Regeringen vil i nyt udspil give 19 milliarder kroner til forskning over fireårig periode – AU-rektor kalder udspillet klogt og gennemtænkt

Hvert efterår forhandler regeringen og Folketingets partier om fordelingen af den såkaldte forskningsreserve, som er de milliarder af kroner, politikerne fordeler til forskning i det kommende år ud over de basismidler, universiteterne hvert år tilføres.

Men det skal være slut med denne kortsigtede prioritering, hvis det står til regeringen. Onsdag præsenterede uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på Københavns Universitets innovationscenter udspillet, som regeringen beskriver som et nybrud med dansk forskningspolitik. 

Regeringen lægger i sit nye udspil op til, at forskningsreserven udmøntes over en fireårig periode i en langsigtet, strategisk plan for statens investeringer i forskning og innovation de kommende år. 

Udspillet betyder, at regeringen afsætter flerårige bevillinger til udvalgte områder i stedet for at forhandle det med Folketingets partier hvert år. Onsdagens udspil skal dog selvsagt forhandles med Folketingets partier, og forhandlingerne begyndte allerede onsdag eftermiddag efter præsentationen på KU, fortalte Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M).

Regeringen vil sammenlagt prioritere 19 milliarder kroner i perioden 2026-2029 til forskning og innovation inden for ”kritiske teknologier, grøn omstilling og sundhed – og til frie forsknings- og innovationsmidler”. 3,8 milliarder kroner afsættes til frie forsknings- og innovationsmidler. 6,9 milliarder kroner til Danmarks sikkerhed, kritiske teknologier og forsvarsforskning. 6 milliarder kroner til grøn omstilling og 3 milliarder kroner til sundhed og life science. 

Finansieringen skal komme fra forskningsreserven og regeringens finanslovsforslag for 2026. 

”Hvis Danmark skal stå stærkere i en ny virkelighed, skal vi blive bedre til at sætte en klar retning. Og det kræver, at vi tænker mere strategisk og langsigtet. Derfor er det også tid til, at vi tager et opgør med den tradition, som har hersket i mange år, at vi mødes én gang om året og fordeler et voksende antal milliarder med et etårigt sigte,” lød det fra ministeren onsdag. 

Basismidler øges permanent

De 3,8 milliarder kroner til frie forsknings- og innovationsmidler fordeles ved, at regeringen vil øge universiteternes basismidler med 500 millioner kroner årligt til og med 2029. Basismidlerne blev ved sidste års forhandling om forskningsreserven netop øget med 500 millioner kroner for 2025. De resterende 1,8 milliarder kroner går til ”mere innovation og videnbaseret iværksætteri.” 

”Igennem de sidste mange år er der sket et skift i balancen, så flere og flere af universiteternes midler er bundet op på meget konkrete projekter. Det er godt, at vores universiteter er så gode til at hive finansiering hjem fra EU og private fonde, men der er behov for at skabe en bedre balance. De frie forskningsmidler er dem, der finansierer de virkelig vilde idéer. Det er med basismidlerne, at vi kan øge risikovilligheden i dansk forskning,” sagde Christina Egelund. 

AU-rektor: ”Klogt og gennemtænkt”

AU-rektor og formand for Danske Universiteter Brian Bech Nielsen var også til stede ved præsentationen af udspillet, som han kaldte ”klogt og gennemtænkt.”

”Det ene er det lange sigte. Forskning skal have en lang tidshorisont. Vi kan ikke bare skrue op og ned i et væk. Vi er nødt til at ansætte folk med et længere sigte, for at de kan udøve deres virke. Det andet er – og det synes jeg er en meget stor glæde, og jeg oplever det som en tillid til universiteterne – at man nu øger basismidlerne for en fireårig periode,” sagde Brian Bech Nielsen.

Han fremhævede også milliardindsprøjtningen til innovation på universiteterne og påpegede i den forbindelse, at der er brug for et kulturarbejde på de danske universiteter med hensyn til innovation. 

KU-professor og modtager af Nobelprisen i kemi Morten Meldal, der deltog i en paneldebat ved præsentationen, mener, at ”alle skal tage ja-hatten på.”

”Det er godt initiativ fra regeringens side. Det langsigtede perspektiv er ekstremt vigtigt for forskningen,” lød det fra Morten Meldal.

Bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz underbyggede i paneldebatten ministerens pointe omkring samspillet mellem mere bundne fondsmidler og frie forskningsmidler. De private fondes natur er i nogen grad med til at skabe skævvridninger på universiteterne, forklarede hun. Hun hilser det velkommen, at der nu kommer fokus på det. Desuden giver de nuværende finansieringsformer korte ansættelser, og det er ikke attraktivt, uddybede Majken Schultz. 

”Som fond oplever man, at man nogle gange sender alt for mange penge ind i løse, midlertidige stillinger, hvor man måske kunne bruge de fondspenge bedre og klogere ved at tænke i en større sammenhæng,” lød det. 

Forsknings- og innovationsmiljø prikkede minister på skuldrene 

Forskningsreserven – som udgør omkring 1 procent af BNP – er de seneste år vokset, og i år udgør den 6,3 milliarder kroner. Men kigger man i udspillet, vil man se, at forskningsreserven udgør 4 milliarder kroner i perioden 2027-2029, ligesom flere områder kun står til at blive finansieret i 2026. Christina Egelund forklarer, at reserven egentlig vil være større end det, eftersom den vokser med resten af samfundets økonomi, men det beløb holder man frit. Dermed skal partierne alligevel fordele en forskningsreserve årligt – som dog er mindre end hidtil. 

”Der skal være en form for budgetsikkerhed, hvis der pludselig sker en nedgang i økonomien. Der skal være en margen at manøvrere inden for. Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvor meget 1 procent af BNP er i 2029. Og så skal der også være plads til hurtig reaktion, hvis der sker et eller andet. Alle pengene skal ikke være bundet,” sagde Christina Egelund:

”Næste år vil der ske det, at vi forhåbentlig har en bred politisk aftale om de fire år, men så vil der være en rest på 2-3 milliarder kroner, som vi skal udmønte om et år for 2027.”

På spørgsmålet om, hvad der har ændret sig, siden forskningsmidler nu skal fordeles i fireårsplaner i stedet for årligt, svarede ministeren, at det ikke er så pludseligt endda. Og at hun ikke helt selv kan tage æren for udspillet.   

”Gode folk fra det danske forsknings- og innovationsmiljø begyndte at prikke på mine skuldre for over to år siden," lød det fra ministeren, der fortsatte:

"I europæisk sammenhæng bruger vi i Danmark mange penge på forskning, og det koblet med, at forskning og innovation kravler højere op på den internationale, politiske scene, har betydning. Hvis vi vil kunne forsvare os selv eller stå stærkere konkurrencemæssigt, så er der nogle teknologier, som vi skal mestre. Når det bliver vigtigt, så rimer det ekstremt dårligt på at sige: ’Nu laver vi en etårig’,” sagde Christina Egelund.

Selv om regeringen nu forhandler med Folketingets partier om udspillet, lod Christina Egelund dem vide, at der er to ting, der ikke er til forhandling. 

”Vi er jo demokratisk indstillet, så selvfølgelig er tingene til forhandling. Men der er også nogle ting, der ikke er til forhandling. Det er for eksempel ikke til forhandling, at vi vil øge basismidlerne til universiteterne. Det er heller ikke til forhandling, at vi insisterer på at have det lange lys på inden for nogle udvalgte forskningsområder,” sagde uddannelses- og forskningsministeren, der samtidig slog fast, at ”det er ekstremt vigtigt, vi ikke glemmer de humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.”