Nak & Æd en rågeunge - AU-edition
Stefan Boldsen Hansen, der er teamleder i AU’s gartnerafdeling, har i de tidlige morgentimer iført sig høreværn og salonriffel med lyddæmper for at befri Universitetsparkens menneskelige beboere fra sundhedsskadelige rågeskrig. Og ja, han både nakker og æder rågeungerne.
En (alt for) tidlig onsdag morgen møder Omnibus teamleder for gartnerafdelingen, Stefan Boldsen Hansen, mens han skæver op i trækronerne på de store egetræer oven for amfiscenen i Universitetsparken.
Her har en rågekoloni slået sig ned i det tidlige forår.
Rågerne og deres unger residerer lige over for Parkollegium 2 og 3, hvor beboerne for tiden ikke behøver at sætte vækkeuret. Rågerne går, ligesom rapperen Gilli, sent i seng og står tilmed tidligt op.
Rågernes larm er til stor gene for beboerne på Parkkollegierne, faktisk i en grad, så det anses som værende sundhedsskadeligt. Men rågen er fredet i Danmark, hvorfor det har krævet en tilladelse fra Naturstyrelsen at få lov at regulere bestanden af råger i parken. Den tilladelse har styrelsen givet, dog er det kun rågeungerne, der står for skud i trækronerne. Voksne råger må som følge af fredningen nemlig aldrig reguleres, fortæller Stefan Boldsen Hansen.
Har du på din løbetur i de tidlige morgentimer (så du kan blære dig på Strava) spottet en mand i fuld Fjällräven med riffel og høreværn, er der ingen grund til panik. Det er såmænd bare Stefan Boldsen Hansen, der er teamleder i AU’s gartnerafdeling, og som har fået til opgave at regulere rågeungerne. Og ja, at regulere er det fine ord for at nakke.
”Det er med lyddæmper. Ikke sådan en James Bond-lyddæmper, men det giver heller ikke et kæmpe brag,” siger han.
”Sådan her,” siger han og klapper bestemt i hænderne.
En beliggenhed 5 for råger
Rågerne har ifølge teamleder og rågejæger Stefan Boldsen Hansen skudt papegøjen i forhold til beliggenheden af deres koloni.
”Universitetsparken er et perfekt sted for råger. Der er høje fuldkronede træer og masser af larver, biller og orme, de kan spise,” siger Stefan Boldsen Hansen.
Der er i skrivende stund cirka 12 måneders ventetid til et værelse på Parkkollegierne. Måske har rågerne fundet et hul i systemet?
Parken er muligvis perfekt for råger, men råger er naboen fra helvede for parkens menneskelige beboere
”Larm fra råger kan simpelthen medføre sygdom og stress hos mennesker,” siger Stefan Boldsen Hansen, som hele maj har gjort sit for at gøre indhug i kolonien.
”Der er blevet skudt 17 rågeunger, og der var 25 reder, da vi startede,” siger han.
”Man plejer som regel at regne med, at der er tre unger per rede, så nogle af rederne har ikke haft unger, ” fortæller Stefan Boldsen Hansen.
Rågeregulering er ikke noget nyt fænomen. Stefan Boldsen Hansen fortæller, at der hvert år reguleres omtrent 1.000 rågeunger i Aarhus Kommune.
Nak og æd
Hvad sker der så med rågeungerne fra Universitetsparken, tænker du måske.
”De smager fantastisk,” siger Stefan Boldsen Hansen.
Han spiser dem nemlig. Dog skal der mange til at lave et fyldestgørende måltid, da brystet fra rågeungerne er relativt lille.
Denne onsdag morgen er der dog ikke patroner i riflen.
”Der er som sagt blevet reguleret 17 rågeunger, og de voksne er sluppet med skrækken,” siger Stefan Boldsen Hansen.
”Det stresser dem nok, at vi bare går hernede og snakker,” siger han.
Om det giver carte blanche for beboerne på Parkkollegierne til at fyre op for havefesterne i rågereguleringens tegn, er op til fortolkning.
Fra 15. juni må Stefan Boldsen Hansen dog igen besøge et supermarked for at skaffe sin aftensmad, for her slutter rågereguleringen.
Men indtil da, må beboerne på Parkkollegierne lukke altandøren og håbe på, at rågen bliver stresset, før de selv gør.
