Ny tillægsaftale bringer kandidatreformen videre

Mens kritikken af kandidatreformen i løbet af de seneste måneder er taget til, har regeringen og forligspartierne nu indgået en ny tillægsaftale til reformen. Aftalen imødekommer nogle af de knaster, som de danske universiteter og studerende pegede på i Kandidatudvalgets rapport i november. 

Rektorerne på de danske universiteter har for eksempel påpeget, at økonomien i reformen var for stram, og at det ville resultere i, at de studerende på erhvervskandidaterne skulle nå for meget på for kort tid.

I den nye tillægsaftale, som blev indgået torsdag eftermiddag mellem regeringen og forligspartierne Liberal Alliance, SF, Danmarksdemokraterne og De Konservative, åbnes der for flere forskellige typer erhvervskandidatuddannelser, for eksempel en helt ny type uddannelse omtalt som 1+2-modellen. Her er det første år er fuldtidsstudie på 60 ECTS med mulighed for SU, efterfulgt af et toårigt virksomhedsforløb på samlet 60 ECTS, hvor deltidsstudie kombineres med relevant beskæftigelse. Dette var netop et forslag fra universiteterne og Danske Studerendes Fællesråd. Modellen målrettes ingeniørområdet og en række IT og STEM-uddannelser. 

Samtidig lempes de økonomiske rammer, ”hvilket muliggør andre typer af erhvervskandidatuddannelser, som kombinerer fuldtidsstudie og virksomhedsforløb”. Her nævner ministeriet muligheden for et halvt års fuldtidsstudie med SU på 30 ECTS efterfulgt af et virksomhedsforløb, som består af deltidsstudie og sideløbende relevant beskæftigelse, som kan gå op til 90 ECTS.

Med i aftalen har forligspartierne også fået muligheden for erhvervskandidatuddannelser på deltid, hvor den studerende er i beskæftigelse gennem hele uddannelsen. 

5 forskellige kandidattyper 

Aftalen betyder, at der i fremtiden vil være to ordinære kandidatuddannelser, de korte og de lange, mens der vil være tre erhvervsrettede kandidatuddannelser. 

Derudover annullerer aftalen den tidligere aftalte studieafslutning som 1. august for de korte kandidatuddannelser. Det er også et punkt, universiteterne bemærkede i rapporten fra november, hvor de foreslog, at ”perioden for uddannelsen fastsættes af universiteterne”. 

Der afsættes penge til at muliggøre den nye 1+2-model, men forligspartierne er enige om, at finansieringen findes inden for reformøkonomien. 

”Fra 2030 og varigt kommer finansieringen fra en reduktion i de afsatte midler til akademiske bacheloruddannelser og 2-årige kandidatuddannelser, rammen afsat til anbefalinger fra Kandidatudvalget samt en reduktion af puljen afsat til en styrket vejledningsindsats,” står der i forligstillægget. 

”Mere realistisk at indfri” 

Kritikken af kandidatreformen har været udbredt, siden den blev lavet, men er taget til mens Kandidatudvalget i 2024 har arbejdet på sin rapport, som undervejs gav tegn på, at universiteterne ikke anså rammerne for realistiske. 

Blandt andet universiteterne har indtil nu påpeget, at den oprindelige aftale umuliggjorde en fordeling på det ellers tilsigtede 20 procent studerende på erhvervsrettede kandidatuddannelser og 10 procent på de korte kandidatuddannelser. Reformen er skruet sådan sammen, at hvis der kommer færre erhvervskandidater, stiger antallet af korte kandidater og omvendt. I Kandidatudvalgets afrapportering fra november forventede universiteterne kun at kunne omlægge syv procent af pladserne til erhvervsrettede kandidater, og dermed ville antallet af korte kandidater altså ende på 23 procent. 

I torsdagens tillægsaftale bemærkes det, at forligspartierne nu er ”enige om, at ambitionen om, at 10 procent af de kandidatstuderende i 2028 skal optages på en erhvervskandidatuddannelse, er gjort mere realistisk at indfri”. Reformen rulles løbende ud, og målet er, at 10 procent i 2028 er på en erhvervsrettet kandidatuddannelse, og i 2032, når reformen er fuldt implementeret, er det 20 procent. 

AU-rektor: Meget positivt, at der er blevet lyttet til kritikken 

Tillægsaftalen er et godt skridt i den rigtige retning, vurderer AU-rektor Brian Bech Nielsen i en medarbejdernyhed.

”De mere fleksible spor, der nu er aftalt, forbedrer universiteternes muligheder for at realisere de politiske ambitioner om at opnå en tættere kobling mellem erhvervsliv og universiteter på uddannelsesområdet. Ud over den eksisterende erhvervskandidatmodel har vi nu flere andre modeller for denne type uddannelse. Det kan erhvervslivet og de studerende forhåbentligt bedre se sig selv være en del af, hvilket er afgørende for succes. Derfor vil jeg gerne kvittere meget positivt for, at ministeren og forligspartierne har lyttet til kritikken fra kandidatudvalget,” udtaler Brian Bech Nielsen. 

Positive reaktioner 

Det er ikke kun AU’s rektor, der er positivt stemt over for ændringerne. Fagforeningen Djøf skriver på X, at den fortsat mener, det er en dårlig idé at forkorte kandidatuddannelserne, ”men vi takker forligskredsen for flere ændringer i reformen, som nu ser mere fornuftig ud end tidligere for både universiteter, studerende og erhvervslivet.”

Djøf er dog også kritisk over for, at den nye 1+2-model ikke bredes mere ud. 

Dansk Industri kalder aftalen et skridt i den rigtige retning. 

”Den nye aftale viser, at partierne bag kandidatreformen har lyttet til erhvervslivets bekymringer. Der sikres nu bedre og mere attraktive erhvervskandidatuddannelser,” skriver DI i en pressemeddelelse. 

Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne, er også positiv. Hun kalder i et opslag på X aftalen for en ”mere realistisk løsning på flere erhvervskandidater”. 

Hos DM takker forperson Camilla Gregersen de politiske parter for at have lavet "små gode forbedringer," som hun skriver på X.

DTU-rektor Anders Bjarklev får nu sit ønske om 1+2-modellen opfyldt. 

”Det er en løsningsmodel, vi selv er kommet med, og vi er meget positive over, at politikerne har lyttet. Muligheden for at starte med at studere på fuld tid vil gøre det langt lettere for internationale studerende at finde en virksomhedsplads,” udtaler Anders Bjarklev i en pressemeddelelse fra DTU.