På Statskundskab gør eksamen ondt – bogstaveligt talt

 ”Det lyder måske af lidt meget at sige, at det var smerteligt. Men det gjorde ondt at være til eksamen.”

Matthias Wagner, der lige har afsluttet 3. semester af statskundskab med eksamen i makroøkonomi, taler ikke i overført betydning. Han beskriver derimod den fysiske smerte efter tre timer med skrivekrampe i hånden. Digitaliseringens tidsalder har nemlig endnu ikke sat synligt præg på mikro- og makroeksamen på statskundskab, som de studerende på AU stadig aflægger skriftligt i hånden – kun væbnet med pen og papir.

”Når jeg så rundt i lokalet under eksamen, var der flere, som sad og rystede hånden på grund af kramper. Jeg skrev selv 21 sider i hånden på de tre timer og fik både krampe i hånden og et mærke ind i fingeren af at holde på kuglepennen så længe,” fortæller Matthias Wagner.

Går ud over den faglige præstation

Hans medstuderende, Rasmus Gustafsson, er også utilfreds med eksamensformen og mener, at håndskrivningen går ud over de studerendes faglige præstation til eksamen.

”Det er en enorm ekstra stressfaktor, man lægger ned over den studerende, sammenlignet med at skrive på computer. Rigtig meget af tiden går med at skrive, og derfor får man mindre tid til at tænke sig om og løse opgaverne,” siger han.

Samtidig mener han også, at eksamensformen går på kompromis med den måde, de studerende er vant til at arbejde på.

”Jeg synes, at en væsentlig del af at gå til skriftlig eksamen er, at man prøver sig frem med forskellige løsningsmodeller. Men når man skal skrive i hånden, har man hverken tid eller plads til at lave fejl. Så skal man smide alt det ud, man har lavet, og starte forfra,” siger Rasmus Gustafsson.

KU har fundet en løsning

På Københavns Universitet er skrivekrampe fortid. Her har man investeret i adgang til såkaldt digitalt papir og digitale penne, som de studerende kan bruge, når der afholdes skriftlig eksamen i økonomi og andre fag. På den måde kan de studerende tegne grafer i hånden, som bagefter lægges ind på computeren, hvor de kan skrive den tilhørende tekst.

Prodekan for uddannelse på BSS, Per Andersen, har hørt om KU’s model, men fortæller, at de på BSS ikke har nogen intention om at vælge en lignende løsning.

”Hardware koster mange penge og bliver hurtigt forældet. Vi risikerer derfor at investere flere 100.000 kr. i hardware, der er forældet om et par år,” forklarer han.

AU arbejder på et alternativ

I stedet har BSS valgt at digitalisere deres eksaminer med de to programmer WISEflow og FLOWlock.

Per Andersen fortæller, at programmerne allerede bruges med succes på stort set alle BSS’s fag, men at de endnu er ved at undersøge, om programmerne også kan bruges i de fag, hvor der skal tegnes grafer i hånden – som for eksempel de to økonomifag på Statskundskab.

Derfor er BSS lige nu ved at teste, om kamerafunktionen i studerendes computere er god nok til, at de studerende kan affotografere håndtegnede grafer med det, og at graferne efterfølgende kan sættes ind i de to programmer. Hvis det er tilfældet, kan de studerende for fremtiden skrive teksten til deres grafer på computeren frem for i hånden.

Farvel til skrivekrampe i 2018?

Indtil videre har et enkelt fag i forbindelse med vintereksamen testet computerens kamerafunktion.

”Vi forventer at have evalueringen af forsøget her sidst på måneden. Vi tager først stilling til fremtiden på baggrund af evalueringen,” siger Per Andersen.

Han håber, at BSS kan udbrede brugen af kamerafunktionen på alle relevante fag inden næste års vintereksamen, men understreger, at det er vigtigt, at man først er helt sikker på, at det fungerer i praksis.

”Vi skal ikke have nogen studerende, der får en dårlig oplevelse, fordi det ikke fungerer i eksamenssituationen. Så hellere en test for meget end én for lidt,” siger Per Andersen.

Selvom de statskundskabsstuderende dermed ikke kan vinke endegyldigt farvel til skivekrampen endnu, stiller Rasmus Gustafsson sig positivt over for udmeldingen fra Per Andersen.

”Jeg forstår godt, at det er nødvendigt at teste det ordentligt, inden vi kan begynde at bruge det til eksamen. Det lyder fedt og som en ideel løsning, hvis det kan komme til at fungere med kameraet,” siger han.

Og når krampen er rystet ud af hånden til sommer, er der en reel chance for, at det er for sidste gang. For som Per Andersen siger:

”Vi vil gerne væk fra papir så hurtigt som muligt.”