Prorektor: ”En del vil være afmystificeret, når reformen rent faktisk træder i kraft”
AU’s Udvalg for Uddannelse er klar med sit udspil til, hvordan fremdriftsreformen vil blive implementeret på AU. Tvangstilmeldingen til fag og eksamener afskaffes, universitetets vejledningsindsats bliver mere opsøgende, og der indføres en førsteårsprøve og en række kontroller for at sikre, at de studerende overholder studieaktivitetskravet. Udvalget har forsøgt at sikre, at AU har de nødvendige økonomiske rammer uden at genere et stort flertal af de studerende, fortæller AU’s prorektor for uddannelse, Berit Eika. Her uddyber hun udspillet.
Du har tidligere sagt, at den centrale prioritet i arbejdet med modellen er, at AU ikke går på kompromis med det faglige niveau. Hvor afspejles det i udspillet?
”Jeg vil gerne stille spørgsmål ved, hvorvidt kvaliteten af uddannelserne er udfordret af reformen. Kvaliteten ligger jo i, at de studerende bruger tid på at studere, og at vi leverer en undervisning af høj kvalitet. Det gør vi allerede, og det fastholder vi. Pointen er jo også, at det ville blive væsentligt sværere at fastholde kvalitet, hvis vi ingenting gjorde og blev ramt af en fuld fremdriftsbøde. Så sammenkædningen med, at de nye regler vil føre til en ringere kvalitet på uddannelserne, er jeg ikke enig i. Vi ved fra undersøgelser, at det, der betyder noget for at nedbringe gennemførelsestiden og styrke studerendes trivsel, netop er gode relationer til medstuderende, god undervisning og faglig udfordring.”
Jeres udspil giver på den ene side de studerende ansvaret for egen uddannelse i kraft af afskaffelse af tilmeldingskravet, men på den anden side vil I indføre en mængde kontroller for at sikre, at studieaktivitetskravet bliver overholdt. Kan det ikke virke paradoksalt, at man på den ene side siger: ”Vi giver jer ansvaret,” men på den anden side indfører en masse kontrol?
”Kontrollen ligger i, at vi går ind og ser på, hvor langt den enkelte studerende er kommet, og hvor mange point vedkommende har optjent. Kontrollerne giver os navne og studienumre på de forsinkede studerende, så vi kan henvende os til dem og tilbyde dem vejledning, der kan hjælpe dem videre i studiet – eller måske til at skifte uddannelse. Det kan også ses som en service og som et udtryk for, at vi ikke er ligeglade. Afskaffelsen af tilmeldingskravet giver også de studerende bedre mulighed for selv at fastlægge deres studieforløb.
Vi vil også indføre et speedometer, så den enkelte studerende kan få oveblik over sin studieaktivitet. På den måde kan man se, om man kører inden for det grønne felt. Og det gælder heldigvis det store flertal af studerende.”
LÆS OGSÅ: AU’s fremdriftsudspil: Ud med tvangstilmelding – ind med førsteårsprøve og kontrol
I lægger op til en målrettet vejledningsindsats. Hvad er det for en hjælp, AU vil stille til rådighed for at hjælpe studerende til at gennemføre studiet på normeret tid?
”Tidligere har vi haft en vejledningspraksis, hvor det har været den studerende, der selv skulle opsøge vejledning. Og vi vil faktisk se et paradigmeskift i vejledningsindsatsen, som fremover vil være mere opsøgende. En del af indsatsen vil de professionelle vejledere på universitetet stå for, og så vil vi intensivere vejledningen i fagmiljøerne, blandt andet fordi vi kan se, at en stor del af forsinkelserne på kandidatdelen sker i forbindelse med specialerne.”
Hvor mange studerende regner I med vil falde for kravet om at bestå førsteårsprøven på 45 ECTS-point og blive udskrevet af universitetet?
”I 2014 kunne vi se, at ti procent af de studerende ikke havde optjent 45 ECTS-point efter første studieår. Det tal ser jeg som et worst case scenario, jeg har en forventning om, at de tydeligere krav vil føre til, at flere gennemfører på normeret tid.”
I lægger op til en overgangsordning for studerende, der allerede er indskrevet på en uddannelse, og at der skal opstilles en rimelig tidsgrænse for den enkelte studerendes færdiggørelse af uddannelsen, hvordan skal det konkret administreres?
”De nye regler, som vi vedtager i maj, kommer til at gælde for alle studerende, der indskrives fra efteråret. Resten laves der en overgangsordning for. For de studerende, der på nuværende tidspunkt er bagud, planlægger vi at lave en individbaseret ordning. Det er kolossalt administrativt krævende, men heldigvis er flertallet af AU’s studerende jo ikke forsinkede.”
Et forskningsprojekt fra DPU har undersøgt studerendes forventninger til effekterne af fremdriftsreformen. 58 procent forventer at blive mere stressede, 43 procent forventer at miste glæde ved og interesse for studiet, 42 procent forventer at engagere sig mindre i studiet – er det noget, I vil adressere fra AU-side?
”Vi laver løbende studiemiljøundersøgelser på AU, hvor vi undersøger studerendes trivsel – herunder deres stressniveau. Jeg håber bestemt ikke, at de nævnte forventninger bliver tilfældet. Jeg tror, en del vil være afmystificeret, når reformen rent faktisk træder i kraft. Og vi har jo netop fjernet tilmeldingskravet, for at de studerende bedre kan påvirke deres egen situation. Det første år er der nogle krav, men herefter stiger fleksibiliteten. Tanken med førsteårsprøven er netop, at der skal være tydelige krav på første år for at få fokus på studieintensiteten helt fra starten.”
Reformen er pålagt universitetet fra politisk side. Hvad tænker du som prorektor for uddannelse om, at AU skal stramme rammerne for studerende for at undgå en fremdriftsbøde?
”Vi manøvrerer på en knivsæg, hvor vi skal sørge for, at vi har de helt nødvendige økonomiske rammer uden at genere et stort flertal af de studerende. Det er det, vi har tilstræbt med vores udspil. Men det er klart, at jeg ville ønske, at vi ikke stod i denne situation.”
Udspillet er sendt i høring frem til 11. april. Universitetsledelsen forventes den 4. maj at træffe endelig beslutning om, hvordan fremdriftsreformen skal implementeres på AU. De nye regler træder i kraft efter sommerferien.