Studerende savner viden om samspillet mellem jura og AI – Nu har han taget sagen i egen hånd
Den nye studenterforening JURAI vil sætte fokus på brugen af kunstig intelligens inden for jura og bygge bro mellem studerende og virksomheder. Formålet er at give studerende de bedste forudsætninger for selv at kunne bruge teknologien, lyder det fra stifter Philip Haakon V. Dalmose.
Arrangement med Pandektes
Case Workshop med Pandektes' juridiske AI-værktøj.
Torsdag 26. marts fra 18.00-20.30 i Tvillingeauditoriet, Bartholins Allé 10.
Tilmelding via JURAI's begivenhed på Facebook.
Mens AI vinder indpas mange steder i samfundet, herunder inden for jura og i sagsbehandling, er det endnu ikke reflekteret i undervisningen og pensum på jurastudiet. Derfor har jurastuderende på 4. semester, Philip Haakon V. Dalmose, taget sagen i egen hånd og har stiftet foreningen JURAI.
“Jeg tænkte, at der måtte i hvert fald være én anden person på jura, som synes, det kunne være relevant at vide noget mere om de her teknologier,” fortæller han om, hvad der blev startskuddet til JURAI – Foreningen for AI og Legal Tech.
“Formålet er først og fremmest at skabe et miljø, hvor man har mulighed for at få hands-on erfaring med de nye teknologier i et forankret, sikkert fag som jura,” siger Philip Haakon V. Dalmose.
I den nye forening indebærer det, at de studerende selv kommer til at tage redskaberne i brug via unikke cases og workshops.
Formålet med foreningen er også at bygge bro mellem de studerende og erhvervslivet. Ifølge JURAI-stifteren vil han forsøge at komme i kontakt med flere af de virksomheder, som har forskellige juridiske AI-løsninger og få dem til at vise de studerende, hvad de kan. Derudover kommer der til at være mere klassiske oplæg fra virksomheder, som man kender det fra andre studenterforeninger.
Første officielle arrangement i marts
Foreningen har sit første officielle arrangement på programmet 26. marts med repræsentanter fra virksomheden Pandektes, der har specialiseret sig i kombinationen af juridiske databaser og kunstig intelligens. Pandektes har blandt andet udviklet et AI-redskab, som man kender det fra f.eks. OpenAI's ChatGPT eller Microsofts Copilot, men baseret på juridisk indhold, herunder gældende lovgivning, retspraksis og domsdatabaser.
“Ideen er, at jeg sammen med Pandektes vil guide de tilmeldte gennem nogle cases, hvor alle får noget tid til prøve det hands-on i trygge rammer, hvor man samtidig kan stille så mange spørgsmål, man vil til dem, som har udviklet det,” fortæller Philip Haakon V. Dalmose om planen for arrangementet.
Ikke ment som en kritik
Philip Haakon V. Dalmose er meget positivt overrasket over, hvor godt foreningen er blevet taget imod indtil videre. I eksamensperioden i december afholdt han et intro-arrangement med en lille uges varsel, hvor der var 15 fremmødte studerende, og tilbage i november mødtes han med Juridisk Instituts sekretariatsleder Kirsten Jakobsen og to undervisere fra henholdsvis jura og erhvervsjura, Malene Kerzel og Dennis Ramsdahl Jensen.
Til mødet ville de gerne vide mere om foreningen og baggrunden for, hvorfor han har startet den.
I begge sammenhænge var tilbagemeldingerne udelukkende positive, men han er samtidig godt klar over, at det ikke nødvendigvis er alle, som er lige så entusiastiske, når det gælder introduktionen af AI og specielt på et fag som jura.
“Der er selvfølgelig nogle professorer og dele af instituttet, som ikke er tilhængere af hverken foreningen eller nogle af de nye legal tech-værktøjer, som er kommet ind i branchen. Det er helt fair, og på flere punkter forstår jeg dem også godt," beretter han.
Bekymringer går blandt andet på, at teknologien stadigvæk har nogle tekniske udfordringer. Det gælder blandt andet, at den “hallucinerer” og fabrikerer falske svar med ellers virkelighedstro oplysninger. Men også at der er en række GDPR- og sikkerhedsmæssige spørgsmål forbundet med teknologien.
“Jeg er kritisk på mange fronter, og jeg vil ikke være en del af en generation af jurister, der “bare” har brugt AI som støtte hele vejen igennem. Det er klart mest ønskværdigt, at man skal kunne stoffet først,” siger Philip Haakon V. Dalmose, der også påpeger, at juraen er ved at ændre sig markant uden for universitetsverdenen. Selv bruger den jurastuderende kun sjældent AI og primært som et værktøj til at tjekke sine afleveringer efter.
“Intet af det her er en kritik af AU eller Juridisk Institut. Men jeg tænker, at der kan gå mange år, før der sker reelle ændringer i pensum og i studieordningerne,” siger Philip Haakon V. Dalmose
“Intet af det her er en kritik af AU eller Juridisk Institut. Men jeg tænker, at der kan gå mange år før der sker reelle ændringer i pensum og i studieordningerne,” påpeger den jurastuderende, der ikke er bekymret for, at foreningen bliver irrelevant i løbet af de næste tre år, som han har tilbage af studiet.
Nej tak til AI ved eksamen
Philip Haakon V. Dalmose er ikke bleg for at fremhæve, at han ser det som en fordel at kende til teknologien, der alt andet lige kan gøre det lidt lettere at være jurastuderende eller jurist.
“Jura er meget teksttungt, og i praksis kan man godt have søgsmål eller lignende sager, hvor der er tusindvis af siders dokumentation. Og det er eksempelvis her, at mange AI-modeller virkelig optimerer arbejdsgangene – de kan gennemgå alle de her dokumenter på en måde, som sparer enormt meget tid,” beretter han og lægger heller ikke skjul på, at AI også er en fordel til de skriftlige eksamener.
“Hvis man sidder til en skriftlig eksamen på jura, hvor AI er tilladt, og man ikke får 12, så synes jeg, at man skal se det som et tegn,” fortæller Philip Haakon V. Dalmose
“Hvis man sidder til en skriftlig eksamen på jura, hvor AI er tilladt, og man ikke får 12, så synes jeg, at man skal se det som et tegn på, at man ikke maksimerer udbyttet af den her teknologi,” fortæller Philip Haakon V. Dalmose.
Af samme grund er han også som udgangspunkt modstander af at bruge AI til enkelte eksamener på Juridisk Institut.
“Man skal stadig blive uddannet jurist på den gode gamle måde,” mener stifteren af JURAI og tilføjer, at det dog kan ændre sig, hvis der bliver taget stilling til, hvordan de nye teknologier kan integreres i undervisnings- og eksammenssammenhæng.
Et A- og et B-hold?
Man skal dog ikke være bekymret, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med AI endnu, lyder det fra Philip Haakon V. Dalmose:
“Selv hvis man aldrig har brugt juridiske AI værktøjer eller platforme, som færdiguddannet jurist, og kommer ind på en arbejdsplads, der har integreret AI i sine arbejdsgange, tror jeg ret hurtigt, at man lærer værktøjerne bedre at kende. På den måde er jeg meget positiv – også over for dem, som ikke er med i foreningen,” fortæller han og uddyber:
“Men jeg vil heller ikke udelukke, at hvis der sidder to ligeligt kompetente jurister til en jobsamtale, at det i stigende grad vil blive afgørende, om man har erfaring med AI,” understreger han om en situation, hvor medlemskab af JURAI kan blive relevant.
Og til spørgsmålet om, hvorvidt AI kan være med til at dele de studerende op i et A- og et B-hold, alt afhængigt af hvem der har beskæftiget sig med teknologien i løbet af studietiden, er han heller ikke udpræget bekymret:
“Jeg tror slet ikke, at det bliver så sort og hvidt. Men det er særligt relevant på områder som immaterialret, IT-ret og GDPR,” afslutter Philip Haakon V. Dalmose.