Ny forskerbevægelse med AU-folk i bestyrelsen vil "sætte forskningen fri": "Hvordan skal forskere tænke frit, når alt er sat i system?"

”Den akademiske frihed er under pres”. Sådan indledes det såkaldte Göteborg-manifest, der danner bagtæppet for den nye forskerorganisation Forskerbevægelsen, som med over 100 forskere på tværs af universiteter i Norden vil ”styrke den akademiske frihed”.

Bevægelsen blev officielt stiftet 13. maj ved en konference på Christiansborg med KU-professor Ole Wæver og tidligere ph.d.-studerende på samme universitetet Maria Toft i spidsen. Det var også de to, der i 2022 gik i front med initiativet 'Sæt forskningen fri', som også var titlen på konferencen 13. maj. Her blev der valgt en bestyrelse på 14 medlemmer, herunder Steen Nepper Larsen, lektor på DPU, Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience, og Liv Bjerre, adjunkt ved Institut for Statskundskab – alle på AU.

”I dag har vi plantet et frø til at samle forskerne på tværs af skel – i et frirum til gavn for den frie tanke og oplysning af demokratiet. Det bliver ikke udvokset på én dag, men skal kultiveres og næres. Den kommende tid skal vi derfor opbygge en demokratisk struktur, som sikrer, at alle forskere kan være med og blive repræsenteret. Samtidig skal vi arbejde videre på de politiske dagsordener, som er blevet diskuteret i dag og er blevet bragt på banen de seneste måneder i møder med forskningsordførerne (såsom revision af universitetsloven, initiativer til beskyttelse af sårbare grupper osv.)”, skrev Forskerbevægelsen i en meddelelse 13. maj.

Lektor: Finansieringen af forskningen er problematisk

Lektor på DPU Steen Nepper Larsen understreger, at bevægelsen har sit første bestyrelsesmøde i juni, og at han derfor indtil videre taler på egne vegne.

Han har i mange år været engageret i samtalen om forskningsfrihed og universiteternes rolle og har blandt andet skrevet debatindlæg om emnet og forord til den danske oversættelse af et lignende manifest fra Aberdeen University i 2016 skabt af den britiske professor Tim Ingold. Han har også skrevet en artikel til Danish Yearbook of Philosophy 2019 om filosof Jacques Derridas tekst om det betingelsesløse universitetet, hvor Derrida argumenterer for, at et universitet er betinget af én ting: at kunne stille radikale spørgsmål, hvor der ingen svar er. Det er essensen bag bevægelsen, forklarer Steen Nepper Larsen, der anser det som det radikalt modsatte af målstyring, økonomisk fokus og fokus på arbejdsmarkedet. Steen Nepper Larsen er imod topstyringen af de danske universiteter.

Han fremhæver en række områder, han ser som vigtige at få berørt, og hvor der er brug for, at politikerne på Christiansborg lytter.

”Det politiske system i Danmark skærer ned på bevillinger til grundforskning, og derfor finansierer fondene i stigende grad eksperimenterende og interessant forskning. Det er der ikke noget galt i, men de har private interesser. Hele finansieringen er en problematik. Den anden dimension i det er, at det i stigende grad synes at være sådan, at man skal være vanvittigt strategisk for at få forskningsmidler. Man skal ligge indenfor nogle rammer, de bevillingsgivende instanser kan genkende. Det er et problem, for forskning er jo nytænkende og afprøvende. Hvis man skal kunne redegøre for svaret på et forskningsspørgsmål og nytten af en idé, før de henholdsvis er blevet besvaret og afprøvet, får vi nogle meget beregnende og meget lidt eksperimenterende forskere i Danmark,” siger Steen Nepper Larsen.

Vil have universitetsloven til debat

Et andet stort punkt er universitetsloven fra 2003, som bevægelsen forholder sig kritisk til. Videnskabernes Selskab skrev i 2021 en hvidbog om emnet med anbefalinger til en revision af loven, mens Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i 2023 udgav en rapport om universitetsloven set i lyset af, at det var 20 år siden, den blev indført. Loven har været en succes i forhold til at styrke universiteternes relationer til omverdenen, men samtidig har den skabt udfordringer i forhold til den indre styring og ledelse på universiteterne, og forskernes forskningsfrihed er under pres, lyder konklusionen.

”Jeg tror, vi kommer til at spille ud med, at loven må tages op til revision. Der er forskellige holdninger til det, men blandt de forskere og undervisere, der deltog i mødet, har der i hvert fald ikke været stor begejstring for universitetsloven med eksterne bestyrelser, strategiske forskningsporteføljer, Helge Sanders slogan ’fra forskning til faktura’ og så videre,” siger Steen Nepper Larsen.

De Radikales forskningsordfører Stinus Lindgreen var Folketingets vært ved konferencen, og sammen med forskningsordførerne fra Moderaterne, Enhedslisten og Venstre deltog han i en paneldebat, hvor forskerne kunne udspørge politikerne.

Ifølge Steen Nepper Larsen var flere af dem åbne over for at skabe en diskussion om universitetsloven.

Politikere havde ikke penge med

DPU-lektoren nævner også, at gruppen vil arbejde for, at forskere ikke føler sig presset på deres forskningsfrihed. Konkret nævner han risikoen for, at forskere er bange for at offentliggøre deres forskning, fordi det kan stride mod interesser højere oppe i systemet. Bevægelsen kigger også på de usikre ansættelsesforhold i universitetsverdenen, og hvordan man kan tilføre ”mere omsorg” for den næste generation af forskere.

”En studerende fra fjerdesemester spurgte politikerne, ”hvordan sådan nogle unge som os nogensinde skal blive frie forskere, når vi i stigende grad får modulundervisning, og alle kriterier i stigende grad er lagt i læringsmål”. Det var et supergodt spørgsmål, og det svarede politikerne lidt løst på.”

Generelt må Steen Nepper Larsen erkende, at det var svært at få noget konkret fra politikerne, og politikerne afviste, at bevægelsen kan blive støttet økonomisk, som blev foreslået under debatten.  

”De talte ikke med penge i baglommen, det er klart. Forskerbevægelsen må være en bevægelse, der opstår nedefra og af egen kraft. Det gælder mere om at påvirke politikere og tale for at for eksempel øge bevillingen til gedigen grundforskning og mere sikkerhed i ansættelser,” siger han.

Siloopdelingen brydes

Steen Nepper Larsen sætter pris på, at bevægelsen giver forskere på tværs af områder mulighed for at mødes. Bevægelsen gør op med siloinddelingen, forklarer han.

”Vi sidder med folk fra DTU i det samme lokale som humanister, økonomer, statskundskabsfolk og filosofisk orienterede mennesker. Vi sidder her, og lige pludselig er der et slags rum, der ikke er delt op på forhånd, og det var faktisk meget opmuntrende. Der sad professorer, emeritusser, og der sad bachelorstuderende i samme rum. Hvis bevægelsen kan rumme en debat på tværs af alder, fag, institution og køn, så er det bare virkelig godt.”

Stinus Lindgreen: Vil stille spørgsmål til ministeren

De Radikales Stinus Lindgreen, der som nævnt vært for arrangementet, fortæller, at han bakker op om bevægelsen og anser det som en styrke, at forskerne får en fælles stemme. Han er enig med bevægelsen på flere punkter. Han er for eksempel også interesseret i at revidere universitetsloven, og vil stille det som spørgsmål til undervisnings- og forskningsminister Christina Egelund (M)

”Jeg har længe villet kigge på den. Efter Videnskabernes Selskabs hvidbog i 2021 stillede jeg spørgsmål til den daværende minister – Jesper Petersen (S) - om, hvad han mente om det, og hvad vi skulle gøre, men det blev aldrig rigtig til noget. Vi mener, loven bør genbesøges. Det er længe siden, den blev indført – med gode intentioner – og nu bør vi kigge på, om den skal ændres, og om den lever op til det, man ville med den. Der skal ikke nødvendigvis ændres noget, men vi skal se på den,” siger Stinus Lindgreen.

Også finansieringen af forskningen er han villig til at se på. De Radikale ønsker at give 1,5 procent af BNP til forskningen mod de nuværende 1 procent. Ligesom Steen Nepper Larsen ser han også et dilemma i, at private fonde i Danmark står for finansieringen af en så stor del af forskningen. Samtidig mener han, at flere offentlige midler til forskning skal ske med mindst mulig politisk indflydelse på, hvad der skal forskes i.

”Jeg mener, vi skal bruge flere penge på den frie forskning. Vi skal ikke sidde herinde og tro, vi ved, hvad der skal forskes i,” siger Stinus Lindgreen.

Forskningsreserven, der i 2024 lyder på 4,2 milliarder kroner, er den del af det offentlige tilskud til universiteterne, som politikerne selv fordeler. Stod det til Stinus Lindgreen flyttede man mange af de penge over til basismidler til universiteterne. Den del vil han også spørge ministeren ind til.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.