På skuldrene af forgængere og frivillighed står arrangørerne af Kapsejladsen klar til at veksle flere måneders arbejde for én dags fest
Alex Umbi Bolding Loesch og Bjarke Bruun Lauritzen fra forretningsudvalget i Umbilicus har taget syv måneder ud af deres liv for at give de studerende en fest. For tiden lever de to arrangører side om side med kontraktforhandling og hakke-snurre-sejle træning på den endnu forårskolde Uni-sø. Hvorfor? Engagement, er svaret.
For de fleste studerende er Kapsejladsen et endagsarrangement, hvor der festes igennem fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Nogle fester så meget, at de end ikke har tid til at følge med i selve Kapsejladsen. De ekstra robuste studerende holder festen kørende til et uofficielt afterparty på flere af fælleskøkkenerne på et af Parkkollegierne. I år skal sejlerne dyste om det eftertragtede Gyldne Bækken og hele universitetets hæder fredag den 25. april.
For medlemmerne af universitets festforeninger og i særdeleshed de to arrangører, Alex Umbi Bolding Loesch og Bjarke Bruun Lauritzen, ligger der flere måneders forberedelse bag denne ene dag. De to medicinere stiftede først for alvor bekendtskab med hinanden i efteråret 2023, da de kom i Umbilicus’ bestyrelse. Nu er makkerparret nærmest flyttet ind i Umbilicus’ foreningslokale i kælderen i Medicinerhuset på Ole Worms Allé, hvor planlægningen af Kapsejladsen nærmest står på i døgndrift.
Tidligere generationer og de andre festforeninger baner vejen
Makkerparret har ikke startet planlægningen op fra bunden helt selv. Den første officielle Kapsejlads blev afholdt i 1991, og der ligger derfor en enorm mængde praktisk viden, rutiner og traditioner fast på forhånd.
”Man er blevet bedre fra hvert år til at overlevere en masse information, så man har en guide til de sværeste ting,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
De er ikke kun de tidligere medlemmer af Umbilicus’ forretningsudvalg og de mange andre festforeninger på AU, der er behjælpelige.
”Elektrikerne, de bygningsansvarlige og gartnerne kender Kapsejladsen rigtig godt, og de hjælper os meget,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
”Vi gør det for første gang. De gør de måske for tiende år, så det er en kæmpe hjælp,” siger han.
På trods af faste aftaler og skabeloner er der dog plads til, at arrangørerne kan sætte deres eget præg på arrangementet. Konferencierer og musiske kunstnere bestemmer arrangørerne selv.
”Vi kigger os selv og hinanden i øjnene og spørger, hvad vi gerne vil bringe til arrangementet,” siger Alex Umbi Bolding Loesch.
Vi kommer dog ikke nærmere, hvad spejlet på væggen har givet makkerparret af svar. De kigger hemmelighedsfuldt på hinanden, når de bliver spurgt ind til, hvad de bringer til bordet af nye initiativer.
Sidste års Kapsejlads bød på et nyt tiltag med forudbestilte drikkevarer til afhentning i Universitetsparken, så de studerende ikke skulle pendle mellem supermarkedet og Kapsejladsen.
En ulige byttehandel: syv måneder for én dag
Arrangørerne vælger årets sejlere og dommere ud fra både en officiel og uofficiel ansøgning. Udførelsen af den uofficielle ansøgning er svær for de to arrangører at forklare til en udefrakommende.
”Det minder lidt om et forvokset tour de chambre-tema,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
Alt fra videoer, sange og hjemmelavede escape-rooms er blevet budt dem.
Det vigtigste kriterie er dog en ting. Engagement.
”Det er vores markør for, at foreningerne virkelig vil det,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
”Engagement kan være en svær størrelse at måle. Tid er måske en god markør,” siger han.
Lørdag 1. marts markerede den dato, hvor foreningerne begyndte deres velkendte hakke-snurre-sejle-træning på søen i Universitetsparken. Her er engagement endnu engang nøgleordet. Man skal altså virkelig ville det, hvis man vil bruge to måneder på at bunde lunkne Ceres Top i en iskold sø.
”Kapsejladsen er jo en hyldest til det frivillige arbejde og til det sociale på Aarhus Universitet,” siger Alex Umbi Bolding Loesch.
”Vi har taget syv måneder ud af vores liv for at gøre det her,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
Alex Umbi Bolding Loesch forstår sig på engagement for sin forening. Som den skarpe læser måske har bemærket, har han ændret sit mellemnavn til Umbi. Og ja, det er hans borgerlige navn nu. Han vil dog ikke anbefale andre at gøre det.
”Det er dyrt,” siger han.
Kan vi forvente, at du, Bjarke, ændrer dit efternavn? Eksempelvis til Bækken?
”Jeg hedder sgu bare Bjarke Bruun Lauritzen som altid,” siger han.
Ædru midt i festen
De fleste studerende skæver tit og ofte til festforeningernes medlemmer og tænker, at de må være støbt af noget helt særligt for dels at ville træne op til et arrangement som Kapsejladsen, og for dels at ville stable fester og fredagsbarer på benene – måske endda holde en efterfest til den tidlige morgen.
”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vores alkoholforbrug nok er lidt over gennemsnittet. Vi får da drukket lidt øl her og der,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
Men til Kapsejladsen er festforeningerne som regel dem, der holder fingrene fra ølkassen.
”Alle festforeninger stiller med ædruvagter, der hjælper på dagen,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
”På den her dag er rollerne lidt byttet om,” siger han.
For de to arrangører bliver dagen lidt som når man selv holder fest. Det kan være svært at slappe helt af. Allerede nu, begynder nervøsiteten at vise sig hos makkerparret.
”Jeg håber virkelig, at vi kan nyde dagen,” siger Bjarke Bruun Lauritzen.
”Hvad nu, hvis der er et eller andet? Og det er der ikke! Men hvad nu, hvis der er?” siger Alex Umbi Bolding Loesch.