Pres på amerikansk akademia: AU følger udviklingen, og professor genovervejer USA-rejser

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, vil fremover tænke sig om en ekstra gang, inden han rejser til USA i forbindelse med sit arbejde.

”Jeg har været på rigtig mange rejser til USA, også under Trumps første præsidentperiode, men jeg vurderer mere nøje nu, om det er nødvendigt. Som udgangspunkt er jeg ikke specielt motiveret for det. Tidligere skulle jeg ikke bruge mange argumenter for at tage derover og mødes med kollegaer. Nu vil jeg vurdere nødvendigheden, og så vil jeg i endnu højere grad være opmærksom på, hvad de formelle forhold om indrejse er,” siger Michael Bang Petersen.

Historierne om Trump-administrationens pres på universitetsverdenen i USA har været mange i den seneste tid.

En af dem er fra marts, hvor en fransk forsker på vej til en konference i delstaten Texas pludselig blev afvist i lufthavnen og sendt på et fly tilbage til Europa. I lufthavnskontrollen i USA blev hans computer og telefon gennemsøgt, og ifølge forskeren selv var hans brøde, at han i private beskeder havde udtrykt sig kritisk over for USA’s præsident, Donald Trump.

Det danske udenrigsministerium har for nyligt opdateret sin rejsevejledning til USA med beskeden om, at man netop skal være ”opmærksom på, at de amerikanske myndigheder i visse situationer kan undersøge indhold på dine elektroniske enheder.”

Udveksling er stort set upåvirket af situationen i USA – kun få AU-studerende har aflyst udveksling

Situationen i USA påvirker danske universiteter

Internt i USA har Trump indefrosset milliarder af dollars til eliteuniversitetet Harvard University, fordi universitetet ikke vil rette ind efter hans krav. Flere universiteter befinder sig i en åben strid med den amerikanske regering. Der tales samtidig om et brain drain fra amerikanske universiteter, hvor forskere i stedet søger mod andre lande. 

Ikke kun amerikanske universiteter bliver ramt af situationen. Københavns Universitet har omkring 40 forskningsprojekter, der er helt eller delvist finansieret af amerikanske midler, og en håndfuld af dem er i risiko for at lukke, fortæller vicedirektør for forskning og informationssikkerhed på KU Kim Brinckmann til Berlingske. KU har kigget på, hvilke ord der bruges i projektbeskrivelserne, som Trump-administrationen ikke mener bør indgå i offentlige akter. Det er for eksempel LBGTQ, diversitet og klima, skriver avisen.

For et af projekterne har KU fået ”håndfaste meldinger om, at det skal lukkes,” lyder det fra Kim Brinckmann.

Udviklingen har også får KU’s rektor David Dreyer Lassen til at reagere. Med hensyn til rejser bør KU-medarbejdere, der skal til USA, overveje om de skal medbringe en computer, som er clean, udtaler han til Uniavisen.

I april har han i en besked på KU’s intranet skrevet, at Trumps tiltag og prioriteringer allerede ”påvirker forskningsfinansiering, forskningsområder, konkrete forskningsprojekter og den enkelte forsker på KU”.

”Det politiske skifte i USA bliver også meget nærværende, når forskere med amerikanske bevillinger modtager officielle spørgeskemaer med spørgsmål om blandt andet kinesiske forbindelser, overensstemmelse med amerikansk regeringsførelse, klima og kønsidentitet. Spørgeskemaerne kan tolkes som et indirekte pres på forskningen, og man bør derfor ikke besvare dem. Til gengæld skal man inddrage nærmeste leder i sagen,” skriver KU-rektoren.

Jørn Brøndal, der er professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, har også mærket konsekvenserne af den nye amerikanske linje. En del af en bevilling fra den amerikanske ambassade i Danmark til en række arrangementer om politik i USA bliver muligvis ikke udbetalt, da SDU i sin ansøgning har brugt DEI-begreberne, diversity, equity og inclusion. Det har han fortalt om til blandt andre Berlingske.

AU-professor: ”Det giver stof til eftertanke”

AU-professor Michael Bang Petersen har i de seneste måneder udtalt sig om udviklingen i USA og om Donald Trump, både til danske og amerikanske medier og på egne sociale medier. I den amerikanske avis The New York Times er han blevet interviewet om Trumps personlighed, og hvad den betyder for hans måde at lede USA på. Her udtaler Michael Bang Petersen blandt andet, at Trump har ”alle kendetegn for en dominans-orienteret leder,” da han ”fremstår aggressiv, selvcentreret, normbrydende.”

Det er derfor nærliggende at spørge, om Michael Bang Petersen mon selv er bekymret over, hvilke konsekvenser det kan have for ham at udtale sig om Trump og Trumps politik?

”Det er klart, det giver stof til eftertanke. Jeg har tidligere oplyst mine sociale medie-kontoer i forbindelse med indrejse til USA, så de findes i systemet. Den canadiske organisation for universitetsundervisere har anbefalet, at canadiske universitetsundervisere ikke rejser til USA unødigt, hvis de har udtalt kritik af Trump offentligt. Jeg er ikke den rette til at vurdere, om der er grund til at følge det. Men det er det samlede billede, dels de udmeldinger, der kommer fra nogle steder, og dels de konkrete eksempler, som gør, at det i hvert fald skal være vigtigt, før jeg skulle tage af sted,” siger Michael Bang Petersen:

”Selvfølgelig vil langt det mest sandsynlige scenarie være, at alt går glat, men det er et spørgsmål om, hvad det er for en risiko, og hvornår der ikke er grund til at tage en risiko,” siger han.

Han henviser blandt andet til en sag fra begyndelsen af maj beskrevet af DR, hvor to unge danskere blev nægtet indrejse til USA og fængslet i nogle dage på Hawaii, fordi de kom til landet på en såkaldt ESTA (forhåndsgodkendelse, red.), som ikke var den rette, da de skulle arbejde frivilligt, hvilket kræver visum.

”Hvad betyder det egentlig for arbejdsrelateret indrejse for en universitetsansat? Det er jeg for eksempel usikker på. Det skaber nogle usikkerhedsmomenter, som ikke har været der tidligere,” siger Michael Bang Petersen.

Amerikanske bevillinger stopper

I april delte Michael Bang Petersen en opsigtsvækkende bekymring hos internationale forskere i USA. Den største sammenslutning af politologer - American Poltical Science Association – holder i september en konference i Canada, men sammenslutningen har fået henvendelser fra bekymrede, internationale forskere med base i USA, som er nervøse for at rejse til Canada af frygt for, USA ikke lukker dem ind igen. Sammenslutningen har derfor set sig nødsaget til også at tilbyde en virtuel løsning for konferencen.

”Forskere i USA er med andre ord så skrækslagne for deres egen regering, at de ikke tør rejse. Tænk over, hvor vildt det faktisk er,” skrev Michael Bang Petersen på LinkedIn.

På sin LinkedIn-profil har han også reageret på, at det amerikanske forskningsråd har afbrudt bevillinger til forskning i misinformation. Det vi ser i USA, ”er et direkte angreb på videnskaben,” skriver han. I opslaget minder han om, at han selv forsker i misinformation, og havde han haft finansiering fra det amerikanske forskningsråd, var han også blevet ramt. Michael Bang Petersen har blandt andet forsket i vaccinemodstand og misinformation og har mange samarbejdspartnere inden for de forskningsfelter, forklarer han.

”På mit Facebook-feed kan jeg se, at en række af dem lige nu får annulleret deres bevillinger af NSF (National Science Foundation, red.). Der er nogle af de felter, jeg beskæftiger mig med, som bliver udhulet – altså hvor der bliver produceret mindre viden, end der ellers ville. Det giver anledning til refleksioner. Hvis en del af mine bevillinger var amerikansk finansieret, ville jeg ikke have dem i dag. Men det er de ikke, og jeg bor ikke i USA, så på den måde har det ikke en direkte effekt på min egen forskning,” siger Michael Bang Petersen.

Hans centrale projekt er Magtudredningen 2.0, som løber frem til 2028. Det betyder, at rejser til USA i øjeblikket ikke er højaktuelle.

Han har ikke betænkeligheder ved at indgå samarbejder med amerikanske forskere eller universiteter fremover, fortæller han.

”Nej, det ville jeg ikke have. En del af det at sikre forskning i en verden, hvor forskning er under angreb, handler også om netop at fortsætte forskningssamarbejder. Men det er klart, det rejser nogle spørgsmål om både forskningsfrihed og datasikkerhed for eksempel. Jeg tænker, vi i dag kan være mindre sikre på, om man frit kan udføre sin forskning i et NSF-finansieret projekt, og hvem der kan tilgå data, som vi deler med amerikanske forskere, end vi kunne tidligere,” siger han.

Rektor: ”Vi følger udviklingen”

Sammenlignet med KU tager Aarhus Universitet det tilsyneladende mere roligt. AU har heller ikke lige så mange forskningssamarbejder med amerikansk finansiering, som det er tilfældet på KU, oplyser universitetet.

I en skriftlig udtalelse til Omnibus forholder rektor Brian Bech Nielsen sig overordnet til forandringerne på universitetsområdet i USA og mere specifikt til bekymringerne om indrejse og ophold i USA.

"Vi har noteret os, at den amerikanske administration gennemfører betydelige forandringer herunder store besparelser på flere universiteter. Vores forskere har gennem årtier haft et omfattende og meget værdifuldt samarbejde med amerikanske kolleger. Vi har ikke indført nye retningslinjer for rejser til og ophold i USA, men tager afsæt i Udenrigsministeriets rejsevejledning. Vi følger udviklingen og vil tage stilling såfremt, der måtte opstå konkrete situationer," lyder det.

Vigtigt at støtte medarbejderne om usikkerheder

Situationen i USA fylder en del blandt kollegaer, fortæller Michael Bang Petersen. Det er noget, der bliver talt om på gangene, og man taler med sine internationale kollegaer om, hvordan man skal forholde sig til det. Det handler både om sikkerhedsspørgsmål for en selv, og det større spørgsmål om, hvordan man sikrer forskning og videnskab under pres. Professoren har forståelse for, at det kan være svært for universitetet at forholde sig til konkrete, usikre elementer.

”Jeg tror, det er vigtigt, at ledelsen lokalt tager nogle snakke omkring de her spørgsmål og understøtter medarbejderne, når de skal træffe beslutninger omkring indrejse, og hvordan man bedst sikrer sig i den situation. Det gør det komplekst for universitetet, at vi står i en situation, der hele tiden udvikler sig. Samtidig står vi en situation, hvor det for Danmark ikke alene handler om et angreb på den amerikanske forskningsfrihed, men også at vi står i en international konfliktsituation omkring Grønland med USA. På den måde skal man måske være særligt opmærksom på at koordinere opadtil fra universitetets side for at vide, hvordan vi bedst agerer,” lyder det fra Michael Bang Petersen:

”Men samtidig er det jo universitetets ansvar både at stå fuldstændig på mål for forskningsfriheden og at klæde medarbejderne bedst på til at håndtere bekymringer. Der er det i hvert fald vigtigt, at ledelsen er til stede og ikke lader medarbejderne stå selv med de usikkerheder, de kan have,” siger han.