Sproget, som vikingerne talte, kaldet norrønt – eller oldnordisk – kan være på vej ud i glemslen i Danmark.

Det frygter underviser i valgfaget norrønt sprog på AU, Karen Bek-Pedersen, der i september fik meddelelsen om, at valgfaget lukker, når det nuværende hold i januar 2023 har været til eksamen.

”Vi kommer til at se latterlige ud i Danmark, fordi vi er det eneste nordisktalende land, hvor man ikke underviser i det. Du kan også læse norrønt sprog i Tyskland, Østrig, Storbritannien og USA, og jeg har hørt, der er steder i Sydamerika, hvor du kan læse det. Du kan læse det i New Zealand,” siger Karen Bek-Pedersen.

Hun er ansat i en tidsbegrænset stilling som den eneste underviser i norrønt sprog på AU, men hendes primære job er hendes virksomhed Salix Lingua, hvor hun arbejder med tekstredigering.

Beslutningen om at nedlægge valgfaget på religionsvidenskab skyldes ifølge Arts-dekan Johnny Laursen og institutleder Andreas Roepstorff fra Institut for Kultur og Samfund den økonomiske situation, der lægger et tungt økonomisk pres på hele universitetet og ikke mindst Arts, der igennem en årrække har været hårdt presset økonomisk. Sparekravene skyldes en blanding af udflytningsreformens konsekvenser, et lavere optag af studerende i 2022 og de stigende energipriser.

Norrønt giver adgang til den danske historie

Faget, der strækker sig over to semestre, skal give de studerende på religionsvidenskab forståelse for det oprindelige sprog og evnerne til at oversætte kildernes tekster til dansk. Faget hed tidligere oldnordisk, men skiftede navn til det mere præcise norrønt. Sproget er i realiteten oldislandsk.

”Vi skal kunne forstå norrønt for at få adgang til den del af dansk historie (vikingetiden, red.). Og i den fælles nordiske mytologi er der kilder, som er nedskrevet i Island, og det er de vigtigste, vi har til nordisk mytologi. På den måde er norrønt jo et vigtigt sprog, i forhold til at vi fortsat kan vedligeholde det niveau af forskning, vi har i de her gamle tekster,” siger hun.

”Jeg er blevet mødt af journalister, der har spurgt: Jamen, har vi ikke snart læst de her tekster? Kan der stå mere i dem, vi ikke har opdaget? Og ja, det kan der godt. Det svarer til at sige, at H.C. Andersen skrev et begrænset antal eventyr, så har vi ikke snart læst dem,” siger hun for at understrege sin pointe. 

KU tilbyder norrønt i mindre skala

På Københavns Universitet er norrønt en del af et valgfag på ét semester, hvor det er et af fire middelaldersprog, som de studerende bliver præsenteret for ifølge Karen Bek-Pedersen. Men AU er det sidste sted i Danmark, der tilbyder en så fokuseret undervisning i sproget, at det for eksempel giver de studerende adgang til at forstå de oprindelige tekster om historiske danske konger som Harald Blåtand og Svend Tveskæg.

”Det vil ikke blive fjernet fuldstændigt, men det vil have en meget lille tilstedeværelse og ikke i en skala, der kan bruges til at udvikle forskning. Jeg vil umiddelbart skyde på, at det, der er foregået på AU, repræsenterer 90 procent af den samlede danske undervisning i norrønt sprog,” siger Karen Bek-Pedersen.

Undervisers kontrakt udløber

Hun er dybt ærgerlig over, at det er økonomiske hensyn, der får faget til at udgå i 2023.

”Det er bare enormt trist, at det er pengene, der dikterer sådan noget her, og at der ikke er blik for, hvad der egentlig bliver ramt, og hvilke konsekvenser det har. Det, at det er overladt 100 procent til én institutleder på et universitet, er måske en forkert prioritering nationalt, når det er et fag, der har den grad af national interesse,” siger Karen Bek-Pedersen.

Karen Bek-Pedersen er som nævnt ansat i en tidsbegrænset stilling, og fjernelsen af norrønt sprog i 2023 falder sammen med, at hendes nuværende kontrakt udløber i januar næste år.

Hun kan derfor heller ikke lade være med at spekulere på, om kontraktens udløb er grunden til, at instituttet har set sit snit til at fjerne faget nu.

Hun understreger dog, at hun har en god dialog med Arts-dekan Johnny Laursen og institutleder på Kultur og Samfund, Andreas Roepstorff, som står bag beslutningen.

Institutleder: Vi lukker ikke norrønt – det vender sandsynligvis tilbage i 2024

I institutledelsen ser man noget mere roligt på sin beslutning end underviser Karen Bek-Pedersen. Norrønt bliver ikke fjernet fra AU, understreger institutleder Andreas Roepstorff, da han bliver forholdt Karen Bek-Pedersens opråb. Valgfaget vender højst sandsynligt tilbage i 2024, forklarer institutlederen.

Religionsvidenskab på AU har i alt fem sproglige valgfag – græsk, latin, hebraisk, arabisk og norrønt – og næste år udbydes kun to af dem. Det skyldes en prioritering fra ledelsen, fordi optaget af studerende på religionsvidenskab i år faldt fra 43 til 34.

"Vi har færre studerende på religionsvidenskab, så derfor skærer vi antallet af valgmuligheder ned. Og det gør, at til næste år kommer vi ikke til at udbyde norrønt, men det betyder ikke, at vi ikke fremover kommer til at udbyde det. Vi planlægger at udbyde det igen formodentlig fra 2024. Så det er ikke sådan en eksistentiel beslutning på vegne af norrønt," siger Andreas Roepstorff.

Han kan dog ikke med sikkerhed sige, om norrønt vender tilbage i 2024, eller om det først bliver senere. De fem sproglige valgfag indgår i en rotation, der kan ændre sig år til år, og derfor kan det også være nogle af de andre sproglige valgfag, der får pladsen.

”Hvis vi skulle udbyde norrønt hvert eneste år, og vi kun har to valgfag, så skulle de fire andre deles om den anden plads. Og i forhold til religionsvidenskab er det nok lidt voldsomt at sige, at norrønt er lige så vigtigt som latin, græsk, hebraisk og arabisk til sammen. Og det er jo den studieordning, jeg skal forholde mig til,” siger han.

Spørger man til, hvorfor det lige er norrønt, der udgår i 2023, kalder Andreas Roepstorff beslutningen for mere eller mindre ”tilfældig”. Men med til historien hører, at der er indført et midlertidigt ansættelsesstop på AU, der betyder, at AU ikke kan indgå nye ansættelseskontrakter – med få undtagelser – i resten af 2022.

”Ja, det er en del af grunden til, at det er lige præcis norrønt, fordi vi ikke har en underviser på det i 2023,” siger Andreas Roepstorff.

Ikke hul igennem til politikere

Norrønt sprog er et lille valgfag med typisk cirka 15 studerende på holdet. Ifølge Karen Bek-Pedersen er det således også ganske billigt at drive. Hun skyder på, det koster 50.000 kroner om året at holde valgfaget i live. Det beløb vil Andreas Roepstorff ikke forholde sig til.

Fagets størrelse har fået underviseren til at spekulere i, om man kan finansiere faget ad andre veje end gennem AU’s budget. Hun vil gerne råbe politikerne op, men det er svært midt i en valgkamp.

Det ses i uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersens (S) svar fra 4. oktober på to folketingspørgsmål stillet af Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen. DF-politikeren vil blandt andet høre, om ministeren mener, ”at vi i Danmark har en særlig forpligtelse til at bevare kendskab til og kundskaber i oldnordisk på universiteterne?”

Det er der dog ikke nogen grund til at svare på nu, lyder det fra ministeren:

”Da der er udskrevet valg til Folketinget, finder jeg det rigtigst at være tilbageholdende med som minister at besvare folketingsspørgsmål om min politiske holdning. Jeg finder i overensstemmelse hermed, at det er rigtigt ikke at besvare spørgsmålet”, skriver Jesper Petersen.

Dekan: Politikerne har et ansvar

Arts-dekan Johnny Laursen fastslår, at han ikke blander sig i beslutninger om de enkelte fag på institutterne, men han forklarer, at Arts som helhed er hårdt presset.

Johnny Laursen retter også projektøren mod politikerne. Han mener, deres indgreb har været med til at presse universitetets økonomi, og at de derfor også har et ansvar.

Ud over inflationen og det faldende antal studerende fremhæver han nemlig udflytningsreformen, der bestemt ikke gør noget godt for de små fagligheder.

”Dengang dimensioneringen blev indført i 2015, besluttede vi, at vi ønskede at fastholde og konsolidere de mange små fagligheder, som vi havde, mens der blev lukket fag på mange andre universiteter omkring os. Og dermed påtog vi os et nationalt ansvar, som er ressourcemæssigt tungt,” siger han.

Og det er mere presset nu?

”Ja, der er kommet nye belastninger til. Den største belastning er regeringens udflytningsplan,” siger dekanen.

Derfor er det heller ikke rimeligt udelukkende at rette kritikken mod instituttet, mener han. 

”Det er en helt normal driftsbeslutning. Der er et valgfag, man beslutter ikke at oprette. Det foregår jo hele tiden, at man siger, det valgfag har vi ikke i år. Så jeg synes, det er uretfærdigt over for instituttet, at man sætter det ind i en sammenhæng som et nationalt ansvar,” siger Johnny Laursen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.