Robotter, rødspætter og rundvisninger: Din guide til Aarhus festuge
Du kan møde Aarhus Universitet flere steder under Aarhus festuge med talks om alt fra havets fremtid til robotternes indtog i hverdagen, med rundvisninger, der tager dig fra universitetets ældste kroge til de nyeste udvidelser. Her er en guide til at finde AU i festugen.
AU i Aarhus Festuge
Få det fulde overblik over, hvor du kan støde på AU i festugen:
Program for Aarhus Festuge 2026 - skriv ‘Aarhus Universitet’ i søgefeltet.
Rundvisninger og forfattersamtaler på Det Kgl. Bibliotek
Under festugen kan du komme helt op på 18. etage af det Kgl. Biblioteks Bogtårn og se ud over universitets gule murstensbygninger. Herfra har du en af de bedste udsigter over Aarhus. Fra det lille museum i tårnets top kan du samtidig rejse tilbage i tiden og opleve, hvordan Aarhus universitet har udviklet sig fra sin spæde begyndelse til i dag.
Hvor: Det Kgl. Bibliotek Victor Albecks Vej 1 8000, Aarhus C
Hvornår: Tirsdag 1/9, Onsdag 2/9, Torsdag 3/9
fra kl. 12-13 eller igen 15-16
Pris: 25kr studerende, 40kr voksne
Hvis du ikke er til højder, men foretrækker at fordybe dig i litteratur, byder Det Kgl. Bibliotek på tre forfattersamtaler under festugen. Alen Mešković åbner med afsæt i sit værk Den smukkeste afsked og taler om teknologi, kærlighed og kontrol. Josefine Klougart følger op dagen efter med en samtale om en jordnær fremtid om hvordan natur, håb og landskab kan flettes sammen. Tilslut afsluttes forfattersamtalerne i det grønlandske tegn, når forfatter Nauja Lynge med afsæt i sit værk Splittelse fortæller om grænseskel og naboskab, og om hvordan vi kan leve på tværs af kulturer, historie og grænser. Samtalerne modereres af litteraturkonsulent og rådgiver i Aarhus Kunstråd Lise Vandborg.
Hvor: Det Kgl. Bibliotek, Victor Albecks Vej 1 8000, Aarhus C
Hvornår:
Alen Mešković - Tirsdag 1/9, kl: 16-17
Josefine Klougart - Onsdag 2/9, kl: 15-16
Nauja Lynge - Torsdag 3/9 kl: 16-17
Pris: Studerende: 25 kr, alm. voksen-entré: 40 kr.
Smag på fremtiden til Food festival
Igen i år slår Food Festival teltene op i Tangkroen. Ud over gratis smagsprøver fra lokale producenter kan du også opleve spændende talks med institut fra Fødevarer fra Aarhus universitet. Blandt andet fortæller de om fremtidens bæredygtige madvaner: skal vi i fremtiden spise alger? hvilke grøntsager kan man egentlig dyrke i Danmark? Vil du hellere se bagud end fremad, kan du også høre, hvordan plantesorter har udviklet sig gennem generationer med mulighed for at smage dig gennem historien undervejs.
Hvor: Marselisborg Havnevej 2, 8000 Århus C
Hvornår:
Plantesorter i generationer ved Det Talende Køkken, fredag 4/9 kl 15.30-16.15
Fremtidens bæredygtige fødevarer ved Kål & Ko, søndag 6/9 hele dagen
Pris:
Partoutbillet: 170 kr.
Partoutbillet, studerende: 130 kr.
Dagsbillet: 110 kr.
Dagsbillet, studerende: 80 kr.
Nyudklækket viden i Kuplen
I den store kuppel midt i Rådhusparken kan du få ny viden fra helt friske kandidater, der fortæller om deres nyskrevne specialer. Seks kandidatstuderende præsenterer hver seks måneders forskning på blot seks minutter og emnerne spænder vidt fra tradwives' retorik på sociale medier til musik som territorialitetsmarkør.
Hvor: Kuplen, Frederiks Allé, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag 2/9 kl. 16-17
Pris: Gratis
Genkendelige toner i Musikhuset
Vil du i det musikalske hjørne, kan du igen i år opleve KaserneKoret, der blev grundlagt på Musikvidenskab på Aarhus Universitet i 2011. Koret forkæler ørerne med numre, du kender fra radioen.
Koncerten er gratis og kan opleves i Musikhuset mandag 31/8. kl. 18.30
Fisk, forskere og fremtidens robotter
Under festugen er det ikke kun kultur og rundvisninger, der er på programmet, der er også plads til gode samtaler og debatter, hvor flere AU-professorer deler deres ekspertise.
I samtalesalonen ’Havets håb’ mødes Nathalie R. Bach, ph.d.-studerende ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, med blandt andre folketingspolitiker Torsten Gejl (Alternativet) og Jacob Clausen ejer af Clausens Fiskehandel. Sammen taler de om havets udfordringer og fremtidige muligheder.
I paneldebatten ’Robotter og mennesker’ skærer Johanna Seibt, professor i filosofi ved Aarhus Universitet, igennem hypen om kunstig intelligens og robotter. Hun taler blandt andet med Søren Elmer Kristensen, adm. direktør i Odense Robotics og Peter Julius, administrerende direktør hos Public Intelligence om nusserobotter i ældreplejen, fællesskab og ensomhed samt EU-regulering af AI.
Hvor:
Robotter og mennesker - Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
Havets håb - Pier 2 v/ Domen, Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus C
Hvornår:
Robotter og mennesker – fredag 28/8 kl. 14.30-15.15
Havets håb – fredag 28/8 kl. 19.50-21.20
Pris: Begge arrangementer er gratis
På rejse gennem AU's historie
Under festugen kan du komme på en rundtur gennem Universitetsparken. Turen tager dig gennem kollegiet, som dronning Margrethe II boede på i sin tid, historiske begivenheder fra 2. verdenskrig og andre skjulte kroge.
Hvor: Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår:
Søndag 30/8 kl. 13.30-15.00
Søndag 6/9 kl. 13.30-15.00
Pris: 95 kr.