Søndag indgik finansminister Nicolai Wammen (S) på vegne af staten overenskomstforlig for medarbejdere i staten med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne. Ministeren krydsede under forhandlingerne klinger med centralorganisationernes chefforhandler Rita Bundgaard og Akademikernes formand Lisbeth Lintz.

Den seneste overenskomstforhandling i 2021 stod i skyggen af coronakrisen, og siden har lønmodtagerne mærket inflationen forringe deres købekraft. Derfor har lønstigninger været et centralt krav fra medarbejderside i årets overenskomstforhandlinger. Chefforhandler Rita Bundgaard udtalte da også forud for forhandlingerne, at hun gik efter tocifrede lønstigninger. Der endte resultatet imidlertid ikke. 

Toårigt forlig

Det nye overenskomstforlig, som løber over de kommende to år, har en samlet økonomisk ramme på 8,8 procent af lønnen per 31. marts 2024. Heraf udgør 7,8 procent lønstigninger i form af generelle lønstigninger og som følge af den såkaldte reguleringsordning. Medarbejderne i staten kan se frem til en lønstigning på samlet set 5,9 procent per 1. april 2024. Dernæst en stigning på 1,7 per april 2025 og endelig en lille stigning på 0,2 procent i november 2025.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen svarer det til en stigning i reallønnen på 3,5 procent; det udtalte han på et pressemøde søndag, hvor forhandlingsresultatet blev præsenteret. Her lagde han desuden vægt på, at aftalen har fokus på at gøre det attraktivt at arbejde i staten – og at det sker inden for en ”ansvarlig økonomisk ramme”.

Lønstigninger – dog ikke tocifrede

Selvom Rita Bundgaard ikke landede tocifrede lønforhøjelser, erklærer hun sig tilfreds med resultatet. Det skyldes blandt andet, at parterne har aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025, som skal udligne ubalancen mellem statslige og private lønninger.

”Vi har skabt et stærkt resultat, som giver reallønsfremgang ovenpå en periode, hvor alle har lidt reallønstab på grund af høj inflation. Vi har ved siden af resultatet på 8,8 procent aftalt en ekstraordinær lønforhandling i slutningen af 2025. Forhandlingen skal sikre, at det efterslæb, som vi kom ind med i OK24 i forhold til den private lønudvikling, senest i slutningen af 2025 bliver udlignet”, udtaler Rita Bundgaard i en pressemeddelelse fra CFU.

Lisbeth Lintz fra Akademikerne fremhæver også den ekstraordinære lønforhandling:

”Formålet er at sikre, at den lønmæssige forskel, vi oplevede ved indgangen til OK24 i forhold til lønudviklingen i den private sektor, håndteres ved udgangen af 2025. Samtidig har vi sikret, at den såkaldte reguleringsordning fremover skal følge et mere retvisende lønindeks. Det betyder, at de statslige lønninger i fremtiden vil følge den private lønudvikling”, siger hun i en pressemeddelelse fra Akademikerne.

Fleksibilitet og valgfrihed

Foruden lønstigninger indeholder forliget også en række øvrige elementer. Blandt andet to nye tiltag, som skal sikre medarbejderne øget fleksibilitet. Der etableres en ny opsparingsordning, som giver medarbejdere mulighed for at opspare frihed i form af afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling, dog højest tre uger, og det understreges i aftaleteksten, at der ikke er tale om en ny ret til frihed.

Den opsparede frihed kan medarbejdere ifølge forligsteksten eksempelvis benytte i forbindelse med indkøring af børn i institution, til pasning af syge forældre eller ved længere udlandsrejser.

Derudover får medarbejderne også valgfrihed for den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 procent. Det betyder, at man frit kan vælge, om beløbet helt eller delvist skal udbetales som løn, pension eller overføres til opsparingsordningen.

Bedre barselsvilkår

Forliget indeholder også forbedrede barselsvilkår for fædre, medmødre og adoptanter, idet lønretten øges med tre uger. Forældre, der får flerlinge – for eksempel tvillinger – får øget lønretten med 13 uger hver. Det er dog under forudsætning af, at et forslag om ændring af barselsloven for tvillingeforældre, fremsat af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), vedtages. Forslaget skal efter planen tredjebehandles i folketinget 19. marts.

Overenskomstaftalen indeholder også bedre vilkår for soloforældre (på fødselstidspunktet). De vil få øget lønretten med 10 uger.

FTR ikke imponeret

Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere (VIP) og de teknisk-administrative medarbejdere i administrationen (AC-TAP), er ikke videre imponeret over den samlede ramme, der kom ud af overenskomstforhandlingerne. Han havde især gerne set en højere lønstigning til statens ansatte.

”Der var meldinger om, at det ville blive svært at holde reallønnen. I det lys er det et godt resultat, at der blev plads til reallønsstigning. Men vi får ikke hentet det reallønstab, vi har haft som følge af inflationen de seneste år. Og vi er sakket voldsomt bagud i forhold til løndannelsen i den private sektor,” siger han.

Hvordan den kommende efterregulering i forhold til de private lønninger, herunder den føromtalte ekstraordinære lønforhandling, vil udmønte sig på statslige lønninger, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, mener Olav W. Bertelsen, der dog glæder sig over, at pensionsbidraget bliver forhøjet med 0,97 procent i flere overenskomster.

Fodrer hunden med egen hale

Fra medarbejderside havde man også håbet på et resultat, som direkte ville adressere problemerne med højt arbejdspres og stress. Men den nye opsparingsordning, der skal sikre medarbejdere mere fleksibilitet i arbejdslivet, giver Olav W. Bertelsen ikke meget for.

”Jeg mener, vi bliver fodret med vores egen hale, når vi selv skal spare feriedage op eller arbejde en hel masse over for at få mulighed for at holde fri i forbindelse med særlige livssituationer. Det bliver lidt som et langsigtet fleksskema,” siger han.

Samme billede – at medarbejderne bliver fodret med egen hale – bruger Olav W. Bertelsen også om den nye mulighed for, at medarbejderne selv kan råde over den del af pensionsopsparingen, som ligger over de 15 procent.

”Den kan blive en velfærdsfælde på den måde, at pressede børnefamilier kan blive fristet til at gå ned i tid og finansiere det ved at få udbetalt pensionen for så at blive presset på økonomien senere i livet. Jeg er i det hele taget kritisk overfor, at vi på den måde selv skal betale for den fleksibilitet, vi får stillet i udsigt.”

Når det er sagt, er der også flere punkter i forhandlingsresultatet, Olav W. Bertelsen er begejstret for.

”De forbedrede barselsvilkår, herunder de tre ugers ekstra barsel til medforældre, er et stort ja tak! De forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter hilser jeg også velkommen, selvom vi må rose ledelsen på AU for, at vi allerede har en praksis for flere af de nye tiltag, for eksempel behovet for lokale tillidsrepræsentanter i enheder spredt på flere geografiske lokationer.”

Derudover fremhæver han, at der bliver bedre muligheder for at forlænge ansættelsen af ph.d.-studerende, hvis de bliver ramt af ”ekstraordinære, uforudsigelige forhold, som det ikke har været muligt at forudse, og som ikke kan tilskrives den enkelte”, som det hedder i aftaleteksten.

”Man får også lukket den absurditet i overenskomsten, som hidtil har betydet, at udenlandske forskere, der har en ph.d.-grad, men ikke en kandidatgrad, ikke kunne indplaceres på sluttrin i den akademiske overenskomst. Det bliver rettet, dog først fra næste år. Og her håber jeg da, at man vil administrere i tråd med de nye regler allerede fra i år,” siger han.

Samme løn til kandidater med kort og lang uddannelse

Endelig hæfter han sig ved, at aftaleteksten forholder sig til de kommende kandidater, der som følge af kandidatreformen tager en kort kandidatuddannelse svarende til 75 ECTS, en erhvervskandidatuddannelse eller en erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb. De vil lønmæssigt blive stillet på lige fod med kandidater med en toårig kandidat, hvis kandidatudvalgets afrapportering og efterfølgende relevant lovgivning konkluderer, at de nye kandidatuddannelser er på niveau med eksisterende uddannelser på 120 ECTS.

”For mig at se er det faktisk udmærket, at der ikke gøres forskel på lønnen. For hvis man alligevel skal betale det samme, mon ikke man så vælger dem med den lange uddannelse?”

Ringere resultat end forventet

Charlotte Kler, der er fællestillidsrepræsentant for de teknisk-administrative medarbejdere på AU (TAP), henviser til fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte, Helle Colding Seiersen, der har fulgt årets overenskomstforhandlinger tæt. Hun havde ligesom Olav W. Bertelsen gerne set, at lønstigningerne var højere.

”En samlet økonomisk ramme på 8,8 procent er ringere, end hvad vi havde forventet – vi havde jo håbet på tocifrede lønstigninger. Vi havde gerne set, at Wammen havde kigget på, hvor meget vores løn faktisk er blevet udhulet de seneste år, hvor vores købekraft og mulighed for at lægge til side er blevet forringet som følge af inflationen,” siger Helle Colding Seiersen.

Selvom hendes begejstring ikke er i top, mener hun dog, at resultatet er blandt de bedre, når hun ser tilbage på de foregående års overenskomstresultater. Og at det er et resultat, medarbejderne forhåbentlig kan vende tomlen op til.

”Der er udsigt til en lønstigning allerede i april, og der er også flere andre positive elementer i aftalen,” siger hun og fremhæver de forbedrede barselsvilkår, forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanternes virke og en pulje, der skal tilgodese de lavestlønnede grupper i staten.

"Og at den særlige feriegodtgørelse ændres fra 1,5 til 2,02 procent, er også værd at tage med som et fint resultat," siger hun. 

Valgfrihed i forhold til udbetaling af den del af pensionen, der overstiger 15 procent, får de TAP-ansatte ikke del i, idet deres pensionssats er på 15 procent, forklarer Helle Colding Seiersen.

I løbet af de kommende uger vil parterne forhandle de overenskomster, som gælder for de forskellige faggrupper i staten. De faglige organisationer sender herefter forhandlingsresultatet til afstemning blandt deres medlemmer. Forligene vil, hvis de godkendes, træde i kraft fra den 1. april 2024.

Korrekturlæst af Charlotte Boel