Ph.d.-formand: Nu skal AUPA levere resultater
Hun er ikke typen, der siger nej. Viktorija Kulikovskaja takker hellere ja – senest til tilbuddet om at blive formand for Aarhus University PhD Association (AUPA). Og nu skal formandskabet bruges.
Litauiske Viktorija Kulikovskaja er formand for ph.d.-foreningen AUPA, og hvordan hun er endt i den stol, illustrerer fint hendes øvrige tilgang til livet. Hun spørger gerne sig selv: ”Hvorfor ikke?” Spørgsmålet, eller måske rettere svaret, har ledt hende fra en studietilværelse i Litauen til Aarhus på udveksling, til en ph.d. og nu også til et formandskab, som hun vel og mærke vil have noget ud af.
Sagen er, at AUPA ikke har megen gennemslagskraft ifølge Viktorija Kulikovskaja, men det skal der altså laves om på. Den nye formand vil have styrket både de lokale bånd mellem fakulteternes ph.d.-foreninger og båndet til den nationale ph.d.-forening, PhD Association Network of Denmark (PAND). Kun sådan kan de ph.d.-studerende blive hørt mere. Og så kan der ske ændringer. For som Viktorija Kulikovskaja siger:
”Det skal ikke bare diskuteres, det skal eksekveres – også på et nationalt niveau.”
"Jeg kunne altid tage tilbage"
Men før vi dykker ned i, hvad der skal eksekveres, så lad os først skrue tiden ni år tilbage til før ph.d.en – og i øvrigt også før regnbuen over ARoS og opførelsen af DOKK1, som Viktorija Kulikovskaja synes er noget ganske særligt for Aarhus.
Det var dengang, Viktorija Kulikovskaja kom til Danmark som litauisk udvekslingsstuderende på udebane:
”I dag er det præcis ni år siden, jeg kom til Aarhus for første gang. Og jeg vidste ingenting om kulturen. Jeg havde læst en smule, men mest af alt tog jeg det som et eventyr,” fortæller hun.
Den danske kultur var dengang heller ikke afgørende for hendes valg af Danmark som studiedestination. Det kredsede om noget andet:
”Det var kvaliteten af uddannelsen, fordi Aarhus Universitet rangerede højt på de internationale ranking-lister, mens mit universitet i Litauen var placeret langt længere nede,” siger Viktorija Kulikovskaja.
Og med den indstilling blev det ene semesters udveksling til en forlænget udveksling, der blev til et semester som gæstestuderende og dernæst en indskrivning på en AU-bachelor. Hun var kun i Litauen ganske kort, og så fulgte en praktik hos Grundfos og en kandidatgrad i innovation og management fra Aarhus Universitet.
”Jeg kunne altid tage tilbage, så hvorfor ikke udforske?” spørger Viktorija Kulikovskaja.
Ja, hvorfor ikke? Nogle af de internationale venner, hun havde fået på AU, ville nok have svaret nej tak med henvisning til den danske tilbageholdenhed. Men den har Viktorija Kulikovskaja omfavnet.
”Jeg kender folk, der ikke kunne lide danskerne, fordi Danmark og hele Norden er meget mere introverte end mange andre folk. Men jeg kan godt lide danskerne, også selvom det tog mig et år, før jeg fik min første danske ven,” siger hun.
På toppen af AUPA
Det er ikke længere siden end sidste efterår, at Viktorija Kulikovskaja besluttede sig for at ville være foreningsaktiv. Hun vidste ikke helt i hvilken, men da hun hørte om AUPA fra en ven, var hun klar – som sædvanlig:
”Jeg har aldrig involveret mig i en politisk forening før, så hvorfor ikke prøve det?”
Hun kontaktede den daværende formand, og derfra gik det stærkt. Hun blev inviteret på besøg og blev straks tilbudt en plads i bestyrelsen – lidt imod sin forventning. Tre måneder senere blev hun næstformand, og i april var hun formand.
Der er ikke langt til toppen i AUPA. Det skyldes nok til dels, at man ikke er ph.d.-studerende særlig længe, og dels er interessen for det frivillige foreningsarbejde bare ikke overvældende:
”Mange kender nok ikke til AUPA, nogle er tynget af arbejdsmængden, og så mangler der simpelthen incitament til at være i bestyrelsen,” fortæller Viktorija Kulikovskaja.
Hun ser gerne, at arbejdet i ph.d.-foreninger ligesom AUPA kan blive lønnet som instituttimer af universitetet. Og det er blot én af en række ting, som hun gerne vil have lavet om på.
Kina kalder
På listen over mærkesager er også ønsket om at få ph.d.-studerendes sprogtimer i dansk omsat til instituttimer i stedet for, at det skal være en egenudgift ved siden af studiet.
Hun er også klar til et opgør med rektors nye normer for fastansættelse af forskere, der lægger op til, at fremtidige AU-forskere helst skal have været på et længerevarende ophold ved en udenlandsk forskningsinstitution, som Omnibus tidligere har beskrevet.
LÆS OGSÅ: Rektor står fast trods kras kritik fra ph.d.-studerende
Men allerøverst på prioriteringslisten står ønsket om at få hjulpet ph.d.-studerende til at undgå stress i et virvar af møder, konferencer, studeren og udgivelse af videnskabelige artikler. Det skal ikke forstås, som om hun mener, de ph.d.-studerendes arbejdsmængde nødvendigvis er urimeligt stor. Men de studerende har brug for en hjælpende hånd til at navigere i ph.d.-rollen.
”Først handler det om at forsøge at undgå stress i stedet for at fokusere på at behandle det. De studerende skal have værktøjer til at håndtere det, og derfor laver vi også en skriftlig guide til dem,” siger Viktorija Kulikovskaja.
Formandskab eller ej; selv har Viktorija Kulikovskaja en fod på vej ud ad døren. Kina kalder, og der vil hun opholde sig næsten hele efteråret i forbindelse med sin ph.d. Hun ser dog ikke sig selv som værende i farezonen for stress:
”For mig er det til at klare, men det er også, fordi jeg har vejledere, der støtter mig. Og sådan er det ikke for alle.”