Onsdag aften sender AU for første gang en satellit i rummet

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Flere års forberedelser kulminerer onsdag aften, når AU sender sin satellit, Delphini-1, i rummet. Det hele begyndte med astronaut Andreas Mogensen, så blev det til de AU-studerendes projekt, og nu skal det så nødigt ende i flammer, lyder det fra lektor Christoffer Karoff.

04.12.2018 | Lene Ravn

Sidste år arbejdede studerende på at samle satellitten, der nu skal opsendes. Arkivfoto: Lars Kruse

Lektor i geoscience Christoffer Karoff. Foto: AU

Mod det uendelige univers

Der bliver skrevet historie, når Aarhus Universitet onsdag aften formentlig sender sin første satellit ud i rummet.

Opsendelsen er blevet udsat fra oktober til december grundet tidspres i arbejdet med den, og nu også fra tirsdag aften til onsdag aften på grund af vejrforhold under opsendelsen.

Omkring 20 studerende er sammen med medarbejdere og undervisere fra AU lige nu på studietur til USA, hvor satellitten opsendes fra rumbasen Kennedy Space Center til den Internationale Rumstation ISS den 5. december klokken 19.16 dansk tid. 

Du kan også følge med i opsendelsen og møde studerende og forskere, der har været involveret i projektet, i Søauditorierne i Universitetsparken, hvor der er offentlig adgang fra klokken 18. Eller du kan følge opsendelsen på AU’s Facebookside fra din egen skærm.

Du vil dog ikke kunne se hele satellittens vej til rumstationen i morgen aften. Ifølge lektor Christoffer Karoff sendes Delphini-1 ikke direkte dertil af frygt for, at den skulle brage ind i rumstationen. Den sendes i stedet i kredsløb om Jorden, og om nogle dage vil rumstationen og satellitten mødes. Derfra vil astronauter tage satellitten ind – ligesom den øvrige sending af mad, vand, andre satellitter og nogle rotter, der bliver sendt i samme raket. 

Alt efter hvornår det passer ind i astronauternes planlægning, vil de sende den videre ud i rummet. Formentlig sker det om et par måneder, og først da vil studerende kunne kommunikere med satellitten.

Kilde: AU og lektor Christoffer Karoff

Den er ikke større end ti gange ti centimeter og vejer omkring et kilo. Men hvis alt går godt, kan den lille boks blive AU’s første skridt mod at få sit eget rumprogram.Vel at mærke hvis ikke opsendelsen slår fejl, fortæller lektor:

”Det værst tænkelige er, at raketten eksploderer. Det sker jo desværre en gang imellem, men dem, der står for denne opsendelse, firmaet SpaceX, er lige nu de bedste til det, så det minimerer risikoen,” fastslår Christoffer Karoff, lektor ved Institut for Geoscience.

Andre ting, der kan gå skævt, kunne være endnu en udsættelse. Satellitten var nemlig skemalagt til at blive opsendt tirsdag aften den 4. december, men på grund af regn og turbulens er opsendelsen nu udsat til onsdag aften den 5. december. 

”Og det er heller ikke utænkeligt, at den kan blive udsat igen,” siger Christoffer Karoff og henviser til opsendelsen den første danske satellit, Ørsted, der blev udsat 11 gange, før den kom afsted.

”Det ville dog være ærgerligt for de AU-studerende, der er i USA for at opleve opsendelsen,” siger lektoren.

Andreas Mogensen banede vejen for AU

Rumeventyret fik sin spæde begyndelse for AU, da astronauten Andreas Mogensen i 2015 blev sendt i rummet som den første dansker.  

”Hvis Andreas Mogensen ikke var blevet sendt op, havde vi heller ikke fået denne gratis opsendelse af Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Vi havde da nok stadig haft en idé om at sende en satellit op, men der var gået år, før vi havde fået skrabet pengene sammen til det,” siger Christoffer Karoff, der har været med fra begyndelsen og har vejledt flere af de 40-50 studerende, der har arbejdet med satellitten.

Han estimerer opsendelsen fra ESA til at koste omkring en lille million kroner. De resterende 2-3 millioner kroner, satellitten har kostet, har AU skaffet gennem fonde. Og det er alle pengene værd, mener lektoren:

”Vi ser internationalt, at der er kommet meget mere gang i rumindustrien. Der er private aktører, som er begyndt at levere services i så stort antal og til så billige penge, at flere kan sende satellitter op. Og så er der kommet store programmer fra blandt andet EU-Kommissionen, der leverer observationer af Jorden til både private og universiteterne.”

Og det skal de studerende have del i:

”Nu har de studerende fået hands on-erfaring med at bygge satellitter. Og hvis man ser jobopslag fra firmaer i rumindustrien, så er det præcis det, de vil have. De første studerende, der arbejdede på satellitten, har ovenikøbet også oplevet den pionerånd, der er, når man starter noget nyt op,” siger Christoffer Karoff.

Det er de studerendes satellit

Det særlige ved Delphini-1, som satellitten hedder, er, at den er de studerendes projekt og er et tværfagligt projekt mellem Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi.

”Der har sådan set ikke været nogle ansatte, som har stået og skruet i satellitten,” fortæller Christoffer Karoff.

Det er studerende, der har designet og bygget den, og det er også studerende, der fremover skal operere og kommunikere med satellitten. 

For de studerende, der har arbejdet med Delphini-1, er den ikke bare endnu en satellit. Tværtimod. For studerende som Peter Kongstad, der læser Geoscience på femte år og har været med fra begyndelsen, har den ikke blot formet studiet; den kommer nok også til at forme hans karriere. Først skrev han sin bachelor om Delphini-1, så tog han to fag i at samle og programmere den, og nu arbejder han på sit kandidatspeciale – om satellitter. Han har tilmed sågar søgt et job ved det europæiske rumagentur:

”Jeg havde ikke lige regnet med, at studiet skulle lede til det her, men Delphini-1 har skabt nogle muligheder for, at jeg kunne komme ind på et helt nyt spor af Geoscience – og det spor er virkelig under udvikling,” siger Peter Kongstad.

Drømmen havde nu simret i en rum tid:

”Lige fra jeg var ti år, har jeg været interesseret i rummet, og jeg ville egentlig også gerne arbejde med det. Men mulighederne i Danmark har ikke altid været så gode for den slags, så jeg kom fra det og valgte Geoscience. Det er først nu, omkring 20 år senere, med Delphini-1, at jeg er kommet tilbage til ønsket om at arbejde i rumbranchen.”

Peter Kongstad befinder sig lige nu i USA sammen med omkring 20 andre studerende og flere medarbejdere fra AU, der sammen er på studietur til Kennedy Space Center i Florida.Og hvor man i Danmark kan se opsendelsen på en skærm i morgen aften, får Peter Kongstad i egen person lov til at se opsendelsen af den raket, som satellitten er medpassager på.

”Det, der gør det helt specielt, er, at firmaet SpaceX har formået er at genbruge raketterne. Det betyder, at først vil vi kunne se raketten flyve afsted på den ene side af os. Og derefter vil vi se first stage, der udgør det nederste af raketten, falde ned igen på den anden side af os. Det skulle være som at se en bygning lande oprejst. Det er virkelig spektakulært,” siger Peter Kongstad.

Arkivfoto af arbejdet med Delphini-1: Lars Kruse

Et lille skridt for rum-industrien, et stort skridt for AU

Med Delphini-1 har AU taget det første skridt, men det skal gerne blive til meget mere, hvis man spørger lektor Christoffer Karoff, der håber, det bliver det første skridt mod AU’s eget rumprogram:

”Der er ingen tvivl om, at det er målet. Vi vil rigtigt gerne have det, og jeg tror også, vi kan lykkes med det,” siger han og fortsætter: 

”Hvis vi nu havde et rumprogram, der sendte en satellit afsted hvert andet år, kunne vi garantere nye studerende, at de kunne være med til at designe en satellit under deres uddannelse. Og det vil også kunne gøres billigt, hvis det er et fast program.”

Drømmen er klar, men ligesom aftenens opsendelse i værste fald kan gå i flammer, kan drømmen om et rumprogram det også:

”Så lige nu arbejder vi ud fra to spor. Det ene er rumprogrammet. Det andet er enkeltvise rum-missioner, hvor vi som det næste gerne vil lave videnskabeligt arbejde med en lille satellit på størrelse med en skoæske,” siger Christoffer Karoff.

Mod det uendelige univers

Der bliver skrevet historie, når Aarhus Universitet onsdag aften formentlig sender sin første satellit ud i rummet.

Opsendelsen er blevet udsat fra oktober til december grundet tidspres i arbejdet med den, og nu også fra tirsdag aften til onsdag aften på grund af vejrforhold under opsendelsen.

Omkring 20 studerende er sammen med medarbejdere og undervisere fra AU lige nu på studietur til USA, hvor satellitten opsendes fra rumbasen Kennedy Space Center til den Internationale Rumstation ISS den 5. december klokken 19.16 dansk tid. 

Du kan også følge med i opsendelsen og møde studerende og forskere, der har været involveret i projektet, i Søauditorierne i Universitetsparken, hvor der er offentlig adgang fra klokken 18. Eller du kan følge opsendelsen på AU’s Facebookside fra din egen skærm.

Du vil dog ikke kunne se hele satellittens vej til rumstationen i morgen aften. Ifølge lektor Christoffer Karoff sendes Delphini-1 ikke direkte dertil af frygt for, at den skulle brage ind i rumstationen. Den sendes i stedet i kredsløb om Jorden, og om nogle dage vil rumstationen og satellitten mødes. Derfra vil astronauter tage satellitten ind – ligesom den øvrige sending af mad, vand, andre satellitter og nogle rotter, der bliver sendt i samme raket. 

Alt efter hvornår det passer ind i astronauternes planlægning, vil de sende den videre ud i rummet. Formentlig sker det om et par måneder, og først da vil studerende kunne kommunikere med satellitten.

Kilde: AU og lektor Christoffer Karoff

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også