Ph.d.-pres: Så lidt tid, så mange opgaver – så hvad med kvaliteten?
AU’s ph.d.-studerende er overordnet tilfredse med deres uddannelse og topmotiverede for at forske. Men undersøgelsen ’Kvalitet i ph.d.-forløb’ viser, at antallet af stressede ph.d.-studerende er steget, og at de ph.d.-studerende kan have svært ved at få øje på relevansen af de udbudte kurser og det obligatoriske arbejde, de er forpligtet til at lave for instituttet.
Det viser undersøgelsen
I alt 1.739 aktive og tidligere ph.d.-studerende har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 75.
Det er anden gang, undersøgelsen bliver lavet på AU. Sidste gang var i 2013.
Tilfredshed
92 procent er overordnet tilfredse med det, de har lært i ph.d.-forløbet.
85 procent er overordnet tilfredse med kvaliteten af deres forskningsarbejde.
Vejledning
81 procent er overordnet tilfredse med kvaliteten af forskningsvejledningen.
90 procent mener, at deres vejleder anerkender deres indsats.
92 procent mener, at relationen mellem dem og deres vejleder er præget af gensidig respekt.
En del af fællesskabet?
77 procent føler sig som en del af forskerfællesskabet.
84 procent føler sig respekteret som medforsker.
64 procent mener, der er gode muligheder for at skrive artikler med andre forskere.
Kurser, udlandsophold og undervisning
76 procent mener, at kursusudbuddet giver mulighed for at styrke sine generelle forskningskompetencer.
53 procent mener, at kursusudbuddet giver mulighed for at styrke forskningskompetencer inden for deres projekt.
81 procent mener, at udlandsopholdet styrker deres forskningsprojekt.
79 procent mener, at udlandsopholdet er indsatsen værd i forhold til fagligt udbytte.
82 procent vurderer, at det arbejde, de yder ud over eget projekt, er lærerigt.
51 procent vurderer, at det arbejde, de yder for instituttet, går ud over deres ph.d.-uddannelse.
75 procent er tilfredse med omfanget af undervisningsopgaver.
Arbejdspres og ensomhed
17 procent oplever stærke stresssymptomer.
14 procent føler sig ensomme i hverdagen på arbejdspladsen.
34 procent føler, at deres arbejde går ud over privatlivet.
33 procent føler sig udkørt.
Stress og arbejdspres er især udtalt på Arts og Science and Technology.
Motivation
93 procent svarer, at de brænder for at forske. 93 procent svarer, at de er dybt interesseret i deres emne.
Hvert fjerde år beder AU sine ph.d.-studerende om at vurdere ph.d.-uddannelsen og de ph.d.-studerendes vilkår, og i december sidste år kom resultatet af den seneste ph.d.-undersøgelse. En af dem, der har læst resultatet med særlig stor interesse, er Litten Sørensen Rossen, der er ph.d.-studerende på Institut for Biomedicin og konstitueret formand for ph.d.-foreningen på AU, AUPA.
”Resultatet er overordnet positivt og meget i tråd med den nationale analyse af ph.d.-området fra sidste år. Men der er ting, som bør kigges på, hvis der skal skabes en endnu bedre ph.d.-uddannelse,” siger hun.
Stressede og udkørte ph.d.-studerende
Noget af det, der først sprang hende i øjnene, er, at antallet af ph.d.-studerende, der føler stærke stresssymptomer, er steget fra 13 til 17 procent i forhold til sidste gang, undersøgelsen blev lavet på AU for fire år siden.
”En tredjedel af de ph.d.-studerende føler sig udkørte, og lige så mange giver udtryk for, at arbejdet som ph.d.-studerende går ud over privatlivet. Det er ikke godt nok,” siger Litten Sørensen Rossen.
Litten Sørensen Rossen, formand for AUPA.
Foto: Lars Kruse
Som en del af forklaringen på de tal peger hun på, at danske ph.d.-studerende har sat relativt kort tid af til en ph.d.-uddannelse. Litten Sørensen Rossen og hendes ph.d.-kolleger har tre år til at gennemføre uddannelsen, mens ph.d.-studerende i flere andre lande har fire år eller mere til rådighed.
Tid til at forske
Inden for de tre år skal de danske ph.d.-studerende gennemføre deres forskningsprojekt, men de er også forpligtet til at undervise og udføre obligatorisk arbejde på instituttet. Den nationale ph.d.-analyse fra sidste år viste, at ph.d.-studerende bruger 54 procent af deres tid på egen forskning.
LÆS OGSÅ: Har vi skruet ph.d.-uddannelserne rigtigt sammen?
Og at de mange obligatoriske elementer i ph.d.-uddannelsen æder op mod halvdelen af den tid, der er til rådighed, kan være noget af det, der presser de ph.d.-studerende, mener Litten Sørensen Rossen.
Knap så relevante kurser
76 procent af de ph.d.-studerende finder i høj grad eller i nogen grad, at udbuddet af ph.d.-kurser giver mulighed for, at de kan styrke deres generelle forskningskompetencer. 23 procent finder, at det i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Og de ph.d.-studerende er endnu mere lunkne, når de bliver bedt om at vurdere kursernes relevans i forhold til deres konkrete forskningsprojekt.
”Det er værd at kigge på, hvis kurserne mere er noget, man tager, fordi man skal, og ikke fordi man finder det relevant.”
Litten Sørensen Rossen anerkender, at det kan være svært at udbyde kurser, der er lige relevante for alle ph.d.-studerende, fordi man jo er meget specialiseret inden for et felt.
”Men det er meget at bruge 30 ECTS, hvis det ikke er relevant for dit forskningsprojekt.”
På samme måde bør man overveje, om de op mod 280 timers årligt arbejde, ph.d.-studerende er forpligtet til at lave for instituttet, er relevante, mener ph.d.-formanden.
”Styrker det kvaliteten af ph.d.-uddannelsen – er det det, der skaber gode forskere? Det er vigtigt at tilegne sig kompetencer som forsker, men institutarbejdet og kurserne er ikke altid gavnlige,” siger hun.
Stor belastning på nogle institutter
52 procent af de ph.d.-studerende giver udtryk for, at institutarbejdet går ud over deres ph.d.-uddannelse. Men tallet varierer fra fakultet til fakultet. Tallet er oppe på 62 procent på fakultetet Science and Technology. Det billede kan Litten Sørensen Rossen godt genkende.
”På nogle institutter er der en stor undervisningsbelastning for de ph.d.-studerende, og det er klart noget, der kan være med til at stresse, når man samtidig også skal fokusere på egen forskning,” siger hun. Litten Sørensen Rossen peger i den forbindelse på, at færdige ph.d.-studerende er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt den samlede mængde institutarbejde i løbet af ph.d.-uddannelsen lå over eller under de obligatoriske 840 timer. 27 procent vurderer, at de har udført mere end de 840 timers arbejde ved siden af deres projekt, mens 38 procent vurderer, at de har udført mindre.
Personlige ambitioner og jagten på et godt CV
”Som ph.d.-studerende vil man gerne gøre sit forskningsarbejde så godt som muligt. Dels er der de personlige ambitioner, dels er der en bevidsthed om, at hvis du gerne vil have en akademisk karriere, så kræver det et godt CV,” siger hun.
Men deadline ligger fast – også selvom der sker uforudsete ting, for eksempel forsøg, der går i vasken.
I de situationer er det afgørende med vejledning af rigtig god kvalitet, understreger ph.d.-formanden og kommer derved til et andet af de punkter, hun mener fortjener mere opmærksomhed.
Der skal fokus på vejledning
Hovedparten af de ph.d.-studerende giver udtryk for, at de er tilfredse med deres vejleder.
”Men hvis man ser på de årsager, som de ph.d.-studerende, der er blevet forsinkede i deres projekt, giver udtryk for har bidraget til forsinkelsen, peger flere på utilstrækkelig vejledning (34 procent, red.) eller vejledning af lav kvalitet (28 procent, red.). Begge tal er steget i forhold til den sidste undersøgelse i 2013,” siger Litten Sørensen Rossen.
”Der bør være mere fokus på, om den vejledning, vi får, er god nok,” siger ph.d.-formanden.
Litten Sørensen Rossen foreslår desuden, at man kan imødekomme pressede ph.d.-studerende ved at gøre ph.d.-uddannelsen mere fleksibel.
”Og så hele tiden holde sig for øje, om de elementer, der indgår i ph.d.-uddannelsen, reelt øger kvaliteten af uddannelsen.”
Det viser undersøgelsen
I alt 1.739 aktive og tidligere ph.d.-studerende har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 75.
Det er anden gang, undersøgelsen bliver lavet på AU. Sidste gang var i 2013.
Tilfredshed
92 procent er overordnet tilfredse med det, de har lært i ph.d.-forløbet.
85 procent er overordnet tilfredse med kvaliteten af deres forskningsarbejde.
Vejledning
81 procent er overordnet tilfredse med kvaliteten af forskningsvejledningen.
90 procent mener, at deres vejleder anerkender deres indsats.
92 procent mener, at relationen mellem dem og deres vejleder er præget af gensidig respekt.
En del af fællesskabet?
77 procent føler sig som en del af forskerfællesskabet.
84 procent føler sig respekteret som medforsker.
64 procent mener, der er gode muligheder for at skrive artikler med andre forskere.
Kurser, udlandsophold og undervisning
76 procent mener, at kursusudbuddet giver mulighed for at styrke sine generelle forskningskompetencer.
53 procent mener, at kursusudbuddet giver mulighed for at styrke forskningskompetencer inden for deres projekt.
81 procent mener, at udlandsopholdet styrker deres forskningsprojekt.
79 procent mener, at udlandsopholdet er indsatsen værd i forhold til fagligt udbytte.
82 procent vurderer, at det arbejde, de yder ud over eget projekt, er lærerigt.
51 procent vurderer, at det arbejde, de yder for instituttet, går ud over deres ph.d.-uddannelse.
75 procent er tilfredse med omfanget af undervisningsopgaver.
Arbejdspres og ensomhed
17 procent oplever stærke stresssymptomer.
14 procent føler sig ensomme i hverdagen på arbejdspladsen.
34 procent føler, at deres arbejde går ud over privatlivet.
33 procent føler sig udkørt.
Stress og arbejdspres er især udtalt på Arts og Science and Technology.
Motivation
93 procent svarer, at de brænder for at forske.
93 procent svarer, at de er dybt interesseret i deres emne.