med et endnu mere ekstremt lydlandskab på Roskilde Festival denne uge.
Da hverken rågejægeren, administrationen på Parkkollegierne eller beboerne har overvejet at gå i dialog med rågekolonien om en eventuel fredsaftale, kan resten af sommerferien derfor med fordel bruges til at komme på kreative ideer til at komme den sundhedsskadelige larm til livs – eller til at lære at sameksistere med rågerne, inden et nyt semester kræver en udhvilet hjerne.
Og ellers må beboerne fortsat ty til gruppeterapi i kollegiekøkkenerne og finde trøst i, at beboeren på naboværelset måske har haft en endnu værre nattesøvn.