Ph.d.-studerende om online-arbejde: Teknologi er ikke en magisk løsning. Det er noget, vi alle skal lære at bruge

Der skal mere end ti stole og et mødebord til at skabe et godt møde – og på samme måde skal der mere end et login til Zoom og en god internetforbindelse til at skabe godt samarbejde online. Marta Jackowska er ph.d.-studerende ved Institut for Virksomhedsledelse og forsker i virtuelt arbejde. Hun kommer her med bud på, hvordan ledere skaber et godt digitalt arbejdsmiljø. Og med tips til, hvordan du som medarbejder undgår, at hjemmearbejde og privatliv flyder sammen.

Ph.d.-studerende Marta Jackowska var allerede godt i gang med sin forskning i virtuelt arbejde, da coronapandemien lukkede Danmark ned sidste forår, og hendes forskning pludselig blev endnu mere relevant. Her deler hun ud af sine bedste tips til at få online-arbejde og -møder til at fungere – både til ledere og ansatte. Foto: Privat

Da Marta Jackowska, som er ph.d.-studerende ved Institut for Virksomhedsledelse, sammen med sin kollega, professor Jakob Lauring, gik i gang med at undersøge brugen af virtuelt arbejde og digitale møder, havde hun ikke forudset, hvor højaktuelt emnet pludselig ville blive.

Projektets spørgeskemaundersøgelse blev nemlig sendt ud til fem danske organisationer godt et år, før coronavirus ramte Europa og tvang arbejdspladser verden over til akut at omlægge arbejde – og undervisning – til digitale løsninger.

Forskningsresultaterne er med andre ord kun blevet mere relevante siden. Og selvom svarene er fra før, alt blev virtuelt, mener Marta Jackowska, at de kan bidrage med vigtig indsigt i, hvordan man får mest muligt ud af de digitale redskaber.

”Vores forskning viser, at hvis kulturen i en organisation ikke er skabt til at arbejde sammen virtuelt, kommer de digitale værktøjer heller ikke til at virke. Jeg tror, at corona-situationen for mange bliver et wakeup-call om, at teknologi ikke er en magisk løsning i sig selv. Det er noget, vi alle sammen skal lære at bruge,” siger hun.

Bag om forskningsstudiet

  • Ph.d.-studerende Marta Jackowska og professor Jakob Lauring har sammen undersøgt, hvordan 676 ansatte i fem danske multinationale organisationer oplever deres arbejdsteams’ evne til at dele viden, når de arbejder virtuelt.
  • Studiet sammenligner to typer af virtuelt arbejde: Dels den type, hvor to grupper af medarbejdere sidder i hver sin geografiske afdeling af en virksomhed, men holder virtuelle møder sammen. Dels den type, hvor alle medarbejdere sidder hver for sig og arbejder virtuelt fra distancen.

  • Undersøgelsen viste, at medarbejderne oplever deres teams’ evne til at dele viden som ringere, når de ikke har fysisk nærvær med kollegerne.
  • Spørgeskemaet, undersøgelsen baserer sig på, er udsendt før corona-nedlukningen i foråret 2020.
  • Studiet er publiceret i Journal of International Management.

Møderne skal ikke være som endnu en e-mail

At lære at arbejde virtuelt handler rent praktisk om alt, fra at alle medarbejdere til at begynde med skulle lære at planlægge et møde i Zoom til på et mere avanceret niveau at skulle udnytte de forskellige værktøjer i programmet, som for eksempel at man også digitalt kan tegne på skærmen, på samme måde som hvis man havde et whiteboard i et mødelokale. På den måde bliver det virtuelle møde ikke funktionelt dårligere end det fysiske.

Men det virtuelle arbejde stiller også nye krav til lederne, som skal lære at bruge de digitale løsninger til de rigtige ting.

”Når møder er virtuelle, kræver det, at man planlægger tiden. Der skal være et klart formål med at mødes. Det er vigtigt, at mødet ikke bare kunne have været endnu en e-mail,” siger Marta Jackowska.

Planlæg tid til smalltalk

Samtidig er det vigtigt – især i den nuværende corona-situation – at møderne ikke kun handler om fordeling af arbejdsopgaver, men også bruges til at erstatte noget af det sociale, som går tabt, når man ikke møder fysisk på sin arbejdsplads.

”Normalt går det af sig selv, at vi smalltalker, inden et møde starter, men i virtuelle møder skal det skemalægges. Selvfølgelig kan 50 mennesker ikke sidde og småsnakke sammen på Zoom. Men så kan man lave breakout rooms med tre personer i hver,” siger Marta Jackowska.

En anden måde at skabe det sociale rum online er at holde et ugentligt møde, som kan træde i stedet for de møder, som med Marta Jackowskas ord normalt finder sted ved kaffemaskinen.

”Det kan godt føles kunstigt til at begynde med, men det bliver bedre over tid,” siger hun, baseret på både sin forskning og egen erfaring.

Præcis som med whiteboard-funktionen er det noget, der skal læres.

Lederne skal vise forståelse

Marta Jackowska mener også, at ledere kan skabe et bedre virtuelt arbejdsmiljø i den nuværende situation ved at anvende det, hun kalder en mere menneskelig tilgang til deres ansatte.

”De skal have forståelse for, at mange ansatte ikke er så produktive som normalt, og at de ikke nødvendigvis bliver det lige foreløbig. Og de skal også være gode til at kommunikere det klart.”

I et andet forskningsprojekt, hvor Marta Jackowska har lavet observationer i en dansk virksomhed, hæftede hun sig ved, at en af lederne løbende holdt en til en-møder med hver medarbejder – online.

”De tog temperaturen på, hvordan det går hos den enkelte, bare en kort snak med mulighed for at tage ting op, som man ikke har lyst til at vende på et større møde.”

Teknologien er ikke problemet – det er isolationen

Præcis ligesom teknologien ikke er en løsning i sig selv, understreger Marta Jackowska, at den heller ikke er problemet, når det virtuelle arbejde ikke fungerer. Det er følelsen af isolation.

”Det er både den fysiske distance fra kollegerne, men også den følelsesmæssige afstand, som kommer af, at man i mindre grad føler sig som en del af et team, når man sidder alene og ikke kan se sine kolleger.”

I forskningsprojektet kommer det til udtryk ved, at de ansatte har en oplevelse af ringere videndeling i deres team, når de fysisk sidder hver for sig, sammenlignet med når to teams, der sidder i hver sin afdeling, mødes online.

Hun håber, at fremtidig forskning kan kaste lys over, hvordan man kan mindske følelsen af afstand og isolation, selvom der arbejdes virtuelt.

Samtidig understreger hun, at der er stor forskel på at få hjemmearbejdet til at fungere, alt efter om det er selvvalgt eller påtvunget.

”Det betyder meget, om hjemmearbejde er et medarbejdergode, man selv har tilvalgt for eksempel en fast dag om ugen, eller om man er tvunget til at arbejde hjemmefra alle ugens dage, uden at man selv har valgt det.”


Marta Jackowskas tips til hjemmearbejdet

Kig ind på dine kollegers hjemmekontor

Omnibus har de seneste uger stukket hovedet ind (virtuelt, forstås) på forskellige AU-ansattes hjemmekontorer. Læs om, hvordan de får hjemmearbejdet til at fungere fra deres matrikel:

1: Find en erstatning for dine normale rutiner

”Mange af os pendler til arbejde, og uanset om turen tager ti minutter eller en time, markerer den overgangen fra privatliv til arbejde. I stedet for at gå direkte fra brusebadet ind foran skærmen, så forsøg at skabe nogle rutiner, der kan træde i stedet for din tur til arbejde. Det samme gælder om eftermiddagen. Jeg slutter selv af med at planlægge næste dags arbejde for at markere, at arbejdsdagen er slut.”

2: Skab en fysisk grænse mellem privat- og arbejdsliv

”For mange er det ikke muligt at afsætte et helt rum til kontor, men forsøg at afsætte et hjørne, der kun er til arbejde. Og sørg for at lukke ned for e-mails og arbejdsdokumenter på din pc – så selv hvis du åbner for den om aftenen, er du ikke på arbejde.”

3: Gem joggingtøjet til fritiden

”Klæd dig på, som om du skal på arbejde.”

4: Afsæt tid til fordybelse i kalenderen

”Find ud af, hvilket tidsrum på dagen du arbejder mest effektivt, og bloker de timer i din Outlook-kalender, så dine kolleger ikke forstyrrer dig.”

Marta Jackowska tilføjer, at hun er klar over, at den strategi er mest effektiv, hvis man ikke har børn.

5: En digital babysitter – til dig selv

I den mere kuriøse afdeling nævner Marta Jackowska, at virksomheden Caveday, som er blevet populær under corona-nedlukningen, tilbyder at være digital ’babysitter’ for at hjælpe medarbejdere med at holde fokus – og produktiviteten oppe.

”Man tilmelder sig en online-session på en eller tre timer, og så overvåger din ’babysitter’, hvad du laver – og påpeger, hvis du ikke arbejder.”