Ping pong mellem menneske og maskine: AU-studerende og forsker fra Cognitive Science formidler kunstig intelligens på ny måde

Den virtuelle bog toner sig frem på lærredet. “Din tur...” står der i tekstfeltet på den ene side, som bliver efterfulgt af en eventyrlig tekst om en stor mand og en hemmelig kælder. På den anden side bliver der genereret et billede, som matcher teksten.

Udstillingen 'Den Uendelige Historie' består af tre installationer, hvor de hver især indeholder en virtuel bog, men med hver sin genre; eventyr, manga og rummet. 'Den Uendelige Historie' er skabt af fire AU-studerende fra Cognitive Science og Karsten Olsen, lektor ved Interacting Minds Centre på Institut for Kultur og Samfund.

En af de studerende, Halfdan Fundal, der læser Cognitive Science på 4. semester, fortæller, at udstillingen handler om at udforske samskabelse mellem menneske og maskine, her i form af kunstig intelligens.

“Det er frem og tilbage mellem den, der skriver og den kunstige intelligens, som fortsætter historien,” fortæller han og uddyber princippet bag den interaktive fortælling:

I stedet for at være herre og slave, menneske og maskine, er det en samskabelse, hvor man skriver historien i fællesskab

“I stedet for at være herre og slave, menneske og maskine, er det en samskabelse, hvor man skriver historien i fællesskab,” beretter Halfdan Fundal om, hvordan deres tilgang til kunstig intelligens adskiller sig fra den nuværende doktrin.

Fra eksamensprojekt på 2. semester til udstilling på Steno Museet 

Hele projektet omkring 'Den Uendelige Historie' begyndte i starten af 2024, hvor Regitze Hammer Holt og Sári Fernezelyi fik en ide om at lave interaktiv kunst. Det var i forbindelse med deres eksamen på 2. semester i faget Applied Cognitive Science, hvor de skulle bruge teori og viden til at løse et konkret problem.

Det projekt ville deres medstuderende Halfdan Fundal, Johannes Rambøll og Lukas Kubiena gerne være en del af. De kunne bidrage med viden om kunstig intelligens. Deres vejleder på faget, Roberta Rocca, adjunkt ved Institut for Kultur og Samfund, deler kontor med forsker Karsten Olsen, og de studerende kom hurtigt i kontakt med ham. 

“Roberta Rocca vidste, at jeg laver projekter på Science Museerne, men også på kunstmuseer, så jeg kom ind meget tidligt i forløbet,” fortæller Karsten Olsen, forsker ved Interacting Minds Centre på Institut for Kultur og Samfund.

Det allerførste på tegnebrættet var en udstilling på Steno Museet til Modellens Kraft, som er det projekt Karsten Olsen arbejder på. Herefter tog de på en række VidenSkaber-workshops i efteråret med en finale i Aulaen på AU, hvor personalet fra Science Museerne blev overbevist om, at projektet skulle udstilles i vinterferien 2025.

Prutter, mad og Mbappé

Til forskel fra de mange workshops, hvor målgruppen var voksne, er det primært børn og deres forældre eller bedsteforældre, som besøger Steno Museet i vinterferien. Men det betyder ikke, at deres input og interaktioner med kunstig intelligens er mindre værdsat, tværtimod. 

“Én af de bedste erfaringer fra Steno Museet var, at det virkede endnu bedre til børn. De har større kreativitet og gåpåmod til bare at skrive, hvad der falder dem ind. De er meget bedre til at udforske de ting, som værktøjet egentligt kan,” siger Johannes Rambøll om børnenes tilgang til 'Den Uendelige Historie'. 

Selv de mindste børn som hverken kan læse eller skrive, kunne få glæde af udstillingen ved at se på billedet ved siden af teksten og få pirret deres nysgerrighed på den baggrund, fortæller Halfdan Fundal.

“Så begynder forældrene at læse op, og lige pludselig er det en højtlæsningssession for børnene, som de måske ville få derhjemme, men hvor de her har indflydelse på, hvad skal være på billedet og i historien,” beretter Halfdan Fundal, hvorefter Regitze Hammer Holt bryder ind: 

Der var meget, der handlede om mad og prutter

“Der var meget, der handlede om mad og prutter,” siger hun, hvor Halfdan Fundal uddyber, at børnene generelt gerne ville se de karakterer, som de kender, men i nye verdener. Hvad end det er Minecraft, Fortnite eller Kylian Mbappé.

9 dage, 27 bøger og 5.000 interaktioner senere

Ifølge Karsten Olsen har 800 forskellige grupper været i kontakt med deres interaktive udstilling og skrevet en passage i tekstfeltet, hvilket har ført til mere end 5.000 interaktioner. Det skal de fire Cognitive-Science studerende analysere med hjælp fra Karsten Olsen, det og vil til sidst munde ud i en videnskabelig artikel.

“Vi har et kæmpe datasæt med tekster og oveni havde vi et spørgeskema, som de besøgende har svaret på og linker direkte til det, som de specifikt har skrevet,” fortæller Karsten Olsen.

De vil især fokusere på tre store temaer; kreativitet, eksperimenteren og alignment, hvor sidstnævnte tema dækker over, hvorvidt man interagerer på samme måde med kunstig intelligens, som man gør med et andet menneske.

Selvom navnet indikerer, at historien er uendelig, så begyndte Den Uendelige Historie hver dag på ny på Steno Museet. Formålet var at have ét forløb per dag fordelt på de ni dage og tre installationer. Det betyder, at de studerende har 27 forskellige bøger, hvoraf nogle af bøgerne er over 40 sider, som de nu kan give sig i kast med at analysere.

Selvom holdet bag udstillingen med andre ord har masser af data at tygge sig igennem, har de allerede nye projekter i støbeskeen.

“Vi har fået så meget god feedback og gode oplevelser med børnene på Steno Museet, hvor mange har efterspurgt, om det er noget, de kan lave derhjemme eller på skolerne,” fortæller Regitze Hammer Holt og fortsætter:

Nu prøver vi at udvikle det, så det kan blive et værktøj i folkeskolen

“Vi har blod på tanden. Nu prøver vi at udvikle det, så det kan blive et værktøj i folkeskolen,” siger hun og henviser til det kommende fag i folkeskolen kaldet teknologiforståelse.  

“Der er bred enighed om, at det er vigtigt for børn at få en forståelse af kunstig intelligens. Det fylder allerede meget i vores liv, og det kommer kun til at fylde mere i deres,” understreger Johannes Rambøll omkring vigtigheden af at introducere børn for kunstig intelligens.