Ny reformaftale skærer i dimittendsatsen – men blå partier skyder det ned

Der vil være betydeligt færre dagpenge til nyuddannede, hvis den netop indgåede reformaftale bliver til virkelighed.

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev således fredag enige om en reformaftale, der blandt andet sænker dagpengesatsen for nyuddannede med cirka 4.300 kroner.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil skære mere end 4.000 kroner af dagpengesatsen til nyuddannede

Med den nye aftale vil nyuddannede uden børn, der kommer ud i ledighed, få 9.514 kroner om måneden, mens beløbet i dag lyder på 13.836. De første tre måneder efter endt uddannelse vil ledige dog fortsat få det nuværende beløb.

Samtidig reduceres dagpengeperioden for dimittender fra to til ét år.

Med til aftalen hører dog også, at studerende må tjene 4.000 kroner mere end hidtil ved siden af SU’en under studieperioden. Partierne håber, det kan få flere studerende til at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, inden de er færdiguddannede.

Blå partier kan sætte en stopper for aftalen

Endnu er det dog langt fra sikkert, at dagpengesatsen bliver sænket, som aftalen lægger op til.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil nemlig blokere den del af aftalen, skrev Børsen søndag.

Det kan de, fordi de tre partier er med i forligskredsen bag dagpengereformen fra 2015. Det betyder, at de også skal være enige med aftalepartierne, før man kan ændre på dagpengeområdet.

Konservative: Nyuddannede kan vist ånde lettet op

Til avisen siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, at det "er forkert, og jeg synes også, det er dumt", at regeringen har præsenteret en aftale, der ikke umiddelbart kan føres ud i livet.

De nyuddannede "kan vist ånde lettet op", skrev reformordfører for Konservative Rasmus Jarlov lørdag på Twitter.

"Det er et faktum, at vi kan blokere for, at dimittenddagpengene bliver sat ned og pengene brugt til ting, som vi ikke er enige i", skrev han blandt andet.

Socialdemokratiet vil derfor indkalde de blå partier til nye drøftelser, oplyser partiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen til Børsen.

Han anser det som "Christiansorg-fnidder", skriver han på sin Twitter-profil.

"Kan se, at venstre og Konservative, som i månedsvis har råbt efter mere arbejdskraft til virksomhederne, nu vender på en tallerken i forhold til både dimittender og udenlandsk arbejdskraft på grund af Christiansborg-fnidder. Det glæder jeg mig til at høre dem forklare erhvervslivet", skriver han.

Både Konservative og Venstre har dog givet udtryk for, at de også ønsker at sænke dimittendsatsen. De er bare ikke enige i, hvordan pengene derefter skal bruges.

Aftale forlænger taxameterløftet frem til 2030

Mens en del af aftalen umiddelbart kan se nedslående ud for studerende, er der også en udstrakt hånd til landets universiteter.

Det såkaldte taxameterløft – tilskud til humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser – prioriteres med 300 millioner kroner årligt, så takstløftet kan fastholdes.

Takstløftet blev indført i 2010, da det blev blotlagt, at kvaliteten af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var presset af økonomien. Med løftet får universiteterne flere penge per studerende.

AU-rektor Brian Bech Nielsen er tilfreds med, at takstløftet fortsætter.

"Vi har i mange år argumenteret for den uholdbare underfinansiering af de uddannelser, så det er virkeligt godt at opleve lydhørhed hos politikerne i forhold til at gøre det midlertidige taxameterløft permanent," udtaler han. 

De nyuddannede kan vist ånde lettet op. Dimittenddagpengene er forligsbelagte. Vi giver ikke R lov at sænke dem for at bruge dem på højere dagpenge og fagforeningskontingenter. Det er derfor ikke muligt før efter næste valg, hvor aftalepartierne har 44% i seneste meningsmåling.

— Rasmus Jarlov (@RasmusJarlov) January 22, 2022