Bly og asbest i laboratieinventar, beton forurenet med PCB, smuldrende brystninger og huller i betondækket. Det er ikke småting, entreprenørerne har fundet, siden de i 2020 påbegyndte genopretningen og renoveringen af Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet.

De mange uforudsete problemer i Bartholin-komplekset har kompliceret renoveringen af laboratoriebygningerne, der ifølge Bygningsstyrelsen oprindeligt stod til at kunne tages i brug i 2022 af Institut for Biomedicin. Siden blev indflytningsdatoen rykket til starten af 2023, og senere igen rykket til slutningen af 2023.

Men Bygningsstyrelsen forventer nu, at AU først kan overtage bygningen i 2024. Det oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Allerede i februar fremgik det da også af et referat fra et møde i AU’s bestyrelse, at universitetet ikke forventede at kunne tage komplekset i brug i 2023, som det ellers var planlagt.

”Bartholinkomplekset i Universitetsparken udgør fortsat en udfordring, og det er vanskeligt at se, hvordan bygningen kan stå færdig i 2023,” står der.

I Transportministeriets status for anlægs- og byggeprojekter fra maj i år kan man desuden læse, at projektet forventes at overskride budgettet på 417,6 millioner kroner. Det skyldes de mange fund af miljøskadelige stoffer, og at bygningerne var i ”meget dårligere stand end forventet”.

Hvad prisen ventes at blive, er uvist, da aktstykket med den nye totaludgift er fortroligt af hensyn til forhandlingerne med entreprenørerne.

AU har drøftet mulig huslejereduktion

Det står dog klart, at de øgede udgifter ikke påvirker AU’s økonomi, da der fra projektets begyndelse blev indgået en fastprisaftale mellem bygherren, som er Bygningsstyrelsen, og AU.

Imidlertid afsøger AU muligheden for en huslejereduktion på grund af forsinkelsen.

”AU er i tæt dialog med Bygningsstyrelsen, herunder om huslejereduktion som følge af den forsinkede indflytning,” står der i referatet fra bestyrelsesmødet i februar.

Omnibus har forsøgt at få et interview med universitetsdirektør Arnold Boon, som imidlertid er på ferie og derfor henviser til Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsen har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men henviser i stedet til Transportministeriets status for anlægs- og byggeprojekter fra maj i år.

Her finder man imidlertid ikke svar på, hvornår bygningerne forventes at kunne tages i brug, hvor mange millioner budgettet overskrides med, om styrelsen vil give AU en huslejereduktion eller om renoveringen kunne være gennemført mere effektivt. 

Inventar måtte pakkes i metalkasser og opbevares i nedlagte miner i Tyskland

Bartholin-bygningerne ligger i den sydlige ende af Universitetsparken på Wilhelm Meyers Allé 4 lige ned til søerne og langs med Nørrebrogade.

Renoveringen foregår på de seks eksisterende laboratoriebygninger, der alle miljøsaneres, nyindrettes og energirenoveres med nye vinduer, døre, tagbelægning og efterisolering. Tre af de seks bygninger er ved at blive totalrenoveret indvendigt.

Men problemerne har vist sig at være mange. På trods af grundige forundersøgelser har bygningerne indeholdt ”mange flere miljøskadelige stoffer end forudsat”, står der i statusrapporten fra maj.

”Al laboratorieinventaret indeholdt både bly og asbest, og denne blanding kan ikke affaldshåndteres i Danmark. Inventaret måtte derfor skilles ad, pakkes i specielle metalkasser og sendes til opbevaring i nedlagte miner i Tyskland,” står der.

Desuden viste det sig, at betonslidlaget på alle gulve i bygningerne og betonen mellem etagedækelementerne var krakeleret og forurenet med miljøgiften PCB.

Forundersøgelserne af komplekset fangede heller ikke, at bygningerne var i meget dårlig stand. Det har trukket nedbrydningsarbejdet ud og tvunget entreprenørerne til at nytænke processen og til at udskifte eller reparere dele, der ellers skulle bevares.

I rapporten fremgår det, at 220 indvendige brystninger – væggen mellem vindue og gulv – smuldrede, da man foretog miljøsaneringen. Arbejderne fandt også 1.000 huller i betondækket på seks forskellige etager, som ikke var vist på de originale tegninger. Desuden røg isoleringen i ydervæggen i tekniketagerne ned alle steder, da ventilationskanalerne blev fjernet.

”Isoleringen skal retableres. Det er et arbejdsmiljømæssigt meget problematisk stykke arbejde,” står der.