Ny debatrække vil undersøge videnskabens rolle i samfundet – uden at det støver

Som noget nyt vil Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet i samarbejde med studerende afholde events, hvor samtalen om videnskabens muligheder og udfordringer i det moderne samfund er i front. Første af flere arrangementer løber af stablen denne torsdag, hvor spørgsmålet er, om videnskab er et synspunkt.

Foto: Colourbox

Hvor stor en rolle spiller synspunkter i videnskaben? Er det skadeligt eller gavnligt for videnskabens troværdighed, at den brede befolkning får indsigt i uenigheder og minoritetsssynspunkter blandt forskere? Bør forskere indgå i dialog og debat med lægfolk, der affejer den videnskabelige konsensus? 

De spørgsmål er ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor i Videnskabsstudier på Institut for Matematik, omdrejningspunktet for Center for Videnskabsstudiers arrangement på torsdag, der bliver det første af flere i deres nye format Perspektiver på Videnskaben. Formatet er ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen til for at skabe større bevidsthed og interesse for videnskabsteori og -historie blandt studerende i mere åbne og afslappede rammer:

”Ønsket er at prøve at skabe en samtale eller debat om, hvad videnskab er, og hvordan det bliver brugt i vores samfund. Og så ville vi gerne gøre det på en mere inddragende og diskussionsorienteret måde end den klassiske forelæsning. Så vi har valgt et caféformat for at skabe et mere uformelt rum for dem, der deltager, ” siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

'Perspektiver på Videnskaben'

Perspektiver på Videnskaben er Center for Videnskabsstudiers nye format, der inviterer alle interesserede til debat om videnskab, teknologi og samfund.

Formatet vil være organiseret som en paneldebat med tre panelister med en særlig forskningsbaseret viden omkring det debatterede emne.

Alle er velkomne, og publikum vil undervejs have mulighed for at interagere med paneldeltagerne og stille dem spørgsmål.

Torsdag 20. april kl. 16:30 afholder de deres første arrangement under temaet Videnskaben er ikke et synspunkt, eller er den?.

Her kan du møde:

Link til Facebook begivenhed: https://www.facebook.com/events/770128841302548

Læs mere om det nye initiativ på Center for Videnskabsteoris hjemmeside.

Studerende vil vide mere om videnskab

Initiativet er skabt som følge af en tid, hvor den moderne videnskab står over for et paradoks. På den ene side lever vi ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen i en tid, hvor misinformation og falske nyheder spredes med lysets hastighed. På den anden side er kritik af og skepsis overfor eksisterende viden også samtidigt en afgørende drivkraft for videnskabens videre udvikling.

Flere aktuelle begivenheder og debatter mener han derfor kalder på en dybere bevidsthed og samtale om balancen inden for de to poler. Og efterspørgslen på at blive klogere på videnskabens teori og historie kommer i særdeleshed også fra de studerende selv. Særligt i kølvandet på corona nedlukningen har Kristian Hvidtfelt Nielsen oplevet en øget efterspørgsel på viden og samtale om videnskab, teknologi og samfund:

”Under corona-nedlukningen var der et stort fokus på videnskaben, som spillede en afgørende rolle i både håndteringen, retningslinjerne og forståelsen af den nye virus. I den proces sad sådan nogle som mig og tænkte, at her kan man virkelig se videnskaben i aktion. Folk blev især mere opmærksomme på, at videnskabsfolk ikke altid er enige med hinanden. At videnskab er en proces, hvor ting diskuteres, bekræftes og afkræftes, og at der kan være forskellige fortolkninger af viden,” forklarer han.

Mindre støvet

Helt generelt blev coronanedlukningen for Kristian Hvidtfelt Nielsen et eksempel på, hvor kompleks sammenhængen mellem videnskab og samfund kan være. En andet aktuel debat og kontekst, som selve eventet på torsdag også tager udgangspunkt i, er det omdiskuterede og kontroversielle DR-program Ellen Imellem. Her blev forskere uden at vide det stillet spørgsmål formuleret af blandt andre en flat-earther og en evulotionsbenægter, som kunne stille spørgsmål direkte til forskerne via DR-værtens øresnegl. Programmet modtog efterfølgende stor kritik for at sidestille evidensbaseret videnskab med enkeltpersoners synspunkter og fik også kritik i Pressenævnet.

Men ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen er det også samtidigt vigtigt at huske på, at eksisterende teorier og videnskaber engang selv opstod som kritiske standpunkter overfor den etablerede videnskab, for eksempel at jorden var rund og ikke flad:

”Videnskab er ikke statisk. Det er en proces. Vi er et lille center for videnskabsstudier her på AU, og vi synes jo de her debatter er enormt spændende. Men for mange kan det godt virke fjernt og uvedkommende at tale om, så vi forsøger netop med det her initiativ at gøre videnskabsteori og -historie mindre støvet og mere relevant,” siger han.