Normalt tager en bachelor i klassisk arkæologi fire år, men Caroline Elisabeth Fisker blev færdig på bare 3,5 år. For i stedet for fag svarende til de 30 ECTS-point, man som studerende er forpligtet til at tage, tog hun fag svarende til et sted mellem 35 og 45 ECTS-point hvert semester. Målet  var ikke at blive færdig på rekordtid. Det var hurtigst muligt at få næsen i den arkæologiske teori og jord under neglene.

»På bacheloruddannelsen i klassisk arkæologi har vi de første to år latinsk og græsk propædeutik, som er forberedende sprogundervisning på begynderniveau. De fag var ikke så krævende, og jeg var ivrig efter  at komme i gang med de arkæologiske fag, så jeg tog  ekstra fag. Vores instruktor havde også nævnt, at det  kunne være en god idé at gøre, hvis vi gerne ville på udgravning i løbet af studietiden, og det ville jeg gerne,« fortæller Caroline Elisabeth Fisker. 

Ikke umuligt

Den ambitiøse arkæologistuderende fik hverken sved på panden eller blodsmag i munden af de ekstra fag.

»Jeg er glad for at læse og har ikke oplevet det som en byrde. Selvfølgelig var det presset i eksamensperioderne, men det var på ingen måde umuligt. Vi har jo næsten ingen timer, på bacheloren var det omkring otte timer om ugen,« siger Caroline Elisabeth Fisker.

LÆS OGSÅ: Der behøver ikke være en god grund til dannelse

Ups …

Men der var en ting, Caroline Elisabeth Fisker i sin iver efter at suge viden til sig ikke havde set komme.

»Jeg havde ikke lige tænkt over, at jeg ikke kunne få SU i det halve år, der gik, fra jeg blev færdig med min  bachelor, til jeg kunne begynde på min kandidat.«

Hun søgte råd hos studievejledningen. Men de vidste ikke helt, hvad de skulle stille op med den fremadstormende  studerende.

»De havde ikke tidligere set noget lignende, de rådgiver jo som oftest studerende, der har svært ved at blive  færdige.«

Uden SU havde hun ikke råd til at bo i sin lejlighed.  Så den sagde hun op. Heldigvis havde hun i pausen  mellem bacheloren og kandidaten planlagt at tage et praktikophold på museet Villa Giulia i Rom og på udgravning i Grækenland. Og så slog hun midlertidig lejr hos sine forældre og hos sin kæreste, indtil SU’en igen begyndte at trille ind på kontoen i september, hvor hun begyndte på sin kandidat.

Forræder?

Fremdriftsreformen har Caroline Elisabeth Fisker af gode grunde ikke skænket mange bekymringer. Men hun har forståelse for, at mange af hendes medstuderende er utilfredse med reformen, som hun umiddelbart også synes virker ufleksibel.

Da hun ved AU’s årsfest i september blev tildelt Dronning Margrethe II’s rejselegat til studerende ved Aarhus Universitet, følte hun, at hun stak ud. Og ikke på den gode måde.

»I flere af talerne til årsfesten var der kritik af reformen, og der sad jeg og var blevet færdig et halvt år før  tid. Det var lidt ironisk, og jeg følte mig faktisk lidt som en forræder,« fortæller hun.