Når man har sagt @...
Mange ansatte på universitetet skulle have haft nye mailadresser, og udskiftningen skulle have taget sin begyndelse mandag 7. oktober. Men så fór en lektor i blækhuset for at skrive til rektor. Og efter at have undersøgt sagen ændrede rektor beslutning i sidste time, fordi han måtte give lektoren ret i hans synspunkt.
En ph.d.-studerende i lektor Henrik Helligsø Jensens forskningsgruppe kom en dag først i september ind på sin vejleders kontor. Han var træt af, at han skulle have ny mailadresse, fordi det ville forhindre ham i at komme ind i nogle databaser, som han skulle bruge i sit arbejde, da adgangen var bundet op på hans nuværende mailkonto. Sammen opsøgte de to derfor sekretariatsleder Jens Wejlby Clausen for at få en forklaring på beslutningen.
Sekretariatsleder forklarer
Da Henrik Helligsø Jensen kort efter kom tilbage til sit kontor fra institutsekretariatet, satte han sig fluks til sin computer. Sekretariatslederen havde efter bedste evne forsøgt at forklare lektoren om en beslutning, som universitetsledelsen havde truffet et par år tidligere. Universitetsledelsens beslutning havde nemlig den konsekvens, at mange ansatte inden længe ville blive tvunget til at ændre det navn, som de hidtil havde brugt foran @’et i deres mailadresse.
Jens Wejlby Clausen havde mildt ironisk sluttet sin forklaring til den efterhånden ret eksalterede Henrik Helligsø Jensen ved at sige: ”Så du kan bare tage det roligt, for turen kommer også til dig. Vi er mange, der skal have nye mailadresser.”
Lektor skriver protest
”En proces er gået i gang med at ændre vores e-mailadresser (…),” skrev Henrik Helligsø Jensen som indledning på en kort protestskrivelse. Han fortsatte:
”Dette føles som et indgreb i vores psykiske arbejdsmiljø, da det rører ved vores identitetsfølelse og det navn, vi har været kendt ved i efterhånden mange år.”
Lektor på turné
Da det sidste punktum var sat, printede Henrik Helligsø Jensen protestskrivelsen og begav sig ud på en turné til samtlige af Institut for Kemis lokaliteter i Universitetsparken i Aarhus. Han ville have sine videnskabelige kollegers underskrifter på protestskrivelsen. Nogle var ude at rejse, men de kolleger, som Henrik Helligsø Jensen traf, skrev under med det samme, og lektoren fik på kort tid underskrifter fra 30 ud af de i alt 34 fastansatte forskere på instituttet.
Lektor skriver til rektor
Henrik Helligsø Jensen var tilfreds med resultatet, da han satte sig til at skrive en mail onsdag 11. september.
”Kære Brian, Niels Christian og Ib” lød indledningen på mailen, som lektoren skrev til henholdsvis rektor, dekan og institutleder. Lektoren skrev blandt andet videre:
”Nogle (…) er begyndt at få nedlagt deres e-mailkonto på Institut for Kemi (IfK), og det er blevet klart for mig, at vi alle står for skud (…). Vedhæftede liste af underskrifter vidner om en voldsom utilfredshed med den kommende ændring af vore e-mailadresser. Mange føler dette som chikane, og vi ser det som en meget stor ’sten i skoen’ samt et uforståeligt og unødvendigt dekret ovenfra.”
Rektor læser mail
Rektor Brian Bech Nielsen læste mailen fra lektor Henrik Helligsø Jensen.
”Mon han har en pointe?” funderede rektor og satte sig for at undersøge sagen ved at tale med universitetsdirektør Jørgen Jørgensen og vicedirektør for AU IT Flemming Bøge. Rektor hørte ikke nogen argumenter, som overbeviste ham om nødvendigheden af at fastholde universitetsledelsens beslutning. Derfor besluttede han i samråd med universitetsledelsen at ændre den, da han ikke så nogen grund til at genere de ansatte, når han ikke fandt gode argumenter for det.
Rektor skriver til lektor
Kort tid efter modtog lektor Henrik Helligsø Jensen en imødekommende mail fra rektor Brian Bech Nielsen. Rektor udtrykte forståelse for lektorens synspunkter, og lektoren kunne på indholdet af mailen forstå, at rektor ville ændre beslutningen.
Henrik Helligsø Jensen var glad. Mange af kollegerne havde sagt, at de gerne skrev under på protestskrivelsen, men at de bestemt ikke regnede med, at det ville få effekt på beslutningen.
Selv havde han heller ikke ventet sig det store, så han var mere end positivt overrasket over, at en lektor, der gik i svingninger på sin pind i Universitetsparken, kunne påvirke rektor til at ændre beslutning i en sag.
FAKTA
Læs mere om konsekvenserne af universitetsledelsens ændrede beslutning: